Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
Vi må dog heller ikke lade det gode miljø i Sjællandsgadekvarteret være en determinerende faktor,
for det er jo ikke blot selve kvarteret, der trækker beboere til. Det nære byrum kunne også tilbyde
noget, og som nævnt i kapitel 4 havde der i 1960’erne fundet en stigende raffinering sted i den indre
by Aarhus og dette fortsatte. I den forbindelse har den danske historiker Bodil Olesen bemærket i en
undersøgelse af bolig- og livsformer i Frederiksbjerg Øst, at de centrale bydele i Aarhus i midten af
1980’erne netop kunne:
‖frembyde kvaliteter som et højt serviceniveau, god tilgængelighed til fælles anlæg, et rimelig
veludviklet transportnet, en god dækning af kvaliteter, der gør bytilværelsen tillokkende, og sidst,
men ikke mindst muligheden for at få en attraktiv bolig i de gamle stemningsfulde, historiske
bykerner.‖ 224
Udbygningen af den indre by må nødvendigvis have betydet, at der måtte have fundet økonomiske
investeringer sted fra både erhvervslivet og det offentlige, hvilket medfører, at vi bedre kan tale om
en omstrukturering af økonomien, som Neil Smith påpegede.
6.3 Et bypolitisk paradigmeskifte - gentrificeringens politiske dynamik
Vender vi blikket imod Aarhus Kommunes rolle i forbindelse med gentrificering i
Sjællandsgadekvarteret, er det tydeligt, at den direkte politiske intervention i
Sjællandsgadekvarteret var begrænset i såvel 1970’erne og 1980’erne som 1990’erne. Saneringen i
Sjællandsgadekvarteret havde begrænset betydning for kvarteret som helhed. Den senere planlagte
byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret blev stik imod kommuneplanens intentioner ikke gennemført,
og dermed blev der heller ikke gennemført nogen form for offentlig byfornyelse i
Sjællandsgadekvarteret. Der var således umiddelbart ikke nogen sociale kollektive aktører, som
Neil Smith var inde på til at igangsætte og bære en gentrificeringsproces igennem i
Sjællandsgadekvarteret.
Men Aarhus Kommunes placering i forhold til gentrificering og Sjællandsgadekvarterets udvikling
skal findes på et bredere plan, der i sig selv drejede sig om udviklingen af Aarhus midtby i det hele
taget.
De to byforskere Thorkild Ærø og Gertrud Jørgensen har peget på, at der i midten af 1980’erne
skete et paradigmeskift i den danske bypolitik på statsniveau. De peger på, at man frem til midten af
1980’erne arbejdede med aflastnings-centre og spredning af byerne som strategier for sundhed og
224 Olesen u.å s. 59
Side 87 af 98