Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen De studerende fulgte selv deres opfordring ved at tage initiativ til at lave aktiviteter i forbindelse med Aarhus Festuge i 1970. For at sætte fokus på de manglende fællesfaciliteter og rekreative områder, som prægede Sjællandsgadekvarteret, forsøgte man at tage en gammel nedslidt skole, Fengers Skole i Thunøgade 2A, i brug til at lave nogle arrangementer i forbindelse med Aarhus Festuge. Formålet med dette var på længere sigt at skabe et aktivitetshus for kvarterets beboere eller et ”Folkets Hus”, som det kom til at hedde i datidens føromtalte venstreorienterede terminologi. 76 Med dispensation fra Aarhus Kommune fik initiativtagerne lov til at tage den gamle Fengers Skole i brug ved to lejligheder: Under den første gadefest i august 1970 og under Aarhus Festuge i september samme år. Ved det sidste arrangement havde de arkitektstuderende bl.a. lavet en udstilling om kommunens saneringsplan for en af boligkarréerne i Sjællandsgadekvarteret, hvilket jeg senere kommer ind på. Faktum var, at det initiativ, som de arkitektstuderende tog, medførte, at man blandt nogle af beboerne begyndte at diskutere, hvordan man kunne være med til at forme fremtidens Sjællandsgadekvarter. 77 3.3 De første beboeraktiviteter og Børnenes Jord i Thunøgade Dette første organiserede græsrodsinitiativ omkring Fengers Skole vakte stor opmærksomhed både i medierne og blandt de aarhusianske byrådspolitikere. Med udgangspunkt i dette græsrodsarbejde udskrev f.eks. Århus Stiftstidende en konkurrence under sloganet ”gør grimme gårde glade‖, der skulle motivere aarhusianerne til selv at gøre noget for at forbedre vilkårene i boligkvarterene omkring Aarhus indre by. 78 Initiativet omkring Fengers Skole i Sjællandsgadekvarteret vandt 1. præmien i denne konkurrence. Dommerkomiteen, som blandt andet talte rådmanden for magistratens 2. afdeling Olaf P. Christensen, kom med den begrundelse, at det drejede sig om: ”et eksperiment for mennesker, hvor initiativet og ideerne skal have lov til at komme nedefra, hvor den enkelte beboer skal være med til at finde sine behov (...) et eksperiment, som heldigt gennemført kunne få betydning for hele bysamfundet.‖ 79 76 Mikkelsen 1980 s. 35 77 Kend din by din rod 1983 s. 52 78 Kend din by din rod 1983 s. 51-52 79 Kend din by din rod 1983 s. 52 Side 34 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen På trods af den store bevågenhed, og af at de aarhusianske byrådspolitikere var meget imponerede over det initiativ, som var blevet udøvet i Sjællandsgadekvarteret, var selv samme rådmand Oluf P. Christensen med til at beslutte at nedrive den gamle Fengers Skole i 1971 med den begrundelse, at bygningen var kondemneret. 80 Tilbage stod en tom parklignende byggegrund med et stort grønt areal omkranset af store træer, hvilket Aarhus Kommune havde til hensigt at bebygge med en stor børneinstitution. 81 Som udgangspunkt havde man fra initiativtagerne af arrangementerne i 1970 ikke noget imod, at der skulle bygges en daginstitution, men man mente, at den planlagte institution lige så godt kunne ligge et andet sted. Man henviste i stedet til, at Sjællandsgadekvarterets små lejligheder og de elendige forhold i boligkarréernes indre ikke gav nogen form for udfoldelsesmuligheder for hverken børn eller voksne, og at der i første omgang var større behov for et beboerhus og grønne rekreative områder. 82 Derfor valgte en lille gruppe beboere her iblandt de arkitektstuderende at modarbejde kommunens planer, og de arbejdede i stedet for, at der på den store grund kunne blive etableret en byggelegeplads eller et ”grønt åndehul” for kvarterets børn og et samlingssted for kvarterets beboere i øvrigt. Et sted som kunne give Sjællandsgadekvarteret et socialt og pædagogisk skub, således at nogle af de stigende sociale problemer, især blandt teenagere, kunne blive løst. 83 Selv om Aarhus Kommune til at begynde med ikke var begejstrede for en sådan byggelegeplads, hvor man havde tænkt sig at oprette en institution, lykkedes det for beboerne med kommunens accept at skabe byggelegepladsen ”Børnenes og beboernes Jord”, eller blot ”Børnenes Jord” i 1971. 84 Baggrunden for Aarhus Kommunes accept i denne sag var, at der fra mange beboeres side blev gjort opmærksom på, at der var en udstrakt mangel på grønne områder i Sjællandsgadekvarteret, men også at Aarhus Kommune efterhånden anerkendte, at der var nogle voksende sociale problemer blandt børn og unge. ”Børnenes Jord” blev derfor overtaget af Aarhus Kommune, der bibeholdt byggelegepladsen som et socialt og pædagogisk arbejde, hvilket betød, at der i 1975 blev ansat personale, rekrutteret blandt beboerne i Sjællandsgadekvarteret. Dermed blev det første egentlige forsøg på at skabe nogle bedre sociale og fysiske rammer for Sjællandsgadekvarteret gennemført. 85 80 EA, Aarhus Kommune, Aarhus byrådsforhandlinger 1971 81 Mikkelsen 1980 s. 12 82 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 4 og 5 1971 83 Mikkelsen s. 29--30 84 Mikkelsen 1980 s. 30 85 Mikkelsen 1980 s. 39 -41 og Sjællandsgadekvarterets beboeravis nr. 8 1975 Side 35 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 33: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 85 and 86:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?