Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Til trods for disse tekniske forbedringer var ejendomsmassen stadig i så dårlig stand, at mange af boligerne var direkte sundhedsskadelige at opholde sig i. Dårlig isolering, utætte vinduer, råd og svamp gav et dårligt indeklima. Ikke underligt at de, der havde råd, søgte ud af kvarteret. Den dårlige standard i kvarteret blev da også bemærket af Aarhus Boligkommission, som i flere tilfælde erklærede boliger for kondemneret og dermed uegnet til menneskebolig. Blandt andet kunne man læse i en rapport udfærdiget af boligkommissionen fra 1967 om Ny Munkegade 40 B, at der boede 2 voksne og 4 børn oppe i tagetagen, og at denne etage i sig selv var en ren dødsfælde. 62 Mange ejendomme i Sjællandsgadekvarteret, hovedsageligt baghuse, blev erklæret for kondemneret, men pga. af efterkrigstidens udstrakte boligmangel blev udsættelsesfristen for de personer, der boede i de pågældende ejendomme, i et vist omfang forlænget i flere år. 63 2.5 Sociale problemer i Sjællandsgadekvarteret Den slidte og dårlige boligmasse i kvarteret betød, at lejepriserne var relativt billige hvilket igen medførte, at der blev plads de mindre bemidlede personer, som for en relativ lille husleje kunne få tag over hovedet. Side om side med folk der arbejdede, flyttede socialt marginaliserede personer ind i kvarteret, ligesom p rostituerede fandt sig til rette i de billige boliger. De sociale problemer kom især til udtryk i den ældste og mest slidte del af kvarteret, nemlig bunden af Sjællandsgade og nogle ejendomme i Norsgade. 64 Her var kriminalitet og prostitution en del af hverdagsbilledet, som en beboer i Sjællandsgadekvarteret udlagde det: ”Det blev værre og værre. I 50’erne, men også 60’erne, var det nærmest et prostitueret kvarter i den nederste del af Sjællandsgade. Da de børnerige familier flyttede ud, var det sådan nogle virksomheder, der steg op af jorden (. . .)‖ 65 Kriminalitet var en del af hverdagen og var med til at skabe et billede af Sjællandsgadekvarteret som et sted, hvor man ikke kom hvis man ikke kendte nogen eller havde et ærinde. 66 Derfor var det heller ikke underligt, at de, der fik del i den økonomiske vækst i løbet af 1960’erne, forlod Sjællandsgadekvarteret og Aarhus Midtby sammen med en stor mængde andre borgere. Denne udflytning af økonomiske resursestærke beboere i løbet 1960’erne medførte, at Sjællandsgadekvarteret blev stort set overladt til de socialt dårligst stillede, hvor især pensionister, 62 EA: Aarhus Boligkommission 1941-1980, Journalsager vedr. Ny Munkegade – Studsgade 63 Sørensen 1986 s. 129 64 Knus 1992 s. 30 65 Citeret fra Sørensen 1986 s. 9 66 Knus 1992 s. 20 Side 30 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen ældre arbejdere og andre, der ikke havde mulighed for at tage del i den stigende økonomiske velstand, blev boende. 67 2.6 Afrunding Sjællandsgadekvarteret før 1970 illustrerede således den onde cirkel, som et dårligt boligmiljø ofte førte med sig. Vi har dermed med en udvikling at gøre, hvor et dårligt boligmiljø med lave huslejer resulterer i en fraflytning af ressourcestærke, der så erstattes af forskellige marginalgrupper, som skaber og vedligeholder et særligt socialt miljø med en betydelig mængde sociale problemer. 68 De fysiske problemer blev genereret i det, at attraktiviteten i kvarteret var lav. Der var ingen der ville investere i ejendomme i kvarteret, der ikke kunne sælges. 67 Olesen (uden år) 56 68 Hans Thor Andersen 2006 s. 361. Side 31 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 29: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 81 and 82:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?