Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen I 1969 blev der således vedtaget en kommunal saneringsplan for Rugbrødskarréen. Denne saneringsplan foreskrev, at man nedrev rugbrødsfabrikkens produktionslokaler samt en række nedslidte skure og garager. I stedet ville man bygge en fire etagers boligblok med 60 nye moderne lejligheder og udnytte den resterende plads til en børneinstitution, legeplads samt et underjordisk garageanlæg. Ikke blot ville rugbrødsfabrikken forsvinde, man havde også kig på 19 saneringsmodne lejligheder i karréens midte. Disse ville forsvinde ved nedrivningen af de gamle boligejendomme i karreens indre. 102 Hensigten med saneringsplanen var altså i første omgang at rydde ud i karréens indre for at skabe et bedre og sundere fysisk miljø, som gik i tråd med ideen bag saneringslovgivningen. 3.8 Beboernes protester I 1971 begyndte der blandt beboerne i den berørte karré at høres kritiske røster, og man afholdt et protestmøde mod planen, hvor man opfodrede hinanden til at lave en alternativ plan til kommunen, der tjente beboerinteresserne bedre. Lejere og grundejere slog sig sammen i nogle arbejdsgrupper, som skulle skabe et alternativ til kommunens plan, og allerede i juni 1971 havde disse arbejdsgrupper en revideret plan til kommunen. Beboerne påpegede, at kommunens plan var utidssvarende overfor den gældende saneringslovgivning fra 1969. Man henviste især til, at opførelsen af en ny boligblok ikke ville give et bedre rekreativt rum i karréen, ligesom man mente, at de lejligheder i boligblokken, som vil blive opført, ville blive for dyre i husleje for de beboere, hvis lejligheder ville blive saneret bort. Herudover pegede beboerne på, at flere lejligheder i Sjællandsgadekvarteret ikke var nødvendigt, idet behovet for boliger i midtbyen ikke længere var akut, da den gamle Aarhus Kommune havde været underlagt en kommunesammenlægning med forstads- og omegnskommunerne i 1970, hvilket havde frigivet mere areal. Dette vil blive taget op og uddybet i næste kapitel. 103 Sagen om Rugbrødskarréen vakte megen omtale i den Aarhusianske dagspresse, ikke mindst fordi de beboere, der var med i arbejdet omkring Rugbrødskarréen, brugte pressen til at komme med deres synspunkter for sagen, hvor man især pegede på, at saneringsplanen var forældet i forhold. I 1971 vedtog Aarhus Byråd at trække saneringsplanen tilbage med den begrundelse, at den var utidssvarende i forhold til behovet for nye boliger, nøjagtigt som beboerne havde påpeget. 104 ‖De 102 EA: Aarhus kommune, Aarhus Byråd journalsag nr. 1285-1978: Saneringsplan for Rugbrødskarréen, byplanafdelingen, juni 1969. 103 ”Ønsker saneringsplan ændret” Artikel i Aarhus stiftstidende 2. maj 1971. 104 EA: Aarhus Kommune, Aarhus Byråd journalsag nr. 1285-1978: beskrivelse af sagens forløb dateret 1972 Side 42 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen ændrede forudsætninger, som er opstået både som følge af kommunesammenlægningen og af de stærkt forøgede krav om tilvejebringelse af arealer og lokaler til rekreative formål og fritidsaktiviteter har medført, at man fra kommunens side har vedtaget at udarbejde en ny saneringsplan for karréen‖ 105 Spørgsmålet var nu, hvad der skulle ske med Rugbrødskarréen og den gamle rugbrødsfabrik? Hos de engagerede beboere i Rugbrødskarréen begyndte man at arbejde med at lave et udkast til en ny saneringsplan. Denne nye saneringsplan for Rugbrødskarréen kom hurtigt til især at omhandle muligheden for at etablere et beboerhus. Til dette formål havde man udset sig dele af den gamle rugbrødsfabrik. En såkaldt klubhusgruppe gik i gang med at undersøge, om der var et behov for et sådant værested. Blandt Rugbrødskarréens beboere bakkede 80 % op om initiativet. Det betød, at man i et fælles udkast til en ny saneringsplan mente, at dele af rugbrødsfabrikken skulle bevares, således at beboerne i rugbrødskarréen og hele Sjællandsgadekvarteret kunne få et beboerhus, der skulle kunne kompensere for de små lejligheder i kvarteret. Ligeledes skulle der etableres et ældrecenter og en børneinstitution i karréen. Planen blev indsendt til kommunens tekniske og sociale forvaltning i 1971, men der skulle gå næsten et år, før der skete noget i sagen. 106 I Aarhus Kommune blev der først fremlagt en ny saneringsplan i 1972, hvor indholdet stort set svarede til den seneste plan, som beboerne havde udarbejdet. I denne plan blev der dog ikke lagt op til, at beboerne ville få et beboerhus på deres egne præmisser, men at der i lokalerne i Rugbrødskarréen ville blive indrettet en kommunal institution med karakter af beboercenter, hvor beboerne ville kunne mødes 107 . Både beboernes og kommunens plan viste sig at være for dyr, og man kunne ikke komme frem til en ny plan, som kunne tilfredsstille alle parter. Dermed blev sagen henlagt i 1972, men klubhusgruppen forsatte sit energiske arbejde med at få lavet alternative planer, selvom dialogen mellem beboerne og Aarhus Kommune stoppede. 108 Først med oprettelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 blev der genoptaget forhandlinger med Aarhus Kommune omkring Rugbrødsfabrikken. Beboerforeningen gik sammen med den såkaldte klubhusgruppe om at stå for kontakten til kommunen og være med til de 105 EA: Aarhus kommune, Aarhus byråd journalsag 1285-1978: Skrivelse fra Stadsarkitekten til magistratens 2. afd. 1972. 106 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vedr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse: Løs ark der beskriver hvordan arbejdet med at udarbejde en ny plan. 107 Beboernes Hus. Administrationsgruppen 1979 s. 16 108 Beboernes Hus. Administrationsgruppen 1979 s. 17 Side 43 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 41: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 93 and 94:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?