Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
Kapitel 4
Fra Sanering til byfornyelse i Sjællandsgadekvarteret 1970-1985
I følgende kapitel vil blikket nu blive drejet mod Aarhus Kommune og dennes sanerings- og
byfornyelsespolitik, samt om kommunen havde nogen betydning for Sjællandsgadekvarteret. Her er
kildematerialet først og fremmest sanerings- og kommuneplaner. Det vil desuden igennem byplaner
og byrådsreferater blive vist, hvorledes den politiske holdning til midtbyen forandrede sig fra ca.
1970 til 1985 og blive overvejet, hvilken betydning dette havde for Sjællandsgadekvarteret.
4.1 Sanering i Aarhus før 1970
Før 1970 var den traditionelle måde at komme dårlige boliger til livs i Aarhus ofte en total
nedrivning af ejendomme og beboelseskvarterer. Den nationale boligtilsynslov fra 1939 og senere
den første egentlige saneringslov fra 1959 gjorde det muligt for kommuner landet over at fjerne de
dårligste boliger og sikre lys og luft ved at nedrive bag- og sidehuse. 123
I Aarhus blev flere nedslidte kvarterer og ejendomme 1950’erne og 1960’erne saneret bort. Der var
ikke mange protester herimod, man kunne ikke benægte, at ejendommenes stand var ringe, og at de
sociale problemer i flere af kvartererne var store. Kvarterer som hele Nygade, dele af Møllestien,
dele af Spanien samt hele Dynkarken ved Aarhus Havn blev revet ned i løbet af 1950’erne og
1960’erne. 124
Sanering var omkring 1970 således ikke noget nyt fænomen i Aarhus, men den saneringsaktivitet,
der havde fundet sted, havde stort set kun forholdt sig til den indre by, hvor mange af de sanerede
ejendomme, også kaldet ”sorte boligområder”, der var i absolut dårligst stand, blev erstattet af
kommercielt byggeri i form af butikker, banker, kontorer, virksomhedsdomiciler osv. Saneringen af
disse kvarterer var et udtryk for en politisk holdning om, at selve den indre by i Aarhus var
utidssvarende. Ikke mindst fordi den indre by var byens ansigt udadtil, og dens tilstand blev dermed
anset som et signal til omverdenen om forholdene. Gamle huse, smalle gader og krogede forløb var
udtryk for en utidssvarende fortid, som man måtte lægge bag sig. 125
123 Thor Andersen 2006 s. 359ff
124 Lauridsen 1995 s. 56-57
125 Lauridsen 1995 s. 36
Side 52 af 98