Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008
Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC
Projekt Tosprogsvejleder
De semistrukturerede test- og prøveformer er ligesom de monostrukturerede oftest individuelle,
men ”feltet for mulige løsninger mere åbent, dog stadig inden for en veldefineret faglig rammesæt-
ning. Grundprincippet er at eleven, den studerende eller kursisten via opgaveløsningen skal demon-
strere et tilstrækkeligt kendskab til et fagområde, men samtidig være i stand til at udtrykke dette
kendskab på en selvstændig måde, der kan vurderes i forhold til fagmål (pensum, fælles trinmål o.l.)
og elevens evne til originalt at demonstrere sin faglighed” (Langager 2005, s. 21). Eksempler på
disse prøveformer er afhandlinger er såkaldt ’frie’ opgaver, så som stile, afhandlinger, BA-opgaver
mm. Sammen med de mundtlige eksaminer er denne prøveform meget hyppigt anvendt i det danske
uddannelsessystem. Langager karakteriserer endvidere den semistrukturerede prøveform: ”det fæl-
les er at der ikke er én standardiseret forud fastlagt måde at løse opgaven, men alligevel konsensus
om hvilke måder som er bedre end andre, og det er den studerendes opgave at demonstrere sit fag-
lige indblik i og overblik herover, hvorfor det subjektive element spiller en betydelig rolle.” (Lan-
gager 2005: s. 21). Det subjektive element stilles i denne prøveform op over for den monostrukture-
rede prøveforms såkaldte objektivitet. Der er dog, som Langager nævner konsensus om, hvad der er
den rigtige eller ’bedre’ måde at løse opgaven på.
Den konsensus, som man arbejder ud fra i sin vurdering af, om opgaven er godt eller mindre godt
besvaret kan ligeledes siges at omfatte et subjektivt element, som dog er eller kan være langt mere
implicit set fra testgiverens perspektiv. Thomas Gitz-Johansen peger i sin bog ”Den multikulturelle
skole” på at ”viden er udvalgt, tolket og præsenteret fra et perspektiv og med mindre der gøres en
eksplicit indsats for at modvirke det, vil dette perspektiv have en tendens til at være de dominerende
sociale og kulturelle gruppers perspektiv.” (Gitz-Johansen 2006, s. 105). Han påpeger dette bl.a.
med baggrund i et citat af den engelske forsker Alex Moore og en forudgående gennemgang af
Bourdieus begreb ’kulturel kapital’. Med andre ord er det en ganske bestemt viden, vi ønsker, den
gode elev demonstrerer i prøvesituationen. Gitz-Johansen fremstiller det ikke som en banebrydende
betragtning. ”Det er ikke en ny påstand, at skolens curriculum har en tendens til at favorisere børn
fra visse sociale og kulturelle grupper.” (Gitz-Johansen 2006, s. 105). Wettendorff er inde på noget
af det samme dog med at andet udgangspunkt: ”Erfaringer fra England viser også at skolerne, fordi
det er så vigtigt at ligge højt i de nationale tabeller selekterer i elevoptaget. Blandt favoriteleverne er
ikke overraskende bogligt begavede piger fra middelklassen, men de mindst attraktive elever er dem
med specialundrevisningsbehov. (Wettendorff 2005, s.10-11). Vi prøver hermed at vise, at visse
prøveformer og testkrav i det hele taget kan favorisere ikke bare en bestemt type viden, men også
bestemte grupper af børn. Det væsentlige er, hvorvidt man som lærer eller testgiver er bevidst om
53