Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen ‖(…) en stor del af de såkaldte mellemlagsfolk – studerende, akademikere, venstre intellektuelle, der ville realisere sig selv, skubbede kvarterets beboere i retning af nærdemokrati, hvorfor der opstod en meget handlekraftig beboerforening.‖ 120 Sjællandsgadekvarterets Beboerforening var således ikke blot drevet af visioner om at skabe et godt boligmiljø men også en vision hos en del af de implicerede i det aktive beboerarbejde om at skabe en alternativ livsform. Denne søgen efter noget anderledes, der resulterede det aktive beboerarbejde i 1970’erne vakte stor opsigt rundt om i Aarhus. Ikke tidligere havde man i Aarhus oplevet så mange engagerede beboere i et beboelseskvarter, som arbejdede for at skabe et bedre boligmiljø i det etablerede fysiske rum. Især den aarhusianske dagspresse beskrev i flere artikler det aktive beboerarbejde og det særlige miljø, der var i Sjællandsgadekvarteret, og som en journalist skrev allerede i 1971: ‖I løbet af det sidste årstid har en hel bydel i Aarhus ændret karakter. Det er vel i sig selv ikke særligt bemærkelsesværdigt. Det specielle ved netop denne byfornyelse er, at hverken byplanlæggere eller kommune bærer ansvaret for den. Æren er helt beboernes egen. Kvarteret omkring Sjællandsgade er blevet et strålende eksempel på, hvad mennesker selv kan gøre for at forbedre deres miljø. (…) Der er de samme huse og de samme mennesker som for et år siden, men der er sket uhyre meget med stemningen, hele atmosfæren i området. Det er blevet et venligere kvarter mere åbnet og charmerende, og pæne piger er ikke længere bange for at gå der alene efter mørkets frembrud. Blandt unge er det ligefrem ved at blive moderne at bo der. 121 En journalist kunne supplere med følgende i 1972: ‖Sjællandsgade i Aarhus er ved at udvikle sig fra bare at være et kvarter i Aarhus til at være et begreb. Et sted, hvor der sker mere end andre steder. Et sted med problemer som andre steder, men et sted hvor der gøres mere blandt beboerne for at løse deres problemer – end der gøres andre steder.‖ 122 Som udgangspunkt viser netop disse to journalisters betragtninger, at det miljø, der blev skabt i Sjællandsgadekvarteret, var noget nyt og særligt i Aarhus. 120 ”Mellemlag hvad er det?” Artikel i Lokalavisen 2. feb. 1983 121 ”Hvordan Sjællandsgade blev noget helt andet”, Artikel i Samvirke årg. 94 nr. 15 122 ”Aarhus har også sin Coronation Street”, Artikel i Aarhus Stiftstidende 19. juni 1972. Side 50 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Der var således ingen tvivl om, at det i 1970’ernes Sjællandsgadekvarter var blevet lidt bedre at bo og leve, end det havde været i årtierne forinden. I det hele taget kom Sjællandsgadekvarteret til at fremstå som et særligt byrum i Aarhus, som man ikke tidligere havde set. Fra 1970 og frem lykkedes det først fra enkelte private initiativer siden fra initiativer under Beboerforeningen at genopbygge Sjællandsgadekvarteret både socialt og kulturelt og skabe et særligt miljø indenfor de fysiske rammer i kvarteret. Hermed blev der lagt det, man kunne betegne som et nyt perspektiv på Sjællandsgadekvarteret, som i høj grad byggede på det sociale og kulturelle. Til trods for at de sociale og fysiske problemer således var blevet væsentlig forbedret i Sjællandsgadekvarteret, var det dog stadig et fysisk nedslidt kvarter. Side 51 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 49: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?