Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Indkredsning af problemformulering Gentrificering er forankret i det, geografen Eric Clark har betegnet som ‖commodification of space‖ 3 , dvs. at gentrificering i bund og grund handler om en ”vareligørelse” af det urbane rum og dermed også bevægelser på bolig- og ejendomsmarkedet. Dette er der stort set enighed om i den internationale gentrificeringsforskning, derimod er der vidt forskellige teoretiske opfattelser af, hvad der er med til at sætte gentrificeringsprocessen i gang og føre den igennem. Set i et historisk perspektiv er diskussionen om gentrificering knyttet til de forandringer, der skete i det urbane rum under afindustrialiseringen og udviklingen af den postindustrielle by. I den forbindelse er der teoretikere, der ser gentrificering som et produkt af politisk-økonomiske årsager, hvilket vil sige stigende politisk interesse for de indre bydele og store økonomiske investeringer. På den anden side står de, der ser udviklingen som et resultat af sociokulturelle forandringer, hvor ændringer i forbrug og livsstil spiller en væsentlig rolle. (Se en uddybning af gentrificeringsteori, kap. 1) Dette speciale søger at se spørgsmålet om gentrificering fra begge teoretiske sider, idet specialet vil undersøge, hvorledes både offentlige og civile aktører kunne påvirke udviklingen i et boligkvarter som Sjællandsgadekvarteret i Aarhus midtby. I Aarhus var det et karakteristisk træk i den bypolitiske og byplanmæssige udvikling, at man i kommunen omkring 1970 begyndte at interessere sig for forholdene i Aarhus midtbys boligområder, heriblandt Sjællandsgadekvarteret, og saneringsplaner, byudviklingsplaner og senere hen kommuneplaner vidnede om, at man havde store planer for perioden 1970-1990. Parallelt med Aarhus Kommunes interesse for Sjællandsgadekvarteret blev kvarteret et yndet bosætningssted for et voksende antal studerende, der søgte billige lejligheder i kvarteret. Som en reaktion på Aarhus Kommunes stigende interesse for midtbyen og Sjællandsgadekvarteret opstod der i kvarteret en beboerbevægelse. Denne var først og fremmeste legemliggjort i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, der blev oprettet i 1973. Herigennem søgte beboerne at få indflydelse på Sjællandsgadekvarterets udvikling og samtidig at skabe et godt socialt og kulturelt miljø for beboerne. 3 Clark 2005 s. 256 Side 6 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Spørgsmålet er, om disse to aktører – kommunen og beboerne – havde nogen betydning for Sjællandsgadekvarterets stigende attraktivitet, og i så tilfælde hvordan skal dette så forstås i forhold til gentrificering? Problemformulering Med udgangspunkt i teori om gentrificering har dette speciale til hensigt at undersøge, hvilken betydning Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommune havde for Sjællandsgadekvarterets udvikling ca. 1970 – ca. 1990. Herudover vil det blive diskuteret, hvordan disse to aktører skal placeres i forbindelse med gentrificeringsprocessen i Sjællandsgadekvarteret. Det er således først og fremmest specialets ønske at give et bud på, hvordan hhv. civile og offentlige aktører, jf. teori om gentrificering, skal placeres i forhold til byudviklingen i Aarhus fra 1970-1990 med udgangspunkt i Sjællandsgadekvarteret. Dermed har specialet ikke specielt til hensigt at undersøge selve gentrificeringsprocessen i Sjællandsgadekvarteret men derimod at undersøge og overveje nogle af forudsætningerne for, at den kunne finde sted; specialet beskriver dog stadig væsentlige træk af gentrificeringsprocessen på grundlag af det tilgængelige kildemateriale. Specialet er således opbygget, at det foruden indledning og konklusion består af seks kapitler. Kapitel 1 gennemgår den relevante teori om gentrificering. I kapitel 2 gives et kort historisk tilbage- blik på Sjællandsgadekvarteret før 1970. Kapitel 3 undersøger, hvilke motiver der lå til grund for Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og dennes arbejde, samt hvilke konkrete resultater den opnåede. Kapitel 4 undersøger Aarhus Kommunes betydning for Sjællandsgadekvarterets udvikling ved at gennemgå den kommunale byplanlægning fra 1970 – 1985 og de resultater, det bragte med sig – herunder bl.a. den offentlige saneringspolitik og byfornyelsespolitik. Kapitel 5 giver et bud på, hvorfor Sjællandsgadekvarteret blev attraktivt at flytte ind i. I kapitel 6 vil trådene afslutningsvist blive samlet i form af en diskussion, hvor hhv. Sjællandsgadekvarterets Beboerforening og Aarhus Kommune bliver sat i perspektiv til gentrificeringsprocessen. Side 7 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 5: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 57 and 58:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 59 and 60:
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?