Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
6.2 Efterspørgsel og forbrug
Når vi betragter Sjællandsgadekvarteret i 1970’erne og 1980’erne, er det tydeligt, at der opstod det,
som geografen Eric Clark indledningsvist blev citeret for at betegne som ‖Commodification of
space‖. Dette skyldes naturligvis forandringer på boligmarkedet, da det blev gjort muligt at
udstykke lejligheder. Men en af forudsætningerne for, at denne vareliggørelse af det urbane rum i
Sjællandsgadekvarteret kunne finde sted, var at aktørerne på ejendomsmarkedet tog det særlige
miljø til sig og anvendte det i markedsføring og salg af ejerlejligheder. Denne markedsføring af
Sjællandsgadekvarteret må nødvendigvis have haft størst indflydelse på de mennesker, der f.eks.
søgte et alternativ til parcelhuskvarterene i forstæderne eller betonen i Gellerup.
I takt med, at Sjællandsgadekvarteret blev mere attraktivt, må man formode, at ejendomspriserne
steg yderligere, og dermed, som det blev citeret indledningsvist, opstod et filter, der sorterede dem
fra, der ikke havde råd til at købe sig ind i Sjællandsgadekvarteret.
Neil Smith blev i kapitel 1 kritiseret for, at hans rentegab-teori ikke kunne forklare, hvorfor der
forekom en stigende efterspørgsel på ejendomme og boliger i de centrale bydele. En efterspørgsel
der betød, at grunde og ejendomme i de indre bydele kom til at besidde en potentielt højere værdi
ved en anden udnyttelse, hvilket ifølge hans rentegab-teori netop er forudsætningen for, at der
kunne opstå en gentrificeringsproces.
Netop denne ændrede udnyttelse af ejendomme i Sjællandsgadekvarteret, var til stede i forbindelse
med muligheden for at udstykke ejerlejligheder fra 1966, og som det blev nævnt i kapitel 5, så
spekulerede ejere af ejendomme jo netop i at udstykke ejerlejligheder for skabe økonomisk profit.
Men som fremhævet i kapitel 1 kunne Smith ikke forklare, hvorfor et kvarter blev attraktivt at flytte
ind i. Derfor synes Ley’s forklaringsmodel om, at der i udviklingen af den postindustrielle by, hvor
der skete en revalueringsproces af det urbane rum, skabtes et kulturelt skift, hvor synet på de indre
bydele ændrede sig hos personer fra middelklassen og dermed skabte en øget efterspørgsel af
boliger.
Selvom Smith’s teori om rentegabet ikke havde en determinerende faktor i tilfældet
Sjællandsgadekvarteret, synes hans grundtanke derimod at passe ind på den gentrificeringsproces,
der fandt sted på Vesterbro i København, hvor byfornyelsen tog udgangspunkt i en politisk
beslutning, der betød at store dele af ejendomsmassen blev konverteret om til andelsboliger for at
finansiere byfornyelse.
Side 86 af 98