Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Dette kom til udtryk i den såkaldte ”Egnsplan” fra 1966. Egnsplanen havde rod i ”Byreguleringsloven” tilbage fra 1949, som skulle sørge for, at der blev tilvejebragt fælles udviklingsplaner for bysamfund, der i kraft af særlig stærk vækst eller trafikale behov berørte flere kommuner. 161 Aarhus var et godt eksempel på, at et fælles-kommunalt byplanarbejde var nødvendigt idet væksten i og omkring Aarhus gik stærkt, og det resulterede i en Egnsplan allerede i 1954, men som i 1966 blev ajourført. 162 Den Egnsplan, der blev vedtaget af Aarhus byråd i 1966, foreskrev, at den indre by i Aarhus skulle udvikles som et A-center, men samtidig blev det i Egnsplanen påpeget, at man ikke forventede, at den indre by i Aarhus kunne rumme de fremtidige nye centerfunktioner eller afvikle den trafik, denne centerekspansion ville medføre. Derfor blev det også i Egnsplanens centerstrukturer foreslået, at der blev dannet to aflastende B-centre og en række mindre C-centre med såvel regionale som lokale funktioner. Samtidig påregnende man i Egnsplanen fra 1966 dog en ganske betydelig erhvervsekspansion i Aarhus indre by med tilhørende ombygning af bygningsmassen og vejnettet. 163 Det var i forbindelse med denne vision, at Egnsplanen fra 1966 påpegede, at en gennemførelse af det føromtalte Allégadeprojekt med udvidelse af allégaderne skulle gøre det lettere at få adgang til den indre by og derved være med til at udvikle Aarhus midtby som et kommercielt center. Ud over Egnsplanen fra 1966 blev der udarbejdet planer som f.eks. ”Trafik og parkeringsplan for Aarhus inden for Ringgaden” i 1966 og ”Vejplan for Aarhus inden for Ringgaden” fra 1967, som begge var udtryk for et politisk og byplanmæssigt ønske om at udvikle den aarhusianske midtby i en kommerciel retning via øget trafiktilgængelighed. 164 Denne tilgang til byudviklingen kom da også til at sætte præg på det fysiske rum i midtbyen i slutningen af 1960’erne. Som eksempel kan fremhæves området Nørregade, Nørreport og Studsgade, hvor flere bygninger blev nedrevet bl.a. i forbindelse med en udvidelse af Nørreport. Andre steder, som f.eks. bag Salling i Østergade og Sabroekarrén ved busstationen blev der etableret store parkeringspladser og anlæg, som var i overensstemmelse med de ovennævnte planer. 165 Disse parkeringspladser kom til at tjene som holdeplads for de mange borgere, der tog til 161 Lauridsen 1994 s. 13 162 Gaardmand 1993 s. 40 163 Aarhus Kommune 1980 s.. 32ff 164 LHS: Aarhus Kommune, magistratens 2. afdeling 1975; Oplæg til regionplanlægning, Hæfte B 165 Aarhus Kommune 1980 s. 143 Side 64 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Aarhus indre by for at handle, og fra 1972 kunne man f.eks. benytte sig den første gågade i Aarhus (strækningen Søndergade og Skt. Clemens Torv, med senere udvidelse i 1974) 166 Både hos byrådspolitikere og byplanlæggere var fokus i begyndelsen af 1970’erne således lagt på en strategi, der sigtede på at bringe erhverv og bilisme til Aarhus midtby, men med det resultat at by- og boligmiljø blev sat i defensiven. Paradoksalt nok forekom denne orientering imod bilisme og erhverv samtidig med, at man havde tanker om at skabe nye moderne boliger i Fænøgadekarréen, en karré der ville have været revet ned til fordel for udvidelsen af allégaderne. Dette vidner måske om, at man i Aarhus Kommune ikke havde afskrevet at bevare den nederste del af Sjællandsgadekvarteret i første halvdel af 1970’erne, men byplanmæssigt var der ikke tegn på, at man ville bevare kvarteret i første omgang. Alligevel var der ved at ske forandring, i synet på Aarhus midtby og Sjællandsgadekvarteret omkring midten af 1970’erne. 4.9.2 Bevaring af bymiljøet i Aarhus midtby Selv om man i Aarhus Kommune således havde planer og visioner for Aarhus midtbys udvikling klar siden midten af 1960’erne, blev disse planer aldrig rigtigt udfoldet i praksis. Det største projekt – Allégadeprojektet fra Egnsplanen blev ikke gennemført, og omkring midten af 1970’erne stod det klart, at udsigterne, til at det skulle blive gennemført, var lange. Dette skyldtes for det første, at økonomien i Aarhus Kommune ikke var tilstrækkelig, til at projektet kunne realiseres. 167 Men for det andet opstod der især i begyndelsen af 1970 en tvivl om, hvorvidt centerplanlægningen overhovedet kunne og ville udvikle Aarhus midtby i en positiv retning. 168 Især var mange byrådspolitikere og andre kritikere, som f.eks. beboerne i Aarhus midtby, bekymrede for, at en øget trafikadgang til midtbyen ikke blot ville smadre by- og boligmiljø men også de eksisterende historiske bymiljøer. Man var især bange for, at Aarhus skulle få en gade som Thomas B. Thriges Gade i Odense, der blev etableret i begyndelsen af 1960’erne, som havde skåret dele af Odenses historiske kvarterer midt over og havde ødelagt bymiljøet. 169 166 Lauridsen 1994 s. 37 167 Aarhus Kommune 1980 s. 138 168 Aarhus Kommune 1980 s. 140 169 Gaardmand 1993 s. 62-63 Side 65 af 98
Page 1 and 2:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 3 and 4:
Page 5 and 6:
Page 7 and 8:
Page 9 and 10:
Page 11 and 12:
Page 13 and 14: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 63: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?