Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
3.9 Baggrund for kommunes accept af et beboerhus
En af årsagerne til, at sagen om rugbrødsfabrikken trak i langdrag, var det forhold, at beboerne i
Sjællandsgadekvarteret ønskede et sted, som skulle drives af dem selv, imens kommunen stod fast
på, at rugbrødsfabrikken var at betragte som en almindelig kommunal institution. Som rådmanden
for magistratens 3. afdeling, venstremanden Jens Arbjerg fremlagede det den 4. april 1974 under et
byrådsmøde:
”Man har drøftet med beboerforeningen, hvordan man kunne indrette huset og er kommet frem til
en legestue, ungdomsklub og en ældre klub, ting som vi er af den opfattelse, at der er behov for i
området.(…)Men jeg vil gerne understrege, at vi betragter det der skal være institution, som en
institution der normalt oprettes rundt i de forskellige kvarterer af magistratens 3. afdeling, og at det
skal ske på tilsvarende måde. 112
Selv om Arbjerg her var konsekvent i sin udtalelse, lykkedes det for Sjællandsgadekvarterets
Beboerforening at gennemføre, at det kommende beboerhus blev overdraget til beboerforeningens
nedsatte administration som en selvejende institution, hvor en administrationsgruppe bestående af
repræsentanter fra beboerforeningen, børnehaven og beboercentret og ikke mindst kommunen, som
sammen skulle drive stedet. 113
Når det lykkedes for Sjællandsgadekvarterets Beboerforening at få etableret et beboerhus i
Sjællandsgadekvarteret, der svarede til de fleste af beboernes ønsker, skyldtes det, at der i Aarhus
Byråd i stigende grad var en accept af, at der i Sjællandsgadekvarteret ikke blot var behov for en
kommunal institution men også for et sted, der kunne danne grundlag for kulturelle foreteelser. Som
det Radikale Venstres byrådsmedlem Inger Lillelund udtalte det d. 4. april 1974 i forlængelse af
Arbjergs udtalelse:
‖Rådmanden for 3. afdeling sagde, at man i den sociale forvaltning finder, at det er sociale
institutioner, det drejer sig om, der er behov for. (…) er det ikke i lige så høj grad kulturelle
foreteelser, der er brug for, og er det her ikke præcis et sted, hvor der er brug for en samarbejdning
af sociale og kulturelle ting‖ 114
Byrådsmedlemmet og SF’eren Thorkild Ibsen fremlagde på samme møde i 1974 sagen på følgende
måde:
112 EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 4. april 1974
113 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vdr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse,
diverse skrivelser til magistraten 3. afdeling. Og EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 7. nov. 1974
114 EA: Aarhus Byrådsforhandlinger 4. april 1974
Side 45 af 98