Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kapitel 11. <strong>Efterspændt</strong> <strong>betonbjælke</strong><br />
Det ses, at venstre side af ulighederne repræsenterer en drifttilstand, da både nyttelasten og den permanente last<br />
indgår, mens højresiden repræsenterer opspændingstilstanden af bjælken, hvor kun den permanente last påvirker<br />
bjælken.<br />
11.1.2 Forudsætninger<br />
I beregningen skelnes mellem to tilstande; opspændings- og driftstilstanden. I opspændingstilstanden reduceres be-<br />
tonens trykstyrke over to gange. Da det antages, at opspændingen af armeringen sker, før betonen har opnået sin fulde<br />
styrke, reduceres betonstyrken med en faktor 0,7 [Søren Kloch, 2001] og efterfølgende yderligere med en faktor 0,6<br />
iht. [DS/EN 1992, 2005, ligning 5.42]. I opspændingstilstanden ses der bort fra trækstyrken af betonen. I drifttilstan-<br />
den ændres styrkerne ud fra erfaringer [Søren Kloch, 2001].<br />
I beregningen af kabelkraften i punkt B og punkt D, antages det, at spændarmeringens excentricitet, yk, er 270<br />
mm. I afsnit 11.2 kontrolleres det, at den valgte excentricitet er indenfor det beregnede interval.<br />
11.1.3 Resultat<br />
I tabel 11.4 ses de beregnede momenter i bjælken som følge af lastpåvirkning. Regningseksempel findes i bilag<br />
B15.1.<br />
Tabel 11.4: Momenter i bjælken.<br />
Moment Punkt D Punkt B Punkt E<br />
Mg [kNm] 125,2 -223,5 125,2<br />
Mp [kNm] 78,4 -140,0 78,4<br />
Ved at anvende ulighederne (11.1) og (11.2) bestemmes den nødvendige kabelkraft ud fra punkt B, hvor den største<br />
negative momentbelastning er. Der opnås følgende intervaller for kabelkraften:<br />
584,0 kN ≤ K ≤ 2062,2 kN<br />
−2942,1 kN ≤ K ≤ 1635,5 kN<br />
Ovenstående intervaller viser, at træk i oversiden udgør den nedre grænse, mens træk i undersiden udgør den øvre. Da<br />
det er fordelagtigt at anvende den mindst mulige kabelkraft, vælges denne til 584,0 kN. Eftersom at denne reduceres<br />
gennem sin levetid pga. tab fra svind, krybning og relaxation, anbefales at det at øge kabelkraften med 15 % iht.<br />
[Søren Kloch, 2001]. For at tage hensyn til låse- og friktionstab øges kabelkraften yderligere 15 %, hvorfor den<br />
endelige kabelkraft, Kint, bliver:<br />
11.2 Kabelgeometri<br />
Kinit =<br />
584,0 kN<br />
0,70<br />
= 834,3 kN<br />
I dette afsnit bestemmes kabelføringen af spændkablet. Dennes placering varierer igennem bjælken og afhænger af<br />
momentkurven på figur 11.3.<br />
96