Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder gikker eller regler. Man kalder dette kulturbegreb ”komplekst” fordi man forsøger at indfange mod- sigelser, som man mener, kendetegner kultur. Arbejder man ud fra denne forståelse af kultur vil man have en helt anden opfattelse af hvad der betegner og bestemmer menneskers kulturelle iden- titet, og hvilke(t) kulturelle fællesskaber, man kan tilhøre. Det procesorienterede syn har vi hentet fra bogen Helsarbeid i et flerkulturelt samfunn 2 af Ingrid Hanssen hvor den britiske antropolog Richard Jenkins’ definition af kultur benyttes. Kultur eller etnicitet er i Jenkins’ definition hverken noget folk ”’har’ eller noe de ’tilhører’. I stedet er det komplekse repertoar som mennesker erfarer, bruker, lærer og ’gjør’ i sine daglige liv, og innenfor disse konstruerer de løpende en følelse af seg selv og en forståelse av sine medmennesker” (Jenkins 1997, s. 14). Ingrid Hanssen tager udgangspunkt i Jenkins’ kulturdefinition fordi den får frem, at kultur både er noget fællesmenneskeligt og noget individuelt. Og både er noget vi med hendes ord ’får med oss ’med morsmelken’ og noe vi gradvis erverver og utvikler gjennom et langt livs læring og erfaring’ (Hanssen 2005, s. 16). Hermed har hun integreret de to ovenstående definitioner af kultur i det, hun kalder ”den procesorienterede” opfattelse af kultur. Vi har valgt at redegøre for den procesorienterede forståelse af kultur, fordi mange i det daglige vælger at forstå tosprogede elever, i kategorier som er forankret i en multikulturel kulturopfattelse men som også er eller kan være afgrænset af nationalitet eller en opfattelse af at kultur ’kommer ind med modermælken’. Dette sker ud fra en forståelse af, at man på baggrund af fælles nationalitet og/ eller socialisering kan have noget til fælles så som sprog, religion, opfattelse af lærer-elevroller mm. Samtidig arbejder vi ud fra en forståelse af, at personer fra de respektive områder kan have meget forskellige forståelser indbyrdes, betinget af andre mere individuelle faktorer så som alder, køn, ud- dannelsesniveau m.m. I dette konkrete projekt vil vi analysere deltagernes arbejder med udgangspunkt i det klassisk antro- pologiske, det beskrivende, eller det komplekse kulturbegreb, det dynamiske for at finde den over- vejende orientering i en given praksis. Kulturel integration og national dannelse I første omgang vil vi belyse kulturbegrebet som det formidles i folkeskolens erklærede formål for folkeskolen. Vi vil anvende de ovenstående begreber ”det beskrivende” overfor ”det dynamiske” kulturbegreb. Vi mener dette er yderst relevant at belyse i og med bekendtgørelse og formålserklæ- ring for folkeskolen er med til at afstikke rammerne for den diskurs der anvendes i diskussioner om 38
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder den kulturelle dimension i undervisningen (af tosprogede elever). Det er kommet særligt på dags- ordnen i diskussionen af hvilket indhold og med hvilket formål man skal formidle kultur i grund- skolen i Danmark. Vi vil bruge analyserne fra bogen ”Den multikulturelle skole” af Thomas Gitz-Johansen (Gitz- Johansen 2006) i vores fremstilling og hermed vise at den kulturelle dimension indirekte kan for- bindes med et nationaldannelsesprojekt. Spørgsmålet er om det er tilfældet. Vi mener det er væsent- ligt at man som tosprogsvejleder har redskaber til at analysere den diskurs der anvendes på en given skole i snakken om nationalitet, kultur og kulturel integration. I en dansk sammenhæng har en del af skolens formål ifølge Thomas Gitz-Johansen i bogen ”Den multikulturelle skole” altid været at sørge for en vis kulturel standardisering blandt befolkningen. Skolen har været instrument for bestræbelser på at producere en fælles kultur. Dette beskrives i et kapitel, der bl.a. belyser ’kulturel integration’ i folkeskolen i Danmark. Her nævnes at den kulturelle integration helt aktuelt har fået en vis renæssance: ”Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse af andre kulturer” (I folkeskolens formål § 1 stk. 3, in Gitz-Johansen 2006, s. 37) og forfatteren fremstiller i denne sammenhæng et citat fra Ny Folkesko- lelov – Kommenteret Udgave, 1994: ”at tilføre den hidtil gældende formålsparagraf en kulturel dimension, idet det udtrykkeligt understreges, at skolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur, herunder kristendom, og give dem en forståelse for andre kulturer, fx andre europæiske landes kultur og de kulturer, indvandrergrupperne er præget af” (vores kursivering, bemærkning til kap. 1, § 1). Gitz-Johansen viser, at der i disse citater kan læses dels en åbning mod andre kulturer i den danske bestræbelse på kulturel integration i folkeskolen, og så diskuterer han samtidig om der kan være tale om hierarkisering, hvor ’danske kultur’ står øverst og ’andre kulturer’ står nedenunder i hierarkiet i kraft af udtrykkene ’fortrolig med’ om dansk kultur og ’forståelse for’ om andre kulturer. Vi ser i øvrigt i formålsparagraffen formidlingen af et kulturbegreb, der læner sig op ad – om ikke et beskrivende kulturbegreb – så et kulturbegreb, der arbejder med afgrænsningen af kulturer i forhold til nationalkulturer og en forståelse af kultur som noget sammenhængende, der kan stilles op som forskellige (sammenhængende) størrelser overfor hinanden. I formålsparagraffen og folkeskoleloven står der ikke noget om nation eller fædreland, men interes- sen for den nationale kultur har dog ifølge Gitz-Johansen ikke været ekspliciteret i den stats- autoriserede pædagogiske diskurs siden 30’erne. Alligevel stilles der i bogen spørgsmålstegn ved om der ikke er tale om et nationaldannelsesprojekt i folkeskolen. Dette sker ved forfatterens påpeg- ning af at det for de fleste – kunne man hævde – er blevet en selvfølge at se sig selv som dansker, så 39
Page 1 and 2: Professionshøjskole Sjælland Univ
Page 3 and 4: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 37: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen

Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?