Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder Det strukturalistiske sprogsyn Det strukturalistiske sprogsyn er kendetegnet ved at sproget ses som et system af relaterede elementer, startende fra sprogets mindste dele; fonemer og morfemer, over ord og strukturer til større enheder som sætninger – et akkumulativt sprogsyn, hvor et kendskab til sprogets enkelte ’bygge- sten’, er nødvendigt, for at kunne konstruere større enheder. Det er også et sprogsyn, der anser sprog som værende primært mundtligt – og ser skriftsproget som en slags overbygning til det egent- lige mundtlige sprog: “Language is speech, not writing…. A language is a set of habits…. Teach the language, not about the language…. A language is what its native speakers say, not what some- one thinks they ought to say…. Languages are different”. (Richards and Rodgers, 2002, s.55) Principperne i dette sprogsyn fremgår her klart: Sprog er tale, ikke skrift, sprog er (et sæt af) vaner og så er sprog det som indfødte, altså modersmålstalende sprogbrugere siger. Der er således i den strukturelle lingvistik eller det strukturalistiske sprogsyn en indbygget opfattelse af at det ’mest kor- rekte sprog’ er den modersmålstalendes. Denne opfattelse af sprog vil altså medføre en sproghold- ning, der giver den modersmålstalende retten til at bestemme normen for det pågældende sprog. Den modersmålstalende har den absolutte autoritet, når spørgsmålet går på at finde frem til en passende norm eller et passende svar på, hvad der er rigtigt eller forkert. Det mest fremtrædende ved den strukturelle lingvistik er opfattelsen af, at sprog betragtes som et system af elementer, for hvilke der er regler for deres indbyrdes forhold. Jens Normann Jørgensen redegør for dette sprogsyn i et afsnit under overskriften sprogets indretning 1 : ”Fx kan sprog opfattes som en samling af ord. Disse ord dannes så efter bestemte regler, og de bøjes efter bestemte regler. Herved frembringes ordformer, der stilles i rækkefølge efter bestemte regler, således at de danner sætninger. Og sætningerne sammensættes efter bestemte regler, så der dannes tekster af forskellig art”(Karrebæk, 2006, s. 23). I denne fremstilling om sprogets indretning refererer Normann Jørgensen til den strukturelle lingvistik i og med han fremhæver denne sprogopfattelses betoning af regler. Han benytter den strukturelle lingvistiks beskrivelse af sprog, idet han fortsætter: ”Set på denne måde er sprog strukturerede eller grammatiske – dvs. at de består af nogle enheder, som forekommer i forskellige former. Disse enheder kan man betragte som sproglige byggeklodser, og alt efter perspektiv kan man regne ord eller betydningsbærende orddele (fx –lig i underlig) for byggeklodserne”. (do). Normann Jørgensen understreger, at denne opfattelse af sprog præger det, han kalder ’ikkefagfolks’ syn på sprog. Han hævder at mange af os har lært fremmedsprog i skolen efter et sprogsyn, der ale- 1 Her benyttes et begreb, som er lånt af Jens Normann Jørgensen, anvendt i hans artikel Tosprogede børn i det danske samfund 8
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder ne fokuserede på sprogets indretning: ”Vi modtog en undervisning, som især gav os indsigt i, hvor- dan sprogsystemet var opbygget…” (do s.24). Han mener at dette er grunden til at mange ’ikkefag- folk’ opfatter sprog som grammatik og han fortsætter: ”det er der for så vidt ikke noget galt i, for det er sprog også. Det er blot karakteristisk, at de øvrige sider af sproget ofte overses” (do). Det afgørende ved det strukturalistiske sprogsyn er at sprog til enhver tid kan betragtes uden for en given kontekstuel (kommunikativ) sammenhæng og betragtes som en størrelse i sig selv i kraft af devisen om at sprog er et system af strukturer. Samme system, reglerne, kan også gøres til udgangs- punkt for undervisningen i sprog – helt løsrevet fra elevens hverdag eller sprogbrug i øvrigt. Vi vil nedenfor i dette projekt vise eksempler på at denne betragtning af sprog gør sig gældende i undervisningen af tosprogede. Strukturalistiske metoder De strukturalistiske metoder er metoder i undervisningen der bygger på den strukturelle lingvistik. Et eksempel er den audiolingvale metode: ”Her forbindes for første gang en sprogvidenskabelig model (sproget som et system af regler) med en videnskabeligt begrundet indlæringsteori, behaviorismen, som opfatter indlæring som opbygning af forbindelser mellem stimuli og respons.” (Hol- men, 2004, s. 177). Ifølge behaviorismen er beherskelse af et sprog det samme som evnen til at ”be- svare” en given stimuli med den rigtige respons: ”Language mastery is represented as acquiring a set of appropriate language stimulus-response chains.” (Richards and Rodgers 2002, s. 56). Eleven skal trænes, så en bestemt stimulus giver en bestemt respons, og i undervisningen skal dette følges op af ”reinforcement”, forstærkning, enten i form af anerkendelse af, at responsen var korrekt og passende i sammenhængen (og dermed opmuntring til vanedannelse efter dette mønster), eller i form af manglende eller negativ reinforcement (og dermed afvisning af forkert respons, og forhin- dring af vanedannelse ud fra dette mønster). Sproglig vanedannelse er derfor formålet med undervisningen ifølge det behavioristiske tilegnelsessyn. Med koblingen af det strukturalistiske sprogsyn og det behavioristiske tilegnelsessyn i den audiolingvale metode opstod øvelsestypen drilløvelser (fra det engelske pattern drill). I deres mest enkle form er de ”gentagelser af stimulus, mere kendte er dog grammatisk orienterede patterns, hvor bøj- ningsformer ændres. Drilløvelser var oprindeligt designet som en mundtlig opgaveform, hvis opti- male plads var sproglaboratoriet. Den har dog fundet sin vej ind i stort set enhver lærebog, hvor den dominerer grammatiske øvelser” (Holmen 2004, s. 177). 9
Page 1 and 2: Professionshøjskole Sjælland Univ
Page 3 and 4: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 7: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 59 and 60:
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 61 and 62:
Page 63 and 64:
Page 65 and 66:
Page 67 and 68:
Page 69 and 70:
Page 71 and 72:
Page 73 and 74:
show all

Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?