Kapitel 9. Stabilitetskontrol af skivebygning Tabel 9.3: Lastpåvirkning på vægskiver ved vind på facade. Piy [kN] Pix [kN] Vægskive 1 3 5 6 9 2 4 7 8 Stueetage 13,1 13,1 12,6 11,4 24,6 3,4 3,4 3,4 3,4 1. sal 23,8 23,8 22,3 20,7 44,7 6,2 6,2 6,2 6,2 2. sal 23,8 23,8 22,3 20,7 44,7 6,2 6,2 6,2 6,2 3. sal 23,8 23,8 23,7 22,1 47,6 6,6 6,6 6,6 6,6 Tag 13,5 13,5 12,6 11,7 25,3 3,5 3,5 3,5 3,5 Ud fra tabellen ses det, at størrelsen af de fordelte laster i y-retningen, er forholdsvis ens ved de vægge, der har samme dimension. I x-retningen er størrelsen af de fordelte laster ens for vægge alle væggene. Ved vægskive 9 er lastpåvirkningen ca. dobbelt så stor, hvilket også er forventet, da væggens længde er ca. dobbelt så lang som de andre. Samme resultat kan stort set opnås ved en plastisk fordeling, hvor lasterne fordeles ud efter eget valg, og hvor den mest logiske løsning vil være, at vægskive 9 skal optage en lastpåvirkning, der er dobbelt så stor som de andre. Vandret masselast Fordeling af lasterne ved de enkelte vægskiver, hvor der regnes for vandret masselast, er opstillet i tabel 9.4. Tabel 9.4: Lastpåvirkning på vægskiver ved vandret masselast. Piy [kN] Pix [kN] Vægskive 1 3 5 6 9 2 4 7 8 Stueetage 0,5 0,5 0,2 -0,1 -1,0 14,2 14,2 14,2 14,2 1. sal 0,5 0,5 0,2 -0,1 -1,0 14,2 14,2 14,2 14,2 2. sal 0,5 0,5 0,2 -0,1 -1,0 14,2 14,2 14,2 14,2 3. sal 0,5 0,5 0,2 -0,1 -1,0 14,2 14,2 14,2 14,2 Tag 0,2 0,2 0,1 -0,1 -0,5 7,8 7,8 7,8 7,8 Det ses, at selvom der ikke er lastpåvirkning i y-retningen, forekommer der stadig små kræfter i vægskiverne langs y-aksen, hvilket opstår pga. det vridende moment, som den vandrette masselast forårsager. Det ses her, at lastpåvirk- ningen er ens for alle vægskiverne langs x-aksen, hvilket også er forventet, da størrelserne for disse vægskiver er ens. 9.3 Dimensionering af vægskiver Vægskiverne vil her blive dimensioneret efter almindelig bjælketeori for de fordelte laster fundet i afsnit 9.2. 9.3.1 Metode Når fordelingen af lasterne, som de forskellige vægge skal optage, er bestemt, kan snitkræfterne i hver enkel vægskive beregnes. Hver vægskive regnes som en udkraget bjælke, der går gennem hele bygningen og er indspændt ved fundamentsoverkant. Det antages, at tværsnittet er urevnet, og der kan derfor anvendes en lineær spændingsfordeling 74
som kan bestemmes ved Naviers formel (9.7). hvor N Normalkraft [kN] A Tværsnitsareal mm 2 M Moment [kNm] I Inertimoment mm 4 σ = N A 9.3.2. Forudsætninger M ± y (9.7) I y Afstand fra tværsnittets tyngdepunkt til det punkt spændingen ønskes bestemt [mm] Derudover kontrolleres forskydningsspændingerne, τ, i væggene vha. Grashoffs formel (9.8). Disse benyttes i afsnit 10.3 til dimensionering af samlinger. hvor V Forskydningskraft [kN] S Statisk moment mm 3 t Tykkelse [mm] τ = V S I t Yderligere kontrolleres der for glidning. Der benyttes en friktionskoefficient på 0,5, hvorved ulighed (9.9) skal være opfyldt. (9.8) 0,5 · N > V (9.9) Sidst skal det kontrolleres, at spændingen, σ, er mindre end betonens regningsmæssige styrke, fcd, jf. ulighed (9.10). 9.3.2 Forudsætninger σ < fcd (9.10) Da hver vægskive udregnes som en udkraget bjælke forekommer de største snitkræfter ved indspændingen, hvorfor snittet foretages ved fundamentsoverkant. Spændingerne betegnes σa og σb for hhv. over- og underside af snittet, se figur 9.5. Positiv værdi for spænding angiver tryk og negativ for træk i tværsnittet. Figur 9.5: Snit af vægskive samt spændingerne, σa og σb. 75