Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder nationalismen er ’gået under jorden’ med forfatterens udtryk. Dette fænomen betegnes ’banal nationalisme’ og er en underforstået nationalisme der ikke fungerer ved at blive proklameret, men som opererer ved, at verden som noget naturligt opdeles i nationer. (Gitz-Johansen 2006, s. 34). Dette sker i skolen bl.a. ved at man i faget geografi opdeler verden i forskellige nationer og befolkninger, i faget historie formidler viden om fædrelandet og andre landes historie og i faget dansk formidles en fornemmelse et slægtskab tilbage i tiden. Andre tiltag der kunne antyde, at der indirekte er tale om stærkere understregning eller markering af et nationalt projekt, er regeringens udspil som tegner et billede af en skole, der skal virke mere samlende i forhold til formidlingen af et fælles kulturelt indhold: ”Regeringen vil arbejde for, at de værdier, den danske folkeskole står for, bliver tydeligere – også for de nye borgere” (2003). (Gitz- Johansen 2006, s. 38). Derudover peger Gitz-Johansen på at det der kan blive det første skridt mod et fælles nationalt curriculum er blevet taget med Fælles Mål i 2003 og sidst nævnes den litteratur- kanon der kom i 2004 indeholdende danske forfattere som eleverne i folkeskolen og gymnasiet skal stifte bekendtskab med. Dette tyder tilsammen på en stærkere vægtning af folkeskolens rolle som formidler af en national kultur. I ’Den multikulturelle skole’ beskrives tilstedeværelsen af tosprogede elever i folkeskolen som en udfordring til det nationale projekt, idet knap 10 % af eleverne i den danske folkeskole har et andet modersmål end dansk (jf. UVM 2003, se Gitz-Johansen 2006) og at disse elever formentlig har en vis identifikation med en anden nation end den danske. Institutionel etnocentrisme og et multikulturelt curriculum Gitz-Johansens ærinde med belysningen af folkeskolens rolle i bestræbelsen på kulturel integration (og herunder formidlingen af et nationalprojekt) ”skulle forhindre, at det kulturelle indhold, som formidles i skolen opfattes som det eneste naturlige eller logiske og anskueliggøre, hvordan under- visningens indhold er et produkt af historisk specifikke omstændigheder.” (Gitz-Johansen 2006, s. 39). Således understreges at kulturel integration er noget variabelt i forhold til det kulturelle indhold, der er blevet vægtet, det er ikke et nyt fænomen, men har rødder tilbage til folkeskolens op- rettelse, og så har det ikke været lige meget på dagsordenen i skolens historie. På den baggrund viser Gitz-Johansen, at skolen ikke blot har virket samlende; som en del af den kulturelle integration af befolkningen er der foregået og foregår der stadig væk en sortering af eleverne ud fra hvor godt deres sociale og kulturelle baggrund har forberedt dem på at deltage i den aktuelle skolekontekst. For at komme nærmere ind på, hvordan den kulturelle integrations- og sorteringsproces foregår, anvender Gitz-Johansen begreberne ’kulturel kapital’ og ’ institutionel etnocentrisme’. 40
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder Kulturel kapital betegner – meget kort skitseret - den del af en persons eller en social gruppes sta- tus, som kommer af at have den rette dannelse eller uddannelse (Bourdieu, 1997) I skolen transfor- meres bestemte erfaringer, attituder, sprogformer og handlemåder til kulturel kapital. Andre former for viden, opførsel og synspunkter og sprogformer devalueres ved ikke at blive anerkendt som kulturel kapital i skolen. Habitus er et andet begreb, som Bourdieu betegner mængden af forskellige færdigheder, attituder og måder at begå sig på. Den formes igennem et menneskes opvækst bl.a. i familien og i skolen, og den vil derfor være afhængig af den sociale og kulturelle sammenhæng man er opvokset i. Den form for viden, indstilling og adfærd (habitus) som regnes for værdifuld i skolen er en vigtig form for kulturel kapital at have tilegnet sig i de tidlige skoleår. Børn fra de økonomisk og kulturelt dominerede grupper i samfundet vil generelt opleve at den kultur de kender hjemmefra, og den kultur, hvori de skal begå sig i skolen stemmer overens. Børn fra dominerede (minoritets-) grupper vil derimod oftere opleve, at de erfaringer, de har hjemmefra, ikke har den store værdi i skolesammenhæng. Dette betyder at børn fra de dominerede grupper i samfundet generelt set skal gøre en større indsats for at klare sig godt i skolen. Curriculum betegner Gitz-Johansen som alt det, eleverne implicit eller eksplicit forventes at tilegne sig af faglig viden, attitude og måder af gebærde sig på i skolen. Skolens formelle og uformelle curriculum er med til at stille børn med forskellig kulturel baggrund forskelligt. Curriculum har en tendens til at favorisere børn fra visse sociale grupper og gøre skolegangen vanskeligere for andre. Herved kan vi nærme os begrebet institutionel etnocentrisme (hvor etnocentrisme vil sige at man anvender sin egen kulturs normer på andres). Jo mere et curriculum bygger videre på den viden og de erfaringer en person har med fra sin kulturelle og familiære bag-grund, jo bedre vilkår vil denne person i udgangspunktet have for at klare sig godt. Vi mener med baggrund i denne tænkning, at det er væsentligt at afgøre hvorvidt undervisningsmateriale (og -metode), men også testmateriale kan have en tendens til at favorisere nogle elever og eventuelt marginalisere andre. Gitz-Johansen viser at dette bl.a. kan ske i kraft af den tilgang man har til forståelsen af kultur og kulturel integration, og det er dette perspektiv der ligger til grund for vores betragtning af, hvilket kultursyn der kommer til udtryk i undervisningsmaterialet og i undervisningen. Vi mener, at hvis undervisningen arbejder med afsæt i et beskrivende kulturbegreb, der formidler en normsætning ud fra dansk kultur, vil chancerne for en kulturel integration af tosprogede elever i folkeskolen reelt være meget lille; - i den sammenhæng vil vi også sætte spørgsmålstegn ved udbyt- tet den læring, en tosproget elev får i undervisningen. 41
Page 1 and 2: Professionshøjskole Sjælland Univ
Page 3 and 4: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 39: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen

Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?