Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Kapitel 4 Fra Sanering til byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret 1970-1985 I følgende kapitel vil blikket nu blive drejet mod Aarhus Kommune og dennes sanerings- og byfornyelsespolitik, samt om kommunen havde nogen betydning for Sjællandsgadekvarteret. Her er kildematerialet først og fremmest sanerings- og kommuneplaner. Det vil desuden igennem byplaner og byrådsreferater blive vist, hvorledes den politiske holdning til midtbyen forandrede sig fra ca. 1970 til 1985 og blive overvejet, hvilken betydning dette havde for Sjællandsgadekvarteret. 4.1 Sanering i Aarhus før 1970 Før 1970 var den traditionelle måde at komme dårlige boliger til livs i Aarhus ofte en total nedrivning af ejendomme og beboelseskvarterer. Den nationale boligtilsynslov fra 1939 og senere den første egentlige saneringslov fra 1959 gjorde det muligt for kommuner landet over at fjerne de dårligste boliger og sikre lys og luft ved at nedrive bag- og sidehuse. 123 I Aarhus blev flere nedslidte kvarterer og ejendomme 1950’erne og 1960’erne saneret bort. Der var ikke mange protester herimod, man kunne ikke benægte, at ejendommenes stand var ringe, og at de sociale problemer i flere af kvartererne var store. Kvarterer som hele Nygade, dele af Møllestien, dele af Spanien samt hele Dynkarken ved Aarhus Havn blev revet ned i løbet af 1950’erne og 1960’erne. 124 Sanering var omkring 1970 således ikke noget nyt fænomen i Aarhus, men den saneringsaktivitet, der havde fundet sted, havde stort set kun forholdt sig til den indre by, hvor mange af de sanerede ejendomme, også kaldet ”sorte boligområder”, der var i absolut dårligst stand, blev erstattet af kommercielt byggeri i form af butikker, banker, kontorer, virksomhedsdomiciler osv. Saneringen af disse kvarterer var et udtryk for en politisk holdning om, at selve den indre by i Aarhus var utidssvarende. Ikke mindst fordi den indre by var byens ansigt udadtil, og dens tilstand blev dermed anset som et signal til omverdenen om forholdene. Gamle huse, smalle gader og krogede forløb var udtryk for en utidssvarende fortid, som man måtte lægge bag sig. 125 123 Thor Andersen 2006 s. 359ff 124 Lauridsen 1995 s. 56-57 125 Lauridsen 1995 s. 36 Side 52 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Derfor blev den offentlige fokus på de såkaldte ”sorte boligområder” i den indre by i begyndelsen af 1970’erne forskudt til de såkaldte ”grå boligområder”. De grå boligområder repræsenterede kvarterer, hvor ejendomsmassen daterede sig til perioden omkring år 1900. Disse områders bebyggelse var ganske vist af en rimelig byggeteknisk kvalitet men med mangel på vedligeholdelse og behov for forbedringer af boligerne og de nære omgivelser. Disse forhold gjaldt stort set samtlige af de gamle arbejderkvarterer, der lå på den anden side af allégaderne, der omkransede den indre by, og dermed kom fokus også til at gælde Sjællandsgadekvarteret. 126 4.2 Kommunale visioner for Sjællandsgadekvarteret før 1970 Allerede i 1950’erne og 1960’erne havde man fra Aarhus Kommunes side interesseret sig for de dårlige forhold i Sjællandsgadekvarteret. I 1953 havde Aarhus Boligkommission sammen med magistratens 2. afdeling udarbejdet en redegørelse om forholdene i den nederste del af Sjællandsgadekvarteret, hvor en totalsanering var på tale. 127 I 1960’erne var det dog ikke saneringstanken, som skabte fokus på Sjællandsgadekvarteret men derimod de stigende trafikale problemer. I Aarhus Byråd vedtog man i 1965 en trafikplan – den såkaldte Allégadering. Allégaderingen var tænkt som en ca. 50 meter bred vej, der skulle lægges i en ring omkring den indre by ved at udvide de eksisterende allégader Nørre Allé, Vester Allé og Sønder Allé. Dette var et voldsomt gadegennembrud, der ville have nedrevet en stor del af Sjællandsgadekvarteret: Nørreallé, fra Ny Munkegade til Norsgade, Nørregade til Sjællandsgade samt hjørnet af Høegh-Guldbergsgade og Nørregade. Anholtsgade ville have været slettet fra bykortet i denne forbindelse, og i stedet for karréen Sjællandsgade, Fænøgade, Norsgade og Anholtsgade skulle der gøres plads til 400 parkeringspladser. Aarhus Kommune begyndte at opkøbe ejendomme med henblik på nedrivning i forbindelse med den kommende gadeudvidelse. Men projektet blev imidlertid ikke igangsat, selv om der var klare planer for en gennemførelse, hvilket er et forhold, jeg skal vende tilbage til i næste kapitel. 128 Konsekvensen af denne mangel på igangsætning af allégadeprojektet var, at de kommunalt opkøbte ejendomme og privatejendomme, der kunne imødese at blive eksproprieret, stod for forfald, da kun få ville investere i de områder i kvarteret, der var i den kommunale planlægnings søgelys. 126 Olesen (uden år) s. 95 127 Aarhus kommunes Beretninger 1953 128 Sørensen 1986 s. 140 Lauridsen 1995 s. og Christensen 2006 s. 44 Side 53 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 51: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?