Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder Mono-, semi- eller polystrukturerede tests Vi vil ligeledes benytte os af en skelnen mellem tre former for design af test- og prøveformer, som afhænger af det mål der er med dem; om det er færdigheds-, kundskabs-, kompetence-, eller kvalifi- kationsaspekter, de siger noget om. De tre grundformer for tests og prøver er beskrevet af Søren Langager i Dansk Pædagogisk Tidsskrift nr. 3 2005 og har følgende betegnelser: 1. monostrukturerede, 2. semistrukturerede og 3. polystrukturerede. Langager påpeger i sin artikel i Pædagogisk Tidsskrift, at betegnelserne peger ind mod følgende begreber i den internationale forskning: 1. ”objective test” (for de monostrukturerede), 2. ”Open-ended essay-types” (for de semistrukturerede) samt de 3. ”Alternative assessment” (kendetegnende for de polystrukturerede). De monostrukturerede test- og prøveformer dækker ifølge Langager over ”de test- og prøveformer, hvor løsningen på forskellige opgaver kan udtrykkes på en og kun en korrekt måde. Hvis det, der ønskes vurderet, kan beskrives i så enkle målekategorier, er formen velegnet til dokumentation for graden af målopfyldelse” (Langager 2005, s. 20-21). Eksempler på disse prøveformer kan være multiple-choice test, diagnostiske test og standardiserede prøver i diktat og regning (her kan vi eventuelt tilføje flere). Langager nævner derudover også andre tests lidt uden for folkeskolefeltet så som praktiske prøver i forhold til beskrevne kvalitetsstandarder inden for håndværksfag, teoriprø- ven til erhvervelse af kørekort mm. Prøveformen kan altså dække over en række af medier; skrift, tale, tal, billeder mv. Det fælles er at der kan stilles præcise opgaver med veldefinerede løsninger. Han fortsætter karakteristikken af denne type test- og prøveformer ”og opgaveløsningen kan måles objektivt og i simple målekategorier: Antal rigtige svar, osv.” (Langager 2005, s. 21). Vi vil i anden sammenhæng diskutere begrebet ’objektiv’ i forhold til testning og evaluering. I Shohamys kritiske undersøgelser af forholdene omkring testning nævnes bl.a. at et af de aspekter der giver testningen stor magt er at der anvendes et videnskabeligt sprog i formidlingen af dem: ”The language of science in Western societies grants authority, status and power. Testing is perceived as a scientific discipline because it is experimental, statistical at and uses numbers. It therefore enjoys the prestige granted to science and is viewed as objective, fair, true and trustworthy.” (Shohamy 2001, s. 21) Langager forholder sig ikke ukritisk til testningen og nærmere beskrevet de monostrukturerede test- og prøveformer, men han benytter ved brugen af ordet ’objektiv’ et ord, som vi forbinder med noget sandt i videnskabelig forstand, et aspekt Langager nuancerer i sin artikel og som vi også i vores undersøgelse vil tage stilling til. 52
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder De semistrukturerede test- og prøveformer er ligesom de monostrukturerede oftest individuelle, men ”feltet for mulige løsninger mere åbent, dog stadig inden for en veldefineret faglig rammesæt- ning. Grundprincippet er at eleven, den studerende eller kursisten via opgaveløsningen skal demonstrere et tilstrækkeligt kendskab til et fagområde, men samtidig være i stand til at udtrykke dette kendskab på en selvstændig måde, der kan vurderes i forhold til fagmål (pensum, fælles trinmål o.l.) og elevens evne til originalt at demonstrere sin faglighed” (Langager 2005, s. 21). Eksempler på disse prøveformer er afhandlinger er såkaldt ’frie’ opgaver, så som stile, afhandlinger, BA-opgaver mm. Sammen med de mundtlige eksaminer er denne prøveform meget hyppigt anvendt i det danske uddannelsessystem. Langager karakteriserer endvidere den semistrukturerede prøveform: ”det fæl- les er at der ikke er én standardiseret forud fastlagt måde at løse opgaven, men alligevel konsensus om hvilke måder som er bedre end andre, og det er den studerendes opgave at demonstrere sit fag- lige indblik i og overblik herover, hvorfor det subjektive element spiller en betydelig rolle.” (Lan- gager 2005: s. 21). Det subjektive element stilles i denne prøveform op over for den monostrukturerede prøveforms såkaldte objektivitet. Der er dog, som Langager nævner konsensus om, hvad der er den rigtige eller ’bedre’ måde at løse opgaven på. Den konsensus, som man arbejder ud fra i sin vurdering af, om opgaven er godt eller mindre godt besvaret kan ligeledes siges at omfatte et subjektivt element, som dog er eller kan være langt mere implicit set fra testgiverens perspektiv. Thomas Gitz-Johansen peger i sin bog ”Den multikulturelle skole” på at ”viden er udvalgt, tolket og præsenteret fra et perspektiv og med mindre der gøres en eksplicit indsats for at modvirke det, vil dette perspektiv have en tendens til at være de dominerende sociale og kulturelle gruppers perspektiv.” (Gitz-Johansen 2006, s. 105). Han påpeger dette bl.a. med baggrund i et citat af den engelske forsker Alex Moore og en forudgående gennemgang af Bourdieus begreb ’kulturel kapital’. Med andre ord er det en ganske bestemt viden, vi ønsker, den gode elev demonstrerer i prøvesituationen. Gitz-Johansen fremstiller det ikke som en banebrydende betragtning. ”Det er ikke en ny påstand, at skolens curriculum har en tendens til at favorisere børn fra visse sociale og kulturelle grupper.” (Gitz-Johansen 2006, s. 105). Wettendorff er inde på noget af det samme dog med at andet udgangspunkt: ”Erfaringer fra England viser også at skolerne, fordi det er så vigtigt at ligge højt i de nationale tabeller selekterer i elevoptaget. Blandt favoriteleverne er ikke overraskende bogligt begavede piger fra middelklassen, men de mindst attraktive elever er dem med specialundrevisningsbehov. (Wettendorff 2005, s.10-11). Vi prøver hermed at vise, at visse prøveformer og testkrav i det hele taget kan favorisere ikke bare en bestemt type viden, men også bestemte grupper af børn. Det væsentlige er, hvorvidt man som lærer eller testgiver er bevidst om 53
Page 1 and 2: Professionshøjskole Sjælland Univ
Page 3 and 4: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 51: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen

Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?