Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen ”kunstnernes habitus”, hvorefter andre med mere økonomisk kapital end kulturel kapital kommer til. 26 1.3.1 Det postindustrielle samfund og opkomsten af en ny middelklasse Ley byggede sine antagelser på David Bells tese om det postindustrielle samfund. Det postindustrielle samfund markerede et skift fra industribaseret til servicebaseret økonomi, og specialiseret viden blev et vigtigt hverv, hvor højere uddannelser som f.eks universiteter kom til at overtage den rolle, som fabrikkerne havde i industrisamfundet. 27 Dette videreudviklede Ley i forbindelse med hans forskning af gentrificering i canadiske storbyer. Ley mente, at overgangen til et post-industrielt samfund havde skabt et nyt arbejdsmarked, der havde medført en hurtig ekspanderende middelklasse med nye forbrugsmønstre. Gentrificeringsprocesser opstod på baggrund af disse nye postmoderne kultur- og forbrugsmønstre, og gentrificering repræsenterede en ny fase i den urbane udvikling som et alternativ til suburbaniseringen. Ley mente ikke, at gentrificering kun handlede om ændringer i boligkvarterer, men at der i samfundet som helhed fremkom en ændret ”mentalité” i synet på livet i de urbane områder. 28 Dette medførte både sociale, rumlige og politiske ændringer, som havde rod i ændringer i kulturelle værdier i samfundet. 29 I et generelt perspektiv mener Ley, at gentrificering skal ses som et nyt stadie i byens udvikling. I tillæg til dette opfatter Ley ændringerne i de lokale ejendomsmarkeder som et resultatet af gentrificering, som i sig selv var et resultat af ændringer på arbejdsmarkedet, særligt inden for den finans- og forretningsservice-baserede økonomi. Ley argumenterer for, at man skal se den servicebaserede økonomi som en form for ulige fordeling af aktivitet i rummet. Det, mener han, skal findes i det faktum, at fordelingen af finans- og erhvervsservice er koncentreret i de centrale områder i Canadas byer sammen med en arbejdsstruktur, som indeholder en stor del af professionelle og ledere. Pointen hos Ley er, at arbejdsmarkedet er med til at producere potentielle gentrifikanter i de store byer. 30 Det er dog ifølge Ley ikke nok at vise, hvordan potentielle 26 Ley 1996 s. 200 27 Lees 2008 s 91-92 Se også Ley 1980 og 1986 28 Ley 1996 s. 3 29 Ley 1996 s. 5 30 Ley 1996 s. 83 og 165 Side 18 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen gentrifikanter bliver produceret, man er nød til at se på, hvorfor de flytter ind til midtbyen og bosætter sig i gamle bykvarterer. 31 Som en byforskeren Robert A. Beauregard har formuleret det: ‖The explanation for gentrification begins with the presence of ―gentrifiers‖(….).” 32 Ley peger på to årsager til, at medlemmer fra den nye middelklasse valgte at bosætte sig i byerne, hvilket de næste afsnit vil tage op. 1.3.2 En ny urbanisme For det første mener Ley, at der med fremkomsten af en ny middelklasse i løbet 1960’erne og 1970’erne udviklede sig et nyt syn på det urbane liv i byerne. Årsagen til dette skal findes i ungdomsoprøret i 1968 og ungdomsbevægelsen, som opstod i den forbindelse. Nogle af de progressive ideer, som ungdomsbevægelserne førte, blev optaget af kunstnere, som i forsøget på at finde ”autentiske” steder blev betaget af ungdomsoprørets progressive værdier. Deres forestilling om livet i byen betød, at der opstod en alternativ urbanisme kontra den, der var i de store byers kedelige og monotone forstæder. Dette fik en vigtig betydning for udformningen af de indre bymiljøer. Da mange af de studerende, der havde taget del i ungdomsoprøret, blev færdige på universiteterne i 1970’erne, flyttede de ikke tilbage til forstæderne, hvor de var vokset op men blev boende i de indre bykvarterer. Dermed opstod der et segment af den nye middelklasse, som Ley betegner ”a new cultural class”. Med indtoget af den kulturelle nye klasse blev boligkvarterene i den indre by rammen om fælles interesser. Der opstod en ny form for urbanitet, en ny levemåde i byerne, hvor den nye kulturelle klasse fandt deres identitet i det omgivende bymiljø. Mange af de værdier, de kom med, havde de absorberet fra ungdomsbevægelsernes modkulturer mod de etablerede samfundsnormer. 33 Videreførelsen af disse værdier kom især til udtryk i dannelsen af beboerbevægelser og politiske reformbevægelser, der aktivt gik ind i protester mod byfornyelser, vejanlæg og private ombygninger af ældre kvarterer. 34 31 Ley 1996 s. 361 32 Beauregard 1986 s. 41 33 Ley 1996 s. 203 34 Ley 1996 s. 233 Side 19 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 17: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 69 and 70:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?