Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland
Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland
Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole <strong>Sjælland</strong> Univercity <strong>College</strong>, 2006-2008<br />
Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC<br />
<strong>Projekt</strong> <strong>Tosprogsvejleder</strong><br />
Deltageren har noteret dette under problemstilling 3 i sin analyse under spørgsmålet om hvad man<br />
vil bruge sin analyse til. Man kan frygte at der ikke bliver taget højde for de resurser kursisten har i<br />
udsagnsordsbøjning og -kendskab, hvis udgangspunktet er ’kan ikke’. Dog har deltageren noteret at<br />
”eleven kan anvende nutid osv.” Denne diskussion går på brugen af kategorien kan ikke. Vi mener,<br />
at eleven besidder kompetencer i brugen af udsagnsord og vi ville kalde det kan (om bøjningsfor-<br />
merne) og kan næsten (i brugen af bøjningsformerne i sammenhæng).<br />
Navneordene i teksten optræder også i både korrekt (tak for invitationen, l. 2) og ukorrekt anvendel-<br />
se (en par sko, l. 9, din familien, l. 8) og bøjning, men dette tages ikke op.<br />
Det lader til at der er stærkere opmærksomhed og højere krav til anvendelsen af udsagnsord i mod-<br />
sætning til navneord i denne analyse. Det vil i så fald være en fordel hvis man som lærer gør op-<br />
mærksom på, hvor man stiller særlige krav.<br />
Om tegnsætningen, hvorom det også konstateres, at dette er noget eleven ikke kan, vil jeg diskutere<br />
samme problemstilling i henhold til kan næsten og kan ikke. Jeg mener at eleven næsten kan, og at<br />
der er tiltag til anvendelse af både komma og punktum. Langt hen ad vejen er der i teksten en sprog-<br />
lig sammenhæng, som tydeliggør sætningsafgrænsningen i kraft af bindeordene, - dog med proble-<br />
mer ved for mange underordninger. Her er særligt l. 4-6 i spil ” fordi. Jeg kan ikke rejser uden for<br />
hvis jeg kommer til(x – utydeligt bogstav)til iran De slåede mig ihjel. og jeg har nu godt live”. Ele-<br />
vens sprog er efter vores mening raffineret i tekstdelen. Eleven anvender her konjunktionen ’fordi’<br />
der signalerer årsagssammenhæng og indleder en bisætning. Efter dette anvendes endnu en bisæt-<br />
ning, en underordning, der signalerer en betingelse som omskrevet i et mere analytisk sprog lyder;<br />
de slår mig ihjel, hvis jeg kommer, og her understreger eleven årsagsforholdet, nemlig forklaringen<br />
på at han ikke kan komme. Sidstnævnte er oven i købet en bisætning foranstillet hovedsætningen,<br />
hvilket kræver endnu mere sprogligt overblik. – Det er efter vores mening en hård dom at sige at<br />
eleven ikke kan for vi mener at sætningsafgrænsningen tydeligt signaleres i elevens meget kompe-<br />
tente anvendelse af konjunktioner, bindeord.<br />
Deltagerens forslag om at arbejde med tegnsætningen er dog relevant efter vores mening, netop<br />
fordi eleven er godt på vej, og næsten kan. Det er et godt tidspunkt at arbejde med sproglig op-<br />
mærksomhed på tegnsætningen og netop sætningsafgrænsningen. På denne måde ville vi introduce-<br />
re eleven til den opgavetype som deltageren foreslår under Problemstilling 1. Men ikke med ud-<br />
gangspunkt i at dette kan eleven ikke. Vi ville prøve at koble øvelserne til elevens eget arbejde ved<br />
at bede eleven gøre det samme på et uddrag af sin egen tekst. Hvis man sammenligner elevens eget<br />
sprogbrug med det indrammede i kassen i opgaveforslaget, fremgår det at elevens sprogbrug er me-<br />
17