Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

Kapitel 10. Samlinger i konstruktionen
mellem elementerne. Her udføres bjælken mellem de to søjler med udsparing, så armeringen bliver gennemløbende.
Den lodrette trækforbindelse er nærmere forklaret i afsnit 10.4.
På figur 10.2(b) ses mere detaljeret, hvordan armeringsstrittere monteres til øverste væg. Denne væg konstrueres
med udsparinger. På de armeringsstrittere, der er armeret i væggen og rager op fra denne, placeres stålplader, og der
udføres en boltesamling, der er så stærk, at den kan overføre de trækkræfter, væggenes tre Ø12 armeringsjern iht.
kapitel 9 påvirkes med.
Herefter støbes ud med beton i fugen mellem dækkene og efterfølgende mellem væg og dæk.
(a)
Figur 10.2: Principskitse for lodret armeringsstritter fra nedre væg til øvre væg. (b) Principskitse for
vægforbindelse med boltesamling. [Jensen og Hansen, 2005]
Udover samlingen af dæk ved etagekryds skal dækkene også fastgøres på gavlenderne, hvilket ses på figur 10.3(a).
Fra nederste vægelement føres armeringsstrittere op til øverste væg. Armeringen fra begge vægge samles med en
boltesamling, som det er vist på figur 10.2(b). I begge vægelementer skal stødarmering forankres, så trækkræfterne
kan overføres mellem væggene. Armeringen føres gennem en hårnålebøjle, der er indstøbt i dækket, se figur 10.3(b).
Fugearmering løber mellem vægkanten og dæk, og hårnålebøjlen overfører forskydningsspændingerne samtidig med,
at denne kan optage eventuelle trækkræfter ved eksempelvis sug på gavlen.
(a)
Figur 10.3: (a) Principskitse for fastgørelse til gavl af huldæk med hårnålebøjler. (b) 3D-illustration af huldæk med
hårnålebøjler. [Spæncom, 2010]
80
(b)
(b)