Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder Den audiolingvale metode havde sin storhedstid i USA i 60’erne, hvor den var udbredt engelskun- dervisningen både som fremmed- og andetsprog, ligesom den blev brugt til undervisning i andre fremmedsprog. Men allerede midt i 60’erne blev metoden draget i tvivl, og denne kritik ramte dybt, da der blev sået tvivl om både resultaterne og de grundlæggende principper i metoden. Den havde ikke givet de forventede resultater: kursisterne havde ofte svært ved at omsætte det indlærte til egentlig kommunikation uden for klasselokalet, og undervisningen blev oplevet som kedelig og utilfredsstillende. (Richard and Rodgers 2002, s. 65). Teoretisk har den audiolingvale metode som forudsætninger; på den ene side den strukturelle ling- vistik, på den anden side den behavioristiske psykologi. Begge disse principper blev undermineret af den amerikanske lingvist Noam Chomsky, der afviste såvel den strukturalistiske tilgang til sprog, som den behavioristiske teori om sprogtilegnelse. Chomsky afviste at sprog er vaner, og argumente- rede for, at sprog er en så kompleks størrelse, at det ikke kan læres gennem imitation, men at sproglige ytringer må genereres ud fra en underliggende viden om abstrakte regler. At kunne et sprog er derfor ikke et spørgsmål om at have trænet nok til at have fået de rigtige vaner, som behavioristerne mente, men en kompetence hvorudfra man kreativt kan konstruere nye ytringer. Vores påstand er ikke at den audiolingvale metode gør sig gældende som metode i undervisningen af tosprogede børn og unge i dag. Dog mener vi at der er elementer af denne betragtning af sprog- undervisning som stadig gør sig gældende på lærerværelserne – og i undervisningen, og som Nor- mann Jørgensen var inde på, hos ’ikkefagfolk’. Kun som tilgang og repræsenteret holdning finder vi metoden interessant, fordi den som nævnt står som en – aktuelt – modstridende tendens til synet på tosprogsundervisningen over for den kommunikative tilgang. Det kommunikative sprogsyn Den kommunikative tilgang ser sproget som et middel for kommunikation. Sproget er ikke et sy- stem af strukturer eller grammatik, men består derimod af betydningsnetværk. Sproget ses derfor i høj grad som talehandlinger: ”Den kommunikative undervisning tager sit udgangspunkt i en opfattelse af sprog som kommunikation, dvs. et funktionelt og interaktionelt sprogsyn. En sætning som ”Det regner” er ud fra dette sprogsyn ikke alene et eksempel på en grammatisk struktur hvor et pro- nomen i tredje person ental følges af et verbum i nutid med endelsen -er, men samtidig også en sproghandling der kan betyde forskelligt afhængig af hvilken sammenhæng den anvendes i. Den kan være en ’oplysning’ som svar på spørgsmålet: ”Hvordan er vejret?” Men den kan også være en ’advarsel’ hvis ens samtalepartner lige har sagt: ”Jeg tror jeg vil gå en tur”. Og hvis man bliver bedt 10
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder om at gå til bageren efter morgenbrød, og man svarer: ”Det regner”, kan sætningen nu fungere som en undskyldning.” (Pedersen 2001). Man vil i henhold til denne opfattelse af sprog tale om ’kommunikativ kompetence’, som handler om at sprogbrugeren er i stand til at kommunikere hensigtsmæssigt i en given situation. Den kommunikative kompetence, der skal opnås, består af flere niveauer – en lingvistisk kompetence, en diskurs- og tekstkompetence, en pragmatisk kompetence og en sociokulturel indsigt. Selv om betegnelsen kunne antyde noget andet, så skal den kommunikative kompetence være til stede såvel produktivt som receptivt, mundtligt som skriftligt. Det kommunikative sprogsyn vægter således i teorien sprogets mundtlige og skriftlige side ens. Normann Jørgensen illustrerer kompleksiteten i det kommunikative sprogsyn, hvor man medtænker sprogets sociale funktioner med et eksempel, hvor en kvinde møder en anden perifer bekendt til en fodboldkamp: ”Hun siger så: Nu skal svenskerne vel nok få en røvfuld. Skål. Og det gør hun, selv om hun og alle andre anser svenskerne for storfavoritter. I denne situation må hun ikke fremsætte en notorisk sandhed om Christian den Fjerdes olympiadedeltagelse, men hun må gerne stoklyve om sine forventninger til kampen. Sådanne krav til sprogbrugen i samtaler er i reglen dårligt beskrevet. Der findes ingen grammatikker eller lærebøger.” (min understregning, Karrebæk 2006 s. 26). Han påpeger at dette er et felt, hvor børn har langt sværere ved at tilegne sig færdigheder end voks- ne, og så spørger han endvidere hvor grænsen går mellem de tilladte løgne og de irrelevante sandheder. ”Skolen er fuld af sandheder, der på en måde er irrelevante og som endda kan opfattes som løgne, hvis man ser på dem med en anden kulturel baggrund” (do s. 27). Med et kommunikativt sprogsyn som tilgang for sin undervisning er det altså væsentligt at betone at betydningsdannelse opstår i en kontekst og dette skal også være udgangspunktet for betragtningen af sprogets former. Således tager grammatikundervisning udgangspunkt i det aktuelle sprog som eleverne producerer, ikke i sproglige mønstereksempler revet ud af en kontekstuel sammenhæng. Der er således ikke modsætning mellem kommunikativ undervisning og undervisningen i grammatik. Det afgørende er at undervisningen har sit fokus på elevens kommunikative kompetence at grammatikken betragtes som en del af elevens kommunikative kompetence. Intersprog og sprogsyn Karakteristisk for sprogbrugere der taler som dansk som andetsprog er at de taler intersprog, altså mellemstadiet mellem det modersmål, de oprindeligt har lært og så målsproget, dansk. Sprogsynet 11
Page 1 and 2: Professionshøjskole Sjælland Univ
Page 3 and 4: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 9: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 61 and 62:
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
show all

Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?