Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Kampen for bevaring af historiske miljøer, æstetik og forbedret service og kampen mod private såvel som offentlige byfornyelsesprojekter og motorvejsanlæg betød, at kvarterene bibeholdt deres historiske præg og æstetik, hvilket betød, at de blev attraktive for et endnu bredere segment af middelklassen. Som Ley bemærker det, var det tit tilstedeværelsen af en beboerbevægelse og dens succes, der initierede til en yderligere gentrificeringsproces i det pågældende nabolag. 35 1.3.3 Et kulturelt skift Leys anden pointe er, at der skete et kulturelt skift, der både indeholder ændringer i den brede middelklasses syn på den indre by og synet hos det offentlige. Som det blev antydet i foregående afsnit, viser Ley, at gamle bohememiljøer med deres bevarelse af de gamle æstetiske bygninger og særlige bymiljø begyndte at interessere den brede middelklasse, som ikke havde råd til at bo i de dyre kvarterer men heller ikke ville bo i de mest nedslidte. Dette blev hurtigt udnyttet af ejendomsmæglere og producenter, som markedsførte kvartererne som noget kulturel særligt: ―Incited by manufactures and retailers who recognize the promise of a new niche markets, personalization and individuality, authenticity itself, becomes a marketing opportunity: The movement from counter-culture to lifestyle‖. 36 Der skete altså et brud med modkulturens strømninger, og livet i den indre by blev markedsført som en særlig livsstil. Dette betød, at den brede middelklasses indtog omkring bycenteret initierede til åbning af nye butikker, restauranter og nye kulturelle tilbud. Der skete således et skift, hvor der fremkom et refleksivt konsum, idet middelklassen var mere bevidst om sit forbrug og brugte det til at markere sig over for andre befolkningsgrupper. 37 Parallelt med dette viser Ley, at der fra 1970’erne og frem blev mere fokus på det indre bymiljø, hvor idéen om ”the livable city” begyndte at vinde indpas i canadiske storbyer. I forbindelse med byfornyelsesprojekter opstod nye kulturelle muligheder, rekreative områder, sportspladser m.m. Dette, sammenkædet med middelklassen stigende velstand og forbrugsmønstre i 1980’erne, var et incitament til yderlige efterspørgsler på boliger nær bycentrer, hvor det kreative og trendy liv udfoldede sig. Ley opsumerer det således: 35 Ley 1996 s. 245 36 Ley 1996 s. 336 37 Ley 1996 s. 50 Side 20 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen ‖ (…)the availability of recreational and cultural acitivities, better jobs and hig wages. This suggests that culture of consumption is a major characteriststic of the big cities; most commenly it is consumption expressive of personal style‖ 38 Der skete altså et kulturelt skift med opkomsten af en ny middelklasse, hvor byens funktion bevægede fra at have været industribaseret i 1960’erne til at være orienteret mod kulturelt forbrug. Konsekvenserne af dette var et forbedret bymiljø, men også en stigende efterspørgsel af boliger nær ”Downtown”, som bevirkede endnu højere husleje og huspriser. 1.3.4 Kritik af Ley Ley er blevet kritiseret for at generalisere middelklassen. Dvs. han samler og kategoriserer dem under ét hele. Dermed får man ikke en indikation af, hvilke forskelle der evt. er i et enkelt kvarter, som har været udsat for en gentrificering. 39 Dertil kommer, at der mellem de enkelte kvarterer i byen også er en forskel. Desuden har Smith kritiseret konsumptionsforklaringerne for slet ikke at medtænke de markeds-relaterede præferencer. 40 Det gør Ley dog, men det er ikke der, han lægger tyngden, det er det kulturelle. 1.4 Diskussion af Smith og Ley 1.4.1 Individets rolle i gentrificeringsprocessen Et vigtigt diskussionsemne mellem hhv. konsumptionsforklaringer og produktionsforklaringer er, hvilken rolle det enkelte individ har i gentrificeringsprocessen. Ley ser gentrificeringsprocesserne som en udvikling, hvor de ”urbane pionerer”, som først flyttede ind i kvarteret, udviklede nye livsstile og gav kvarteret en form for ny identitet. Dette blev på længere sigt erhvervet, kommercialiseret og formet af markedet, hvilket medførte nye butikker og ejerlejligheder. Smith mener derimod, at rentegabet kom først, og at agenter styret af kapitalen rykkede ind og åbnede op for et marked, hvorefter gentrifikanterne flyttede ind. Især viser rentegabet, hvordan økonomiske faktorer er med til at sætte gentrificeringsbevægelser i gang, og hvilken rolle det offentlige og private har i revitaliseringen af boligkvarterer, hvilket absolut ikke er uvæsentligt. 38 Ley 1986 s. 524 39 Cole 1985 s. 153-155 40 Smith 1996 s. 40 Side 21 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 19: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 71 and 72:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?