Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008
Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC
Projekt Tosprogsvejleder
Problemerne i testmetoderne for tosprogede elever påpeger Lars Holm er at man i disse tests be-
stræber sig på at afdække regelmæssigheder i en række dekontekstualiserede delaspekter. Træk der
ikke optræder i alle testtageres præstation udelades i testformatet som forstyrrende afvigelser (i præ-
testningen). Synet på sprog og læsning i psykometriske tests udleder Holm af sin analyse af læ-
seprøver i den danske folkeskole. Ud fra et andetsprogsperspektiv kunne man forestille sig, at der
hos tosprogede ville være en meget betydelig mængde af individuelle træk. Disse ville ikke skabe
grundlag for testningen fordi de formodentlig ville falde uden for en normalfordelingskurve. Han
opremser sin konklusion i beskrivelsen af hvilket syn man møder på sprog i læsning inden for tests i
denne psykometriske testkategori; således er sprog og læsning en etsproget, individuel attribut, dette
kan måles og vejes vha. items og relateres til universelle og definerbare grader af kognitiv færdig-
hed. Hvis man i en læsetest ikke kan skelne mellem læseproblemer og sprogproblemer, vil tospro-
gede blive betragtet som dårlige læsere på grund af sprogproblemer. Der kan nævnes flere proble-
mer i denne sammenhæng. Konsekvensen vil være, at der ikke vil blive givet målrettet sproglig
støtte, som der vil være behov for.
Funktionelt orienteret tilgang
Lars Holm opstiller kritikken af den psykometrisk orienterede tilgang ud fra flere forskellige syns-
vinkler, en kritik som også Shohamy er inde på generelt i testsammenhæng. Ud fra en pædagogisk
synsvinkel kritiserer man den psykometriske tilgang for ikke at vurdere, hvad der er den enkelte
elevs styrker og svagheder, testene måler ikke i forhold til klassens daglige praksis, tager ikke højde
for elevernes egne mål, forholder sig ikke til tosprogedes samlede sproglige repertoire, og er ikke
lærerens redskab. Ud fra en sprogfaglig synsvinkel lyder kritikken at sprogsynet inden for ram-
merne af den psykometrisk orienterede tilgang, at sproget (som jo hviler på en strukturalistisk op-
fattelse af sprog) ikke bliver betragtet som et flertydigt, situeret redskab til konstruktion og for-
handling af betydning (dette er udtryk for det kommunikative (diskursive) sprogsyn). Ligeledes
lyder kritikken fra en mere politisk synsvinkel at den psykometrisk orienterede tradition ikke tester
de færdigheder, som man mente at der samfundsmæssigt var behov for. På baggrund af denne kritik
af den psykometrisk orienterede tilgang formes og opstår behovet for andre tilgange til testning.
Man ønsker en mere direkte måling af sproglige kompetencer, og en sociokulturel tænkning med et
funktionelt sprogsyn begynder at supplere eller erstatte den psykometriske testpraksis, hermed op-
står den funktionelt orienterede tilgang.
57