Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

More documents

Recommendations

Info

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Problemet for Smith er da, at han ikke forklarer, hvorfor et nyt segment flyttede ind i kvartererne. Som Chris Hamnet har bemærket, så involverer gentrificering mennesker, og dermed er man og nødt til at medtænke deres kulturelle og sociale præferencer: ”The rent gap may provide the means, but it does not provide a motive for gentrification. For this, we need to look into(…): locational preferences, lifestyles and consumption.‖ 41 For både Smith og Ley gælder det, at de arbejder på et højt abstraktionsniveau, hvor gentrificeringen af boligkvarterer bliver sat ind i en større sammenhæng. Ley tager udgangspunkt i overgangen til det post-industrielle samfund og afindustrialiseringen, og Smith ser på kapitalens strukturer og bevægelser i samfundet som helhed. Geografen Damaris Rose henviser til, at det kun er på dette høje abstraktionsniveau, at man kan overskue f.eks. middelklassen på et samlet niveau. Træder man i et lavere abstraktionsniveau, vil der være betydelige forskelle. 42 1.4.2 Dansk forskning i gentrificering I en dansk historiefaglig kontekst har gentrificering ikke været genstand for nærmere forskning. Faktisk er gentrificering ikke blevet behandlet af danske byhistorikere, hvilket kan skyldes at forskningen i de danske byers udvikling efter 1960 endnu ikke har slået igennem i historiefaget. Som det er tilfældet med den internationale forskning i gentrificering, er den danske forskning stort set sket indenfor rammerne af den geografiske forskning og er foretaget på et relativt lille niveau. Den forskning, der er bedrevet i gentrificering, er foregået indenfor af rammerne af økonomiske og politiske kræfter, og den altoverskyggende case har været København og forskellige kvarterers udvikling her. Således viser geograferne Henrik Gutzon Larsen og Anders Lund Hansen i artiklen “Gentrification—Gentle or Traumatic? Urban Renewal Policies and Socioeconomic Transformations in Copenhagen‖(Gutzon og Hansen 2005), hvordan en gentrificeringsproces på indre Vesterbro i København blev igangsat som følge af det storstilede byfornyelsesprojekt vedtaget af Københavns Kommune i 1991. Et byfornyelsesprojekt der igennem revitalisering af byrummet og opgradering af det fysiske rum sigtede mod at ændre den sociale sammensætning på Vesterbro og give bydelen et helt andet præg. 41 Hamnett 1991 s.185 42 Wessel 1988 s. 45-46 Side 22 af 98
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen Anders Lund Hansen og Henrik Gutzon Larsen ser, at den altdominerende årsag til gentrificeringen på Vesterbro i høj grad var politisk initieret – altså af kollektive sociale aktører, som Neil Smith var inde på. Med vedtagelsen af et byfornyelsesprogram for Vesterbro i 1991 begyndte en udvikling, hvor det indre af Vesterbro ligeså stille blev transformeret fra at være en nedslidt bydel beboet af marginaliserede grupper til at blive beboet af en bedrestillet økonomisk middelklasse på bekostning af de oprindelige beboere, en udvikling der i dag er ved at være fuldbyrdet. Anders Lund Hansen og Henrik Gutzon Larsens undersøgelse af gentrificeringsprocessen peger på, at den egentlige årsag til, at en gentrificeringsproces starter er, at der sker en ”Commodification of space‖, og at dette på længere sigt er den fundamentale årsag til gentrificeringen på Vesterbro og andre steder. 43 Dvs. at man fra politisk side har gennemtrumfet en byfornyelse, som har betydet, at mange boliger, der før byfornyelsen var til leje, overgik til andelsboliger for at financiere byfornyelsen. Dette bevirkede, at udgiften til husleje steg, og at mange af de oprindelige beboere på indre Vesterbro på længere sigt ikke havde råd til at blive boende da udgifterne steg. Men hvor nogle har været nød til at flytte, er der andre som havde et økonomisk råderum til at betale prisen for en moderniseret lejlighed. Deres teoretiske standpunkt til gentrificering ligger meget op ad produktionsforklaringen. De sætter således offentlige myndigheder og ejendomsmarked i samspil, hvor byfornyelsen i sig selv havde konsekvenser for priserne for både leje- og ejerlejligheder, og de stigende boligpriser satte en spiral i gang. En spiral som på længere sigt presser de oprindelige beboere ud til fordel for en middelklasse. Anders Lund Hansen og Henrik Gutzon Larsen afviser dog ikke betydningen af kultur eller konsumption i gentrificeringsprocessen. For parallelt med byfornyelse opstod der f.eks. et mere raffineret kulturliv centreret omkring hippe forretninger og fancy cafeer. 44 Men tyngden i deres arbejde ligger dog i det forhold, at offentlige myndigheder spiller en afgørende rolle for igangsætningen af gentrificeringsprocessen, og at ejendomsmarkedet er med til at forstærke udviklingen. 45 43 Lund Hansen og Gutzon Larsen 2008 s. 2445 44 Lund Hansen og Gutzon Larsen 2008 s. 2440f 45 Lund Hansen og Gutzon Larsen 2008 s. 2445 Side 23 af 98
Page 1 and 2: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 21: Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 73 and 74:
Casper Thomsen Juhl årskortnr. 200
Page 75 and 76:
Page 77 and 78:
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
show all

Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?