Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

More documents

Recommendations

Info

Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder en resursetankegang i forhold til tosprogede elever, i modsætning til en undervisning der bygger på et etnocentrisk grundlag, som vi mener, kan formidle et mangelsyn på tosprogede elever. Som vi har antydet er der en sammenhæng mellem kultursynet og den pædagogik, man udfolder i sin praksis som lærer. Tendensen er at vi knytter den multikulturelle pædagogik til det, vi nedenfor vil redegøre som ’det komplekse begreb’, ligeledes knytter vi den etnocentriske tilgang til det kulturbegreb vi i det følgende betegner ’beskrivende’ eller det klassisk antropologiske kulturbegreb. Med disse begreber vil vi belyse deltagernes valg af materiale og også lave betragtninger over hvilket kultursyn dette afspejler. Når det er vigtigt at forstå det grundlag hvorpå man arbejder med kul- turforståelse, skyldes det, at det efter vores mening afspejler den måde, hvorpå man formidler kultur som konkret emne men også i bred forstand som den tilgang man måtte have til et givet emne, sin pædagogiske tænkning og sit fagområde i det hele taget. Som tosprogsvejleder er det meget væsent- ligt at kunne identificere kultursynet for at kvalificere den praksis der foregår i undervisningen af tosprogede elever. Kulturopfattelse – klassisk antropologisk, kompleks eller begge dele Vi vil hermed skitsere de to forskellige kulturopfattelser, som vi mener, har indflydelse på vores forståelse af, hvad kultur er. Som kort nævnt drejer det sig om det klassisk antropologiske (også kaldet det beskrivende) kulturbegreb som vi i første omgang stiller over for det komplekse. Helle Bundgaard siger i kapitlet ’Et antropologisk blik på kultur’ (Karrebæk 2006, s. 131-150) om Det klassisk antropologiske kulturbegreb at det i sit udgangspunkt er defineret af Edward Burnett Tylor i værket Primitive Culture (1870). Her ses kultur som en ”kompleks helhed, der inkluderer viden, tro, kunst, moral, lov, skik og alle andre evner og vaner, som mennesket har tillagt sig som medlem af samfundet” (Karrebæk 2006, s. 132). Definitionen blev ifølge Bundgaard et grundlæggende udgangspunkt for socialvidenskabelige forskere op igennem den første halvdel af det 20. århundrede. Kultur beskrives som en sum af elementer, der altid refererer til en totalitet eller et komplekst hele. Heraf er der opstået et kulturbegreb baseret på en forestilling om homogenitet, sammenhæng og kontinuitet, noget der kan beskrives som en essens og det kaldes derfor også det ’essentialistiske’ kulturbegreb. Iben Jensen har fremstillet dette kulturbegreb i sin ph.d. afhandling (Jensen 1998) hvor hun betegner det som det ’beskrivende’ kulturbegreb. Hun siger endvidere i bogen ”Kulturforståelse” (Jensen 2000) at mennesket som medlem af en kultur i henhold til dette begreb bærer kulturen i sig, hvilket supplerer Bundgaard som siger, at individet i denne forståelse af kultur kan betragtes som en passiv kulturbærer. Jensen fortsætter at kultur her forstås som de ideer værdier, regler og normer, som et 36
Forskningsprojekt ved Rikke Jensen og Laura Emtoft Professionshøjskole Sjælland Univercity College, 2006-2008 Vejledere: Michael Svendsen Pedersen og Thomas Gitz-Johansen, Institut for Uddannelsesforskning, RUC Projekt Tosprogsvejleder menneske overtager fra den foregående generation som man giver videre – ofte noget forandret til næste generation. Tillige er alle medlemmer af et givet kulturelt fællesskab bærere af den samme kultur. Man siger hermed indirekte at alle i kulturen bærer på det samme, at kulturer er homogene. Når man (bl.a. som forsker) arbejder ud fra denne forståelse af kultur forsøger man at finde frem til, hvad alle har til fælles, kulturens inderste kerne, dens essens. Man vil bruge kulturen til at forklare menneskers handlinger og adfærd. Altså er man af den opfattelse, at kultur kan forklare folks handlinger. Vi mener, at man ikke bare som forsker men også som praktiker kan arbejde ud fra denne forståelse af kultur, og at denne i så fald vil præge dels den tilgang man har til arbejdet med kultur og dels den forståelse man har af mennesker, der repræsenterer et andet kulturelt fællesskab, end man selv tilhø- rer. Det komplekse kulturbegreb er ifølge Bundgaard (og Jensen) opstået som en kritik af det klassiske antropologiske kulturbegreb, idet dette begreb har en tendens til at overdrive sammenhæng og til at skabe en forestilling om homogenitet. ”Clifford kritiserer endvidere den antropologiske praksis, der har reduceret komplekse virkeligheder til autoritativ generaliseret etnografi (1988)” (Karrebæk 2006, s. 137). Kultur betragtes i denne forståelse som et udtryk for betydninger der ikke tilskrives af enkelte individer (de passive kulturbærere), men derimod forhandles i sociale sammenhæng på bag- grund af forskellige erfaringer. Det indebærer en uforudsigelighed, der har ført til betegnelsen ”det komplekse kulturbegreb”. Kultur er i den komplekse forståelse ikke noget man er bærer af, men noget der skabes mellem mennesker som Jensen udlægger det. Derfor kan man sige, at kultur og kommunikation er tæt knyt- tet. Kultur er viden, betydning og ideer, som vi deler med hinanden, og man kan som nævnt ikke på for- hånd sige, hvilke værdier, der er vigtige. Altså deler alle i en kultur ikke de samme værdier, hvor- ved ideen om homogenitet opløses. Heraf følger at nationale kulturer ikke ses som isolerede størrel- ser med homogene befolkninger. Kultur betragtes som en række mindre felter og inden for disse felter er der bestemte logikker eller regler, der dominerer. Ikke alle inden for feltet er enige om, hvad der nu er bedst, mest logisk eller rimelige regler. Forhandling er derfor et væsentligt aspekt i henhold til denne forståelsesramme. Når kultur ikke kan ses som en eller flere sammenhængende størrelser alle er enige om, må man forhandle sig til enighed, hvilke værdier der skal gøre sig gæl- dende inden for feltet. Forhandlingen om, hvad der er det bedste mm. betyder, at felterne altid er i bevægelse og som mennesker bevæger vi os igennem flere felter og forholder os altså til flere lo- 37
Page 1 and 2: Professionshøjskole Sjælland Univ
Page 3 and 4: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen
Page 35: Forskningsprojekt ved Rikke Jensen

Projekt Tosprogsvejleder - University College Sjælland

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?