Kapitel 14. Murværk Metode Tværbelastning Tabel 14.1: Regningsmæssige laster for murværket. Lastpåvirkning Regningsmæssig last kN /m Egenlast, Gtegl 25,70 Vind fra SSØ 0,68 Vind fra VSV -0,77 Metoden til beregning af murværkets bæreevne overfor tværlast vælges udført som en elastisk beregning. Ved en elastisk beregning udtages et udsnit af muren med en længde svarende til afstanden mellem murbinderne, som vist på figur 14.2, og denne regnes som en simpelt understøttet bjælke. I virkeligheden vil det betragtede murstykke hænge sammen med et tilsvarende murstykke på alle sider og derfor virke som en kontinuert bjælke over flere fag. I dette tilfælde over flere murbindere. Dette bevirker, at momentet på bjælken der udtages, vil være større, når den regnes som en simpelt understøttet bjælke, end når den regnes som en kontinuert bjælke. Derfor er beregningen på den sikre side. h l Murbinder Udsnit Figur 14.2: Murværk vist med murbindere samt et udsnit af muren, der regnes som en bjælke. Eftersom murværket er tværbelastet, skal det undersøges, om momentbæreevnen er tilstrækkelig. Ved en tværbelast- ning vil et brud typisk ske i form af revner i fugerne, da disse har svagere styrkeegenskaber end murstenene. Denne brudmåde kan ske enten i liggefugerne eller i studsfugerne, som vist på figur 14.3. 128
COPYRIGHT © Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION a) brud brud i i liggefugerne, (a) f xk1 Kapitel 14. Murværk b) brud vinkelret (b) på liggefugerne, fxk2 fxk2 Figur 14.3: (a) Brud i liggefugen. Figur 3.1 (b) Brud – Brudtyper i studsfugen. i bøjningspåvirket Denne brudform kan murværk også forårsage brud i murstenene. [EN1996-1-1, 2006] (2)P Murværks Murværks karakteristiske karakteristiske bøjningstrækstyrke, bøjningstrækstyrke, f xk1og xk1og f xk2, skal bestemmes ud fra resultater af af prøvninger udført på murværk. Momentbæreevnen kontrolleres både omkring ligge- og studsfugen, da styrken omkring liggefugen er svagere end NOTE om – Prøvningsresultater studsfugen. Formel kan (14.1) fås fra skal forsøg dermed for være projektet opfyldt. eller kan være tilgængelige fra fra en en database. (3) Murværks karakteristiske bøjningstrækstyrke kan MEd kan bestemmes ≤bestemmes MRd ved prøvninger i i overensstemmelse (14.1) med EN EN 1052-2 eller fastsættes ud fra en vurdering af prøvningsdata baseret på bøjningstrækstyrker af af murværk udført med de relevante hvor kombinationer af byggesten og mørtel. NOTE 1 – Værdien af f xk1 og f xk2 for xk2 for et bestemt land kan findes i i det nationale anneks. MEd Momentpåvirkning fra tværlast [kNm] DS/EN DS/EN 1996-1-1:2006 NOTE 2 – Når der ikke foreligger prøvningsdata, kan værdier af den karakteristiske bøjningstrækstyrke af murværk udført med normalmørtel, limfugemørtel eller letmørtel tages fra tabellerne i denne note, forudsat at limfugemørtelen og letmørtelen hører til gruppe M5 eller stærkere. NOTE 3 – For murværk udført med byggesten i porebeton lagt i limfugemørtel, kan værdier af fxk1 og fxk2 tages fra tabellerne i denne note eller fra følgende ligninger: fxk1 = 0,035 fb, med udfyldte og ikke-udfyldte studsfuger fxk2 = 0,035 fb, med udfyldte studsfuger eller 0,025 fb, med ikke-udfyldte studsfuger. Værdier af fxk1 for brud i liggefugerne fxk1 (N/mm2 ) Murværksbyggesten Normalmørtel Limfugemørtel fm < 5 N/mm Letmørtel 2 fm ≥ 5 N/mm2 NOTE 2 – Når der ikke foreligger prøvningsdata, kan værdier af den karakteristiske bøjningstrækstyrke af murværk udført med normalmørtel, limfugemørtel eller letmørtel tages fra tabellerne i denne note, forudsat at limfugemørtelen og letmørtelen hører til gruppe M5 eller stærkere. NOTE 3 – For murværk udført med byggesten i porebeton lagt i limfugemørtel, kan værdier af fxk1 og fxk2 tages fra tabellerne i denne note eller fra følgende ligninger: fxk1 = 0,035 fb, med udfyldte og ikke-udfyldte studsfuger fxk2 = 0,035 fb, med udfyldte studsfuger eller 0,025 fb, med ikke-udfyldte studsfuger. Værdier af fxk1 for brud i liggefugerne fxk1 (N/mm Tegl 0,10 0,10 0,15 0,10 Kalksandsten 0,05 0,10 0,20 anvendes ikke Beton 0,05 0,10 0,20 anvendes ikke Porebeton 0,05 0,10 0,15 0,10 Industribyggesten 0,05 0,10 anvendes ikke anvendes ikke Natursten 0,05 0,10 0,15 anvendes ikke 2 ) Murværksbyggesten Normalmørtel Limfugemørtel fm < 5 N/mm Letmørtel 2 fm ≥ 5 N/mm2 MRd Momentbæreevne af murværk [kNm] Momentpåvirkningen fra tværlasten, MEd, findes som en jævnt fordelt linjelast på en simpelt understøttet bjælke. Momentbæreevnen for murværket, MRd, findes ud fra modstandsmomentet for murværket samt bøjningstrækstyrken af fugerne: MRd = fxd W (14.2) hvor fxd Regningsmæssig bøjningsstyrke for fugen [MPa] W Murværkets modstandsmoment Tegl 0,10 0,10 0,15 0,10 Kalksandsten 0,05 0,10 0,20 anvendes ikke Beton 0,05 0,10 0,20 anvendes ikke Porebeton 0,05 0,10 0,15 0,10 Industribyggesten 0,05 0,10 anvendes ikke anvendes ikke Natursten 0,05 0,10 0,15 anvendes ikke m3 Lodret belastning Ved lodret belastning skal det eftervises, at murværket kan optage lodrette laster samt egenvægten af murstykket ovenover. Derfor udregnes murværkets regningsmæssige bæreevne ved trykpåvirkning typisk i den nederste del af murværket, da spændingerne fra egenvægten stiger løbende med væggens højde. Dette betyder, at udbøjningen vil stige jo længere ned fra murværkets top, der måles. Murværkets bæreevne ved trykpåvirkning, Rsd, skal være større end den lodrette last, NEd. Bestilt af lb til <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>sbibliotek Bestilt af lb til <strong>Aalborg</strong> <strong>Universitet</strong>sbibliotek NEd ≤ Rsd (14.3) Bæreevnen bestemmes vha. formel (14.4), som både tager højde for brud i murværket samt søjleudbøjning [Chr. Jen- sen, 2009, kap. 8.4.1.1]. Rsd = 1 1 + 12 f cnk E 0k π 2 hs t d−2et kt Ac fcnd (14.4) 129 41 (da) 41 (da)