Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen accepteres som repræsentanter for beboerne i kvarteret, ligesom det var nødvendigt, hvis man ville høres af Aarhus Kommune. 91 Det aktive beboerarbejde fik nu faste organisatoriske rammer, som blev skabt på grundlag af formålsparagraffer og vedtægter for Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, som skulle søge at opfylde primært to formål. For det første skulle foreningen være beboernes redskab til at løse forskellige opgaver indenfor boliger, børne- og ungdomsforsorg, sport og kultur samt fællesarrangementer. 92 Dvs. traditionelle foreningsgøremål som skulle være med til at højne det sociale og kulturelle engagement i Sjællandsgadekvarteret generelt - man ville skabe et ‖levende bomiljø‖. 93 For det andet var Beboerforeningen ikke blot en beboerforening i bredeste forstand, det var også en græsrodsorganisation, hvilket kom til syne i formålsparagraffen. Heri blev det understreget, at; ‖Foreningen er beboernes organisation overfor den kommunale politik.‖ 94 Beboerforeningen skulle således tjene som politisk modvægt til kommunale planer for Sjællandskvarterets udvikling og fremtid men også som modvægt til Aarhus Kommunes bypolitik generelt. Man ville simpelthen sørge for, at forholdende kom til at svare til beboernes ønsker og behov. Således var man i Sjællandsgadekvarterets Beboerforening klar over, at det var nødvendigt at gøre noget ved Sjællandsgadekvarterets dårlige og utidssvarende tilstand. Samtidig var man bange for, at forsøget på at forbedre forholdende i kvarteret ville føre til en række skrækscenarier, som ville være med til at presse de eksisterende beboere ud af Sjællandsgadekvarteret, hvor især to scenarier var gældende. For det første pegede man på, at hvis der ikke blev gjort noget fra kommunens side, ville Sjællandsgadekvarterets relativt dårlige fysiske tilstand blive endnu ringere, hvilket ville betyde, at kvarteret ville forslumme totalt med en omfattende sanering og en ny citydannelse til følge. Et andet scenarie for kvarterets udvikling ville være, at Sjællandsgadekvarteret blev bevaret som boligområde. Ikke for den eksisterende befolkning, men: 91 ”Beboerarbejde i Sjællandsgadekvarteret i Aarhus”. Kronik i Aarhus Stiftstidende 24. maj 1976. 92 Sjællandsgadekvarterets Beboeravis nr. 40 1973. 93 ”Beboerarbejdet i Sjællandsgadekvarteret i Aarhus”. Kronik i Aarhus Stiftstidende 24. maj 1976. 94 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, Fotografier m.v. 1972-1979. Vedtægter for beboerforeningen indsendt til Aarhus kommune 1973. Og Beboeravisen for Sjællandsgadekvarteret nr. 40 1973. Side 38 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen ‖for en ny befolkning der bedre kunne se mulighederne i et gammelt centralt beliggende beboelseskvarter og som ville have råd til at modernisere ejendomme og lejligheder.‖ 95 Det sidste scenarie anså man som en de største trusler mod kvarteret, idet det kun var en relativt velstillet befolkningsgruppe, som havde råd til at modernisere ejendomme og lejligheder. Her pegede Sjællandsgadekvarterets Beboerforening faktisk selv på, om end indirekte, at muligheden for en gentrificeringsproces var til stede. Disse to mulige retninger for Sjællandsgadekvarteret ønskede man hverken i beboerforeningen eller blandt beboerne generelt. Man ville beholde sit kvarter nogenlunde intakt og beholde det for de beboere, som nu engang boede der. Med andre ord ønskede Sjællandsgadekvarterets Beboerforening: 1) At tanken om at udvide city op i boligområdet skal aflyses af byrådet. 2) At trafikken skal dæmpes, så den ikke er til gene for beboerne, dvs. at uvedkommende biltrafik skal fjernes. 3) At der udbygges tilstrækkelige steder at være for børn og voksne i deres fritid, og at disse tilbud skal kompensere for de relativt små lejligheder. 4) At den uhæmmede sammenlægning af lejligheder forbydes, samtidig med, at en rimelig sammenlægning for familier med børn tillades. 5) At det skal gøres muligt at vedligeholde lejlighederne og ejendommene, uden at det skal koste kæmpesummer. 96 Disse punkter samt det almindelige aktive beboerarbejde blev omdrejningspunktet for Beboerforeningens arbejde i løbet af 1970’erne. Man ville simpelthen på græsrodsniveau søge indflydelse på, hvordan Sjællandsgadekvarterets udvikling skulle tage sig ud – man ville skabe nærdemokrati. 3.6 Sjællandsgadekvarterets Beboerforening – et billede af sin tid Dannelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 skrev sig ind i dannelsen af lang række af beboerforeninger i de gamle arbejderkvarterer i Aarhus i begyndelsen af 1970’erne. 95 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening. Historiske artikler, fotografier m.v. 1972-1979, beskrivelse af beboerforeningens formål og visioner, udateret. 96 EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Vedtægter, Historiske artikler, fotografier m.v. 1972-1979, beskrivelse af beboerforeningens formål og visioner, udateret. Side 39 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 37: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 89 and 90:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?