Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008
Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC
Projekt Tosprogsvejleder
ønsker at teste kendskab til sprog i sammenhæng med normer og normer og om sprog. Disse for-
skelle særligt i prøveformatet med multiple-choice på den ene side og kravet om selvstændig sprog-
produktion på de anden lægger sig op ad den forskel man kan pege på i henhold til mono- og semi-
strukturerede tests.
Kritikken af den funktionelt orienteret tilgang er i overensstemmelse de indvendinger man kan have
mod det funktionelt orienterede sprogsyn. Holm skitserer at det er et problem at testene inden for
den funktionelle testtradition rummer ret så detaljerede forestillinger om hvad sprog er, og hvad det
bruges til, og at det i øvrigt er vanskeligt at udtale sig om fremtidige sproglige behov. Tilgangen har
endvidere et idealiseret og instrumentelt syn på sprog. Den fokus der er på ’passende funktionsdyg-
tighed’ indebærer risiko for at den person der er ved at tilegne sig et sprog ikke ses som en resurse-
fyldt medskaber af sprog, (og dette kritikpunkt afspejler det diskursive sprogsyn). Tillige kan man i
flg. Holm diskutere det hensigtsmæssige i at opstille færdighedsanalyser, der ikke er fastlagt ud fra
empiriske analyser. Han påpeger også at en progressionsforståelse hvor den enkelte forventes at
bevæge sig fremad gennem de prædefinerede sproglige niveauer kan medføre, at der organisatorisk
ofres meget energi på at indplacere den enkelte på ’det rigtige’ niveau, - et spørgsmål som kunne
være særligt relevant i sprogskoleregi. Denne progressionsforståelse bygger på en forestilling om
identiske tilegnelsesforløb, og på den baggrund laver man en opstilling af lineære og fælles læ-
ringsmål.
De to testtraditioner har til fælles at de begge er funderet i en antagelse om at sprogfærdighed kan
relateres til bestemte trin eller niveauer på en prædefineret skala med én bestemt given progressi-
onsrækkefølge. Begge udtrykker en tænkning i sprog som et neutralt kommunikationsmiddel. Og
endelig ligger der i begge traditioner en forestilling om at det enkelte individs sprog kan måles gen-
nem delprøver, der samlet kan give en valid repræsentation.
Diskussion
Testene i den psykometrisk orienterede tilgang fordrer at blive betragtet som værende objektive
målinger. Dette kan dels skyldes den videnskabelige forankring i den kognitive udviklingspsykologi
som Holm er inde på, og dels det sprog der i denne tilgang anvendes i optællingen og formidlingen
af testdata. Bendixen tager afstand fra den påståede objektivitet i de psykometriske tests og beskri-
ver samtidig den autoritet som disse tests har, og ligeledes hvad årsagerne til dette kan være: ”De
såkaldte objektive tests var dominerende i uddannelsessystemet i Danmark og internationalt frem til
1960’erne, hvor kritikken af de psykometriske test gjorde sig gældende, og hvor behovet for vurde-
ring, der var specielt knyttet til pædagogiske formål, blev tydeligere formuleret. Imidlertid have det
59