Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

øverste vægdel af ligning (3.1) og (3.2).
3.5.2. Forudsætninger
I følgende er højden på den nederste vægdel, h4, ubekendt. Denne inddeles i to lige store stykker, z. Ved det akti-
ve jordtryk, øverst i den nederste vægdel, beregnes enhedsjordtrykkene med jordtrykskoefficienter svarende til den
øverste del. Nederst i den nederste vægdel findes jordtrykskoefficienterne for ρ = +∞ og positiv rotation, så der
opstår et trykspring i midten af den nederste del.
På forsiden af spunsvæggen bestemmes jordtrykskoefficienterne svarende til ρ = +∞ og negativ rotation.
Tværkraften skal være lig nul i flydecharnieret, hvorfor der opstilles vandret ligevægt af jord- og vandtryk i den
nederste del af spunsvæggen. Her er den eneste ubekendte h4, som herved bestemmes af en andengradsligning.
Den totale højde på spunsvæggen er således kendt, og det kontrolleres, om flydecharnieret er placeret korrekt
ved at tage moment om flydecharnieret for hhv. jordtrykkene over og under flydecharnieret. Såfremt ligning (3.18)
er opfyldt, er den korrekte højde på spunsvæggen skønnet.
hvor
Mo Moment af jordtryk over flydecharnier [kNm]
Mu Moment af jordtryk under flydecharnier [kNm]
Mo − Mu = 0 (3.18)
Er de ikke ens gentages ovenstående med et nyt skøn af flydecharnierets beliggenhed, altså h3. Er ovenstående
gennemregnet mindst to gange, kan der med fordel anvendes grafisk interpolation til at skønne h3 til næste gennem-
regning.
Ankerkraften, A, bestemmes herefter ved vandret projektion af jord- og vandtrykkene på den øverste vægdel, da
der risiko for vandlommer eller -revner.
Til sidst bestemmes væggens dimensionsgivende moment ved at tage moment om flydecharnieret af jordtrykke-
ne. Som beskrevet ved fri spunsvæg regnes modstandsmomentet, hvorefter typen af spunsvæg kan vælges. Tyngden
af den valgte spunsvæg samt jordlagenes tyngde indgår i beregningen af lodret ligevægt, se formel (3.10).
3.5.2 Forudsætninger
Det forudsættes, at den øverste vægdel drejer sig om forankringspunktet, mens den nederste vægdel parallelforsky-
des. Jordtryksdiagrammerne forudsætter, at hele væggen drejer som et stift legeme, hvorfor jordtrykkene ikke kan
bestemmes eksakt på den nederste vægdel. Dog anvendes jordtryksfordelingen på nederste vægdel som en god til-
nærmelse [Krebs Ovesen et al., 2007].
Derudover gælder forudsætningerne angivet i afsnit 3.1.
3.5.3 Resultat
Højden på den øverste del af spunsvæggen, h3, skønnes først til hhv. 1,4 m og 2,5 m, hvorefter beregningsproceduren
i afsnit 3.5.1 gennemføres med det resultat, at den skønnede højde ikke er korrekt. Ved grafisk interpolation skønnes
en ny højde på øverste del af spunsvæggen på h3 = 2,43 m.
25