Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
Download PDF - Dansk Center for Byhistorie
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen<br />
I Sjællandsgadekvarteret blev konsekvensen, at ejendomme omkring Norsgade, Anholtsgade,<br />
Fænøgade, Sjællandsgade og Thunøgade dvs. den ældste del af Sjællandsgadekvarteret <strong>for</strong>faldt<br />
yderligere, og i visse henseender tangerede <strong>for</strong>faldet som før nævnt til det rene slum. 129 Men<br />
spørgsmålet var, hvordan man skulle gribe de voksende fysiske problemer i Sjællandsgadekvarteret<br />
an?<br />
I første omgang valgte man at gå ad saneringsvejen, som det var tilfældet med den første<br />
saneringsplan <strong>for</strong> den såkaldte Rugbrødskarré i 1969. Visionen blev, at der skulle saneres igennem<br />
en række saneringer, hvor den dårligste del af ejendomsmassen og den gamle rugbrødsfabrik skulle<br />
nedrives og erstattes af moderne nybyggeri. Et moderne byggeri der skulle være med til skabe bedre<br />
bolig<strong>for</strong>hold.<br />
Samtidig herskede den tanke, at opførelsen af nye og moderne lejligheder ikke nødvendigvis skulle<br />
være <strong>for</strong> de beboere, der evt. ville blive berørt af saneringen, men at saneringen skulle gøre det mere<br />
attraktivt <strong>for</strong> økonomisk bedrestillede borgere at flytte ind i Sjællandsgadekvarteret.<br />
Årsagen var nemlig, at Aarhus Kommune inden kommunesammenlægningen i 1970 stort set kun<br />
bestod af Aarhus by, og at byen i 1960’erne oplevede en kraftig tilbagegang i indbyggertallet og<br />
dermed faldende skatteindtægt. Der<strong>for</strong> havde man til hensigt at skabe bedre boliger <strong>for</strong> at tiltrække<br />
bedrestillede skatteydere til Aarhus midtby. 130<br />
Som den daværende stadsarkitekt i en skrivelse til Aarhus Byråd fremlagde i <strong>for</strong>bindelse med<br />
udarbejdelse af saneringsplanen <strong>for</strong> Rugbrødskarréen allerede i 1966: ‖Gennemførelse vil som<br />
nævnt medføre mindst 60 nye lejligheder af en ret høj kvalitet, og der<strong>for</strong> <strong>for</strong>mentlig beboet af ret<br />
gode skatteydere‖. 131<br />
Man havde således hos byplanlæggerne en klar holdning til, at der skulle bygges nyt, hvis der skulle<br />
komme nye beboere til Sjællandsgadekvarteret, der kunne bidrage til skattegrundlaget i den gamle<br />
Aarhus Kommune<br />
Planen om at bygge nye lejeligheder i Rugbrødskarréen blev som nævnt i <strong>for</strong>rige kapitel <strong>for</strong>kastet –<br />
dels pga. beboernes protester og dels pga. kommunesammenlægningen i 1970, der betød, at<br />
kommunegrænsen blev udvidet og skatte<strong>for</strong>holdene <strong>for</strong>andret. Disse ændrede <strong>for</strong>hold samt<br />
beboernes protester mod opførelsen af en boligblok i Rugbrødskarréen var hovedårsagen til, at man<br />
129 Sørensen 1986 s. 143<br />
130 EA: Aarhus kommune, byrådet, journalsag 1978-1285: Saneringsplan <strong>for</strong> Rugbrødskarréen 1971<br />
131 EA: Aarhus kommune, Byrådet, journalsag 1978-1285: Skrivelse fra stadsarkitekten til mag. 2. afd. 1. juni 1966.<br />
Side 54 af 98
Change language