Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder Karakteristisk for denne tilgang mener man at man måler et individs færdigheder til at gøre bestemte ting med sprog på bestemte måder i bestemte sammenhænge, - og altså ikke individets kognitive evner. Man udvikler nye typer scoringsskalaer der kan afdække testtagerens beherskelse af de former for sprogbrug der anses for at have samfundsmæssig nytteværdi. Inden for den funktionelt orienterede tilgang anvendes andre typer scoringsskalaer (end i den psykometriske). Grundlaget for disse scoringsskalaer er en forestilling om, hvad en ’proficient’, altså en kyndig eller dygtig, sprogbruger skal kunne (i Common European Framework). Slutmålet danner udgangspunkt for udviklingen af et beskrivelsesapparat med ti trin og tre overordnede kategorier. (Vi ser i sprogtestningen på sprogskoler i Danmark en tilsvarende trinopdeling i modultestningen frem mod den afsluttende prøve i dansk, her er der blot tale om 5 eller 6 trin, kaldet moduler. Man afslutter hvert modul med en prøve, modultest, der kan føre testtageren videre i modulsystemet, hvis denne består.) Et andet udgangspunkt er en sproglig behovsvurdering, altså et forsøg på at sva- re på spørgsmålet om, hvad den kyndige og dygtige sprogbruger har behov for at kunne i sproglige sammenhænge. Til grund her for lægger man et funktionelt sprogsyn, hvor sprog grundlæggende ses som kontekstafhængige sproglige handlinger. Beskrivelsesapparater og scoringsskalaer der har afsæt i en funktionel tænkning er ikke udviklet empirisk og statistisk. Udgangspunktet er således primært en sproglig behovsvurdering af, hvilket sprogligt niveau og hvilken type af sprog der er behov for i relation til bestemte jobs eller uddannel- ser Mod den funktionelt orienterede tilgang kunne man indvende at denne testtradition bygger på gene- raliserede vurderinger i forhold til fremtidige, samfundsmæssige behov, og hermed mener Holm at de funktionelle beskrivelsesapparater får karakter af at være arbitrære og normative, hvilket han eksemplificerer ved en henvisning til at beskrivelsesapparatet i ’Common European Framework’ grundlæggende er udtryk for hvad man har kunnet skabe konsensus om i Europarådsregi. Man mø- der endvidere i Common European Framework, som også ligger til grund for modultestningen i sprogskoleregi i Danmark, et sprogsyn hvor der tænkes i hierarkiske og detaljerede beskrivelser af sprog, som relateres til de sproglige makrofærdigheder, læse, lytte, tale, skrive. I en sammenligning mellem de to testtraditioners forskelle peger Holm på, at man i den psykometrisk orienterede tilgang primært benytter multiple-choice i testformatet og at man ønsker at undgå bias, skævvridning, gennem dekontekstualisering. Heroverfor står den funktionelt orienterede tilgang, hvor man stiller krav om selvstændig produktion af sprog og stik modsat den psykometriske ses sprogtest i relation til specifikke kontekstuelle rammer og genrenormer, fordi man netop også 58
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder ønsker at teste kendskab til sprog i sammenhæng med normer og normer og om sprog. Disse forskelle særligt i prøveformatet med multiple-choice på den ene side og kravet om selvstændig sprog- produktion på de anden lægger sig op ad den forskel man kan pege på i henhold til mono- og semi- strukturerede tests. Kritikken af den funktionelt orienteret tilgang er i overensstemmelse de indvendinger man kan have mod det funktionelt orienterede sprogsyn. Holm skitserer at det er et problem at testene inden for den funktionelle testtradition rummer ret så detaljerede forestillinger om hvad sprog er, og hvad det bruges til, og at det i øvrigt er vanskeligt at udtale sig om fremtidige sproglige behov. Tilgangen har endvidere et idealiseret og instrumentelt syn på sprog. Den fokus der er på ’passende funktionsdyg- tighed’ indebærer risiko for at den person der er ved at tilegne sig et sprog ikke ses som en resurse- fyldt medskaber af sprog, (og dette kritikpunkt afspejler det diskursive sprogsyn). Tillige kan man i flg. Holm diskutere det hensigtsmæssige i at opstille færdighedsanalyser, der ikke er fastlagt ud fra empiriske analyser. Han påpeger også at en progressionsforståelse hvor den enkelte forventes at bevæge sig fremad gennem de prædefinerede sproglige niveauer kan medføre, at der organisatorisk ofres meget energi på at indplacere den enkelte på ’det rigtige’ niveau, - et spørgsmål som kunne være særligt relevant i sprogskoleregi. Denne progressionsforståelse bygger på en forestilling om identiske tilegnelsesforløb, og på den baggrund laver man en opstilling af lineære og fælles læ- ringsmål. De to testtraditioner har til fælles at de begge er funderet i en antagelse om at sprogfærdighed kan relateres til bestemte trin eller niveauer på en prædefineret skala med én bestemt given progressi- onsrækkefølge. Begge udtrykker en tænkning i sprog som et neutralt kommunikationsmiddel. Og endelig ligger der i begge traditioner en forestilling om at det enkelte individs sprog kan måles gennem delprøver, der samlet kan give en valid repræsentation. Diskussion Testene i den psykometrisk orienterede tilgang fordrer at blive betragtet som værende objektive målinger. Dette kan dels skyldes den videnskabelige forankring i den kognitive udviklingspsykologi som Holm er inde på, og dels det sprog der i denne tilgang anvendes i optællingen og formidlingen af testdata. Bendixen tager afstand fra den påståede objektivitet i de psykometriske tests og beskri- ver samtidig den autoritet som disse tests har, og ligeledes hvad årsagerne til dette kan være: ”De såkaldte objektive tests var dominerende i uddannelsessystemet i Danmark og internationalt frem til 1960’erne, hvor kritikken af de psykometriske test gjorde sig gældende, og hvor behovet for vurde- ring, der var specielt knyttet til pædagogiske formål, blev tydeligere formuleret. Imidlertid have det 59
Page 1 and 2:
Professionshøjskole Sjælland Univ
Page 3 and 4:
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 5 and 6:
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 7 and 8: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 57: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
show all

Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?