Download PDF - Dansk Center for Byhistorie

Casper Thomsen Juhl årskortnr. 20050693 Vejleder Søren Bitsch Christensen
ændrede forudsætninger, som er opstået både som følge af kommunesammenlægningen og af de
stærkt forøgede krav om tilvejebringelse af arealer og lokaler til rekreative formål og
fritidsaktiviteter har medført, at man fra kommunens side har vedtaget at udarbejde en ny
saneringsplan for karréen‖ 105
Spørgsmålet var nu, hvad der skulle ske med Rugbrødskarréen og den gamle rugbrødsfabrik?
Hos de engagerede beboere i Rugbrødskarréen begyndte man at arbejde med at lave et udkast til en
ny saneringsplan. Denne nye saneringsplan for Rugbrødskarréen kom hurtigt til især at omhandle
muligheden for at etablere et beboerhus. Til dette formål havde man udset sig dele af den gamle
rugbrødsfabrik.
En såkaldt klubhusgruppe gik i gang med at undersøge, om der var et behov for et sådant værested.
Blandt Rugbrødskarréens beboere bakkede 80 % op om initiativet. Det betød, at man i et fælles
udkast til en ny saneringsplan mente, at dele af rugbrødsfabrikken skulle bevares, således at
beboerne i rugbrødskarréen og hele Sjællandsgadekvarteret kunne få et beboerhus, der skulle kunne
kompensere for de små lejligheder i kvarteret. Ligeledes skulle der etableres et ældrecenter og en
børneinstitution i karréen. Planen blev indsendt til kommunens tekniske og sociale forvaltning i
1971, men der skulle gå næsten et år, før der skete noget i sagen. 106
I Aarhus Kommune blev der først fremlagt en ny saneringsplan i 1972, hvor indholdet stort set
svarede til den seneste plan, som beboerne havde udarbejdet. I denne plan blev der dog ikke lagt op
til, at beboerne ville få et beboerhus på deres egne præmisser, men at der i lokalerne i
Rugbrødskarréen ville blive indrettet en kommunal institution med karakter af beboercenter, hvor
beboerne ville kunne mødes 107 . Både beboernes og kommunens plan viste sig at være for dyr, og
man kunne ikke komme frem til en ny plan, som kunne tilfredsstille alle parter. Dermed blev sagen
henlagt i 1972, men klubhusgruppen forsatte sit energiske arbejde med at få lavet alternative planer,
selvom dialogen mellem beboerne og Aarhus Kommune stoppede. 108
Først med oprettelsen af Sjællandsgadekvarterets Beboerforening i 1973 blev der genoptaget
forhandlinger med Aarhus Kommune omkring Rugbrødsfabrikken. Beboerforeningen gik sammen
med den såkaldte klubhusgruppe om at stå for kontakten til kommunen og være med til de
105
EA: Aarhus kommune, Aarhus byråd journalsag 1285-1978: Skrivelse fra Stadsarkitekten til magistratens 2. afd.
1972.
106
EA: Sjællandsgadekvarterets Beboerforening, Sager vedr. sanering af rugbrødskarréen og foreningens oprettelse:
Løs ark der beskriver hvordan arbejdet med at udarbejde en ny plan.
107 Beboernes Hus. Administrationsgruppen 1979 s. 16
108 Beboernes Hus. Administrationsgruppen 1979 s. 17
Side 43 af 98