Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen det væsentligt bærende element i den forbindelse. For det andet blev det endegyldigt fastslået, at de gamle arbejderkvarterer eller boligområder i Aarhus midtby skulle bevares. 184 I forbindelse med dette lagde kommuneplanen op til, at der måtte ske en omfattende byfornyelse for at gøre midtbyens gamle arbejderkvarterer mere tidssvarende, og derfor blev de udlagt som byfornyelsesområder, hvor en bred byfornyelse var nødvendig. Dette ville sige, at Aarhus Kommune på længere sigt skulle vedtage byfornyelsesbeslutninger for enkelte kvarterer. 185 Udgangspunktet for en byfornyelse blev, at den i hovedreglen altså skulle være bevarende. Dvs. at man ikke havde til hensigt at rive ejendomme ned og bygge nyt. Derimod skulle byfornyelsen tage udgangspunkt i den eksisterende ejendomsmasse og være en overvejende boligorienteret byfornyelse. 186 På én og samme tid søgte Aarhus Kommune igennem kommuneplanen fra 1984 at skabe en midtby, der rummede både erhverv, handel og kultur, og som kunne bevare de gamle historiske boligmiljøer, som de gamle arbejderkvarterer udgjorde. 4.9.5 Sjællandsgadekvarterets som byfornyelsesområde Vender vi igen blikket mod Sjællandsgadekvarteret, er det interessant, at det i første halvdel af 1970’erne blev anset som et kvarter, der burde have gennemgået sanering til fordel for nye boliger, og at dele af kvarteret skulle have veget pladsen til fordel for en trafikal ekspansion. Med den nye kommuneplan blev det fremhævet som noget særligt. I den del af kommuneplanen 187 , der involverede Sjællandsgadekvarteret, blev det således konkluderet at: ‖Alt i alt er kvarteret et charmerende bykvarter, men også med problemer omkring såvel boliger som udearealerne. Det er som nævnt kommuneplanens intention at søge disse problemer løst via en koordineret boligforbedring og byfornyelse, hvor et af de vigtigste mål vil være at bevare kvarterets kvaliteter, samtidig med at de nødvendige fornyelser føres igennem‖. 188 Som ovenstående citat indikerer, betød vedtagelsen af kommuneplanen ”1984-1992” i 1985, at Sjællandsgadekvarteret blev udlagt som byfornyelsesområde, hvilket betød, at kvarteret på papiret ville blive bevaret, således at en byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret overvejende ville blive en 184 EA: Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplaner 1977-1996: Kommuneplan 1984-1992 – ”Hovedstruktur” 185 EA: Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplaner 1977-1996: Kommuneplan 1984-1992 – ”Hovedstruktur” 186 EA: Aarhus Kommune, Sager vedr. Kommuneplaner 1977-1996; Kommuneplan 1984-1992 – ”Hovedstruktur” 187 Den del af Kommuneplanen hvor Sjællandsgadekvarteret indgik i, er ”Vesterbro og andre kvarterer”. Sjællandsgadekvarteret er ikke separat behandlet i kommuneplanen, men indgår som en del af et såkaldte Øgadekvarter. 188 EA: Århus kommune, sager vedr. Kommuneplanen 1977-1996; Kommuneplan 1984-1992: ” Vesterbro og andre kvarterer” Side 70 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen boligorienteret byfornyelse, hvor boligstandarden skulle gøres mere tidssvarende ved installering af toiletter, varme og isolering og dermed forhindre yderligere forringelse. Derfor blev det fremhævet i Kommuneplanen, at det ville være nødvendigt, at der for flere boligkarréers vedkommende i Sjællandsgadekvarteret skulle gennemføreres en byfornyelsesbeslutning fra Aarhus Kommunes side for derigennem at skabe bedre bolig- og friareal forhold for områdets beboere. Selv om det blev fremhævet i kommuneplanen, at en byfornyelsesbeslutning var nødvendig, blev det også understreget, at en byfornyelse i offentlige sammenhæng med hensyn til yderlige bolig- og friarealforbedringer ville vente på initiativ fra områdets beboere. 189 Dette betød, at man fra Aarhus Kommunes side ikke vedtog nogen byfornyelsesbeslutning for Sjællandsgadekvarteret, og dermed blev der fra offentlig side ikke gjort noget yderligere ved det fysiske miljø i Sjællandsgadekvarteret. Økonomien satte grænser for, hvor langt en bred offentlige byfornyelse kunne foregå. De byfornyelsesmidler, der blev tilkendegivet fra statens side, betød, at de mål, som man i Aarhus Kommune havde opstillet i ”Kommuneplanen 1984-1992”, ikke ville kunne realiseres i den periode kommuneplanen dækkede. Som det rammende stod i planen, så styrede den intentionerne, imens budgettet måtte og skulle styre aktiviteterne. 190 4.9.6 Privat byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret Selvom man i Aarhus Kommune ikke fik vedtaget nogen byfornyelsesbeslutning, som Kommuneplanen foreskrev, skete der noget i Sjællandsgadekvarteret. Noget kunne tyde på, at ejerne af ejendomme selv gik i gang med at istandsætte ejendommene og at modernisere den gamle ejendomsmasse. Det bliver fra flere sider fremhævet, at et træk ved byudviklingen i Aarhus netop var, at købestærke grupper i 1980’erne søgte mod kvarterer som Sjællandsgadekvarteret. Mennesker, der kunne have fået et nyt hus for de samme penge, kastede sig over renoveringen af 100 år gamle byejendomme. 191 Men som det vil blive vist i næste kapitel, var det ikke nødvendigvis private familier, der opkøbte og istandsatte lejligheder men i lige så høj grad private investeringsselskaber. 189 EA: Aarhus Kommune, sager vedr. Kommuneplanen 1977-1996; Kommuneplan 1984-1992, ”Vesterbro og andre kvarterer” 190 EA: Århus Kommune, div. Sager vedr. kommuneplanen 1977-1996; Kommuneplan 1984-1992 ”Hovedstruktur”. 191 Lauridsen 1994 s. 54. Se og Olesen u.a. s. 59- 60 Side 71 af 98
Page 1 and 2:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14:
Page 15 and 16:
Page 17 and 18:
Page 19 and 20: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 69: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?