Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen I Sjællandsgadekvarteret blev konsekvensen, at ejendomme omkring Norsgade, Anholtsgade, Fænøgade, Sjællandsgade og Thunøgade dvs. den ældste del af Sjællandsgadekvarteret forfaldt yderligere, og i visse henseender tangerede forfaldet som før nævnt til det rene slum. 129 Men spørgsmålet var, hvordan man skulle gribe de voksende fysiske problemer i Sjællandsgadekvarteret an? I første omgang valgte man at gå ad saneringsvejen, som det var tilfældet med den første saneringsplan for den såkaldte Rugbrødskarré i 1969. Visionen blev, at der skulle saneres igennem en række saneringer, hvor den dårligste del af ejendomsmassen og den gamle rugbrødsfabrik skulle nedrives og erstattes af moderne nybyggeri. Et moderne byggeri der skulle være med til skabe bedre boligforhold. Samtidig herskede den tanke, at opførelsen af nye og moderne lejligheder ikke nødvendigvis skulle være for de beboere, der evt. ville blive berørt af saneringen, men at saneringen skulle gøre det mere attraktivt for økonomisk bedrestillede borgere at flytte ind i Sjællandsgadekvarteret. Årsagen var nemlig, at Aarhus Kommune inden kommunesammenlægningen i 1970 stort set kun bestod af Aarhus by, og at byen i 1960’erne oplevede en kraftig tilbagegang i indbyggertallet og dermed faldende skatteindtægt. Derfor havde man til hensigt at skabe bedre boliger for at tiltrække bedrestillede skatteydere til Aarhus midtby. 130 Som den daværende stadsarkitekt i en skrivelse til Aarhus Byråd fremlagde i forbindelse med udarbejdelse af saneringsplanen for Rugbrødskarréen allerede i 1966: ‖Gennemførelse vil som nævnt medføre mindst 60 nye lejligheder af en ret høj kvalitet, og derfor formentlig beboet af ret gode skatteydere‖. 131 Man havde således hos byplanlæggerne en klar holdning til, at der skulle bygges nyt, hvis der skulle komme nye beboere til Sjællandsgadekvarteret, der kunne bidrage til skattegrundlaget i den gamle Aarhus Kommune Planen om at bygge nye lejeligheder i Rugbrødskarréen blev som nævnt i forrige kapitel forkastet – dels pga. beboernes protester og dels pga. kommunesammenlægningen i 1970, der betød, at kommunegrænsen blev udvidet og skatteforholdene forandret. Disse ændrede forhold samt beboernes protester mod opførelsen af en boligblok i Rugbrødskarréen var hovedårsagen til, at man 129 Sørensen 1986 s. 143 130 EA: Aarhus kommune, byrådet, journalsag 1978-1285: Saneringsplan for Rugbrødskarréen 1971 131 EA: Aarhus kommune, Byrådet, journalsag 1978-1285: Skrivelse fra stadsarkitekten til mag. 2. afd. 1. juni 1966. Side 54 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen i Aarhus Byråd valgte at skrinlægge saneringsplanen i 1971 med henvisning til, at den var utidssvarende. 132 Men selv om den første saneringsplan for Rugbrødskarréen blev taget af bordet i 1971, havde man fra Aarhus Kommune ingen intentioner om at lade den gamle ejendomsmasse i Sjællandsgadekvarteret være i fred. 4.3 Sanering af Fænøgadekarréen I 1971-1972 påbegyndte man en ny forundersøgelse i forbindelse med en kommende sanering af den såkaldte Fænøgadekarré i bunden af Sjællandsgadekvarteret. 133 Fænøgadekarréen afgrænses af Anholtsgade, Norsgade, Thunøgade og Sjællandsgade. Karréen består egentligt af to mindre karréer, der gennemskæres af den lille gade Fænøgade – deraf betegnelsen. Karreens ældste ejendomme blev opført i 1870’erne og 80’erne og bar i 1972 stærkt præg af tidligere tiders baggårdsindustri, hvor gamle fabriksbygninger, skure og garager dominerede karréens indre. 134 En del ejendomme i karréen, fortrinsvis ejendomme med lejeboliger, var misvedligeholdt, og flere af dem var erklæret for kondemneret af Aarhus Boligkommission. 135 Figur 8: Fænøgadekarréen var som vist her stærkt nedslidt. Både nedslidte beboelsesejendomme og tidligere baggårdsindustri fyldte karréens indre. Ligesom i tilfældet med Rugbrødskarréen var der ikke meget plads til rekreativ udfoldelse. Kilde Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 111 1978. D. 4. maj 1972 vedtog Aarhus Byråd at lade Almennyttigt Saneringsselskab A/S udarbejde en saneringsplan for Fænøgadekarréen og stå for projektet. Saneringsselskabets indtræden i sagen var 132 EA: Aarhus kommune, Byrådet, journalsag 1978-1285: Udkast til en ny saneringsplan 1972. 133 Se bilag 1 134 Knus 1992 s. 12 135 Aarhus Kommunes beretning 1972 Side 55 af 98
Page 1 and 2:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 3 and 4: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 53: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?