Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Christensen holdt sit ord, der blev ikke udarbejdet flere saneringsplaner for Sjællandsgadekvarteret, hverken i resten af 1970’erne eller senere hen, hvilket er tankevækkende, idet selv samme rådmand tidligere havde argumenteret for totalsaneringer. Dermed må man pege på, at saneringstanken led et knæk i løbet af 1970’erne, i hvert fald i Aarhus. Det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret og andre beboelseskvarterer i den aarhusianske midtby havde en påvirkning på saneringen i resten af midtbyen. Det er et faktum, at der i perioden fra 1975 og frem ikke blev udarbejdet omfattende saneringsplaner. De fleste af de saneringer, der blev gennemført i slutningen af 1970’erne og i 1980’erne, var planer, der var vedtaget før 1975 såsom saneringen af Nygade eller Rosengade i den indre by. 157 Dette betød dog ikke, at saneringsaktiviteten gik helt i stå, den fik blot en anden karakter. Kommunalt gik man i stedet over til de såkaldte punktsaneringer, hvor enkelte bygninger blev fjernet, og gårde i de grå boligområder blev ryddet. Generelt blev sanering efter 1975 ikke brugt til at rive ned men nærmere som en bevarende byfornyelse. 158 4.8 Sjællandsgadekvarteret omkring 1980 Den kommunalpolitiske intervention i Sjællandsgadekvarteret havde overraskende lidt indflydelse på Sjællandsgadekvarterets fysiske rum og den sociale sammensætning i løbet af 1970’erne, selvom man fra politisk side havde haft store tanker og visioner for kvarterets fremtidige udvikling. Ved indgangen til 1980 var der blot to saneringsaktiviteter i gang i Sjællandsgadekvarteret, Fænøgadekarréen og Rugbrødskarréen, og dermed havde Sjællandsgadekvarteret undgået 1970’ernes storstilede saneringsprojekter, som ville have raseret en betragtelig del af den eksisterende ejendomsmasse til fordel for et nyt boligbyggeri. Både politikere og beboere lærte meget i denne proces, ikke mindst i spørgsmålet om hvordan og for hvem et godt bymiljø skulle formes. Selvom man fra det aarhusianske byråds side i begyndelsen ikke vidste, hvordan man skulle agere over for beboerne i Sjællandsgadekvarteret, udviklede der sig en holdning om, at inddragelse af beboerne i forbindelse med forbedring af boligmiljøet var en faktor, man ikke kunne komme udenom. Man kan altså konstatere, at det aktive beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret var en væsentlig årsag til, at det lykkedes at bringe kvarteret ind i 1980’erne i hel stand. 157 Dette bygger på en gennemgang af de saneringssager som blev behandlet Aarhus byråd efter 1975, oversigt findes i EA: Sagsregister til Aarhus Byråds forhandlinger 1966-1988. 158 Øgadekvarteret i Aarhus, Registrant magistratens 2, afdeling 1983 s. 5 Side 62 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Sjællandsgadekvarteret stod dog ved indgangen til 1980’erne stadig som et nedslidt og trist kvarter i den aarhusianske midtby, hvilket i høj grad skyldtes den manglende saneringsaktivitet. Det meste af ejendomsmassen var stadig nedslidt, og manglen på basale sanitære installationer var betydelig i mange ejendomme. Der eksisterede endnu et behov for en forbedring af boligforholdene, og på det punkt må man konstatere, at det aktive beboerarbejde faktisk havde en negativ betydning for Sjællandsgadekvarterets fysiske udvikling i 1970’erne, hvilket synes paradoksalt. På den positive side lykkedes det dog at bevare et gammelt arbejderkvarter i sin historiske helhed, hvor der ikke blev skåret store ar i ejendomsmassen, og Sjællandsgadekvarteret har stadig sin gamle tætte bygningsmasse med ensartede facader brudt af enkle små huse, gyder og stier i behold. Sammen med det særlige sociale miljø, som blev bygget op omkring Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, dannede det gamle arbejderkvarter rammen om et særligt bymiljø i den aarhusianske midtby. 4.9 Mod byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret 1974 -1984 4.9.1 Centerplanlægning og Aarhus Midtby som et kommercielt centrum Parallelt med at diskussionen om Aarhus Kommunes saneringsplaner i Sjællandsgadekvarteret i begyndelsen af 1970’erne var man i Aarhus Kommune, ved at taget nye skridt i det byplanmæssige arbejde. Som det blev nævnt i det ovenstående blev Aarhus Kommune i 1970 sammenlagt med en række omegns- og forstadskommuner, en sammenlægning der skabte et Storaarhus med et indbyggertal på 233.000. 159 I den forbindelse var det store spørgsmål hos både politikere og byplanlæggere, hvilken rolle Aarhus midtby skulle tildeles i den nye storkommune? I første omgang valgte man i Aarhus Kommune at tage udgangspunkt i 1960’ernes tanker om centerplanlægning, hvilket ville sige en fortsættelse af industrisamfundets sektoropdelte byer, hvor man på grundlag af byens forskellige funktioner ønskede boliger og industri udskilt til byens periferi, mens erhvervsliv og detailhandel og dermed trafik skulle udvikles i og omkring centrum. 160 159 Lauridsen 1994 s. 21 160 Christensen og Thøgersen 2006 s. 96 Side 63 af 98
Page 1 and 2:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 61: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?