Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

hvor
σ ′
v
Den lodrette effektive spænding [kPa]
Kγ Jordtrykskoefficient for γ-del [-]
ϕ Jordens friktionsvinkel [ ◦ ]
Længden på ankerhovedet, Lfri, bestemmes af den kritiske brudlinje for spunsvæggen.
Belastningsforsøg
4.1. Skråanker
Da bæreevnen kun kan skønnes ved en analytisk beregning, skal der ved installation af ankre foretages belastnings-
forsøg. Her undersøges, hvorvidt det enkelte anker kan optage den ønskede last, og at deformationerne i ankeret er
acceptable. Forsøget bruges ligeledes til at eftervise, at den frie længde, Lfri, er opnået, hvilket er nødvendig for at
ankeret, virker som forudsat.
Der findes tre typer belastningsforsøg, som beskrevet herunder: [Krebs Ovesen et al., 2007]
1. Principforsøg
2. Egnethedsforsøg
3. Godkendelsesforsøg
Ved principforsøg belastes ankeret til brud. Denne type forsøg anvendes ofte, hvor der ikke er tidligere erfaring med
en given jordtype.
Egnethedsforsøget undersøger, hvorvidt det dimensionerede anker kan optage den nødvendige last, samt at krav
til deformationer og den frie længde er overholdt. Det anbefales, at denne forsøgstype udføres i god tid, så resultatet
kan vurderes og eventuelle ændringer i dimensioner finde sted, inden opførelsen er påbegyndt.
Godkendelsesforsøg er en slutafprøvning af samtlige ankre. Godkendelsesforsøg er baseret på erfaringen fra de
to øvrige forsøg, hvor et antal ankre trækkes til bl.a. brud og kontrolleres for deformationer. Der kontrolleres således,
om hvert anker har den tilstrækkelige forudsatte ankerkraft.
Fælles for alle forsøg er, at der stilles krav til belastningsprogrammet, herunder lastens størrelse og antallet af lasttrin.
Spunsvæggen bruges som modhold, hvilket betyder, at der kun kan undersøges den brudmekaniske, hvor der sker
brud mellem cementmørtel og jord. En anden kinematisk tilladelig brudmekanisme kunne være, hvor der sker brud i
jorden.
Ved vurdering af ankerets deformationsegenskaber og brudbæreevne bruges krybetallet, som er et mål for den tids-
afhængige flytning af ankerhovedet. Krybetallet bestemmes ved slutningen af hvert lasttrin og plottes som funktion
af lasten.
Den frie længde af ankeret vurderes ved beregning af størrelsen Lapp, som er en tilsyneladende fri længde be-
stemt ud fra aflastningskurver. Af spunsvæggens brudlinje bestemmes nedre og øvre grænser for Lfri, hvor imellem
beregnede Lapp skal ligge.
Forudsætninger
Ud fra ligning (4.2) beregnes forskydningsspændingen langs ankerproppen, τ f . I beregningen af den effektive lod-
rette spænding, σ ′ v, se bilag B8, anvendes en dybde på 3 m fra JOF, idet det antages, at denne vil være ankerets
33