Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
Christensen holdt sit ord, der blev ikke udarbejdet flere saneringsplaner for Sjællandsgadekvarteret,
hverken i resten af 1970’erne eller senere hen, hvilket er tankevækkende, idet selv samme rådmand
tidligere havde argumenteret for totalsaneringer.
Dermed må man pege på, at saneringstanken led et knæk i løbet af 1970’erne, i hvert fald i Aarhus.
Det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret og andre beboelseskvarterer i den aarhusianske
midtby havde en påvirkning på saneringen i resten af midtbyen. Det er et faktum, at der i perioden
fra 1975 og frem ikke blev udarbejdet omfattende saneringsplaner. De fleste af de saneringer, der
blev gennemført i slutningen af 1970’erne og i 1980’erne, var planer, der var vedtaget før 1975
såsom saneringen af Nygade eller Rosengade i den indre by. 157 Dette betød dog ikke, at
saneringsaktiviteten gik helt i stå, den fik blot en anden karakter. Kommunalt gik man i stedet over
til de såkaldte punktsaneringer, hvor enkelte bygninger blev fjernet, og gårde i de grå boligområder
blev ryddet. Generelt blev sanering efter 1975 ikke brugt til at rive ned men nærmere som en
bevarende byfornyelse. 158
4.8 Sjællandsgadekvarteret omkring 1980
Den kommunalpolitiske intervention i Sjællandsgadekvarteret havde overraskende lidt indflydelse
på Sjællandsgadekvarterets fysiske rum og den sociale sammensætning i løbet af 1970’erne, selvom
man fra politisk side havde haft store tanker og visioner for kvarterets fremtidige udvikling.
Ved indgangen til 1980 var der blot to saneringsaktiviteter i gang i Sjællandsgadekvarteret,
Fænøgadekarréen og Rugbrødskarréen, og dermed havde Sjællandsgadekvarteret undgået
1970’ernes storstilede saneringsprojekter, som ville have raseret en betragtelig del af den
eksisterende ejendomsmasse til fordel for et nyt boligbyggeri. Både politikere og beboere lærte
meget i denne proces, ikke mindst i spørgsmålet om hvordan og for hvem et godt bymiljø skulle
formes. Selvom man fra det aarhusianske byråds side i begyndelsen ikke vidste, hvordan man skulle
agere over for beboerne i Sjællandsgadekvarteret, udviklede der sig en holdning om, at inddragelse
af beboerne i forbindelse med forbedring af boligmiljøet var en faktor, man ikke kunne komme
udenom. Man kan altså konstatere, at det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret var en
væsentlig årsag til, at det lykkedes at bringe kvarteret ind i 1980’erne i hel stand.
157
Dette bygger på en gennemgang af de saneringssager som blev behandlet Aarhus byråd efter 1975, oversigt findes
i EA: Sagsregister til Aarhus Byråds forhandlinger 1966-1988.
158
Øgadekvarteret i Aarhus, Registrant magistratens 2, afdeling 1983 s. 5
Side 62 af 98