Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

Kapitel 5. Grundvand
Figur 5.9: Højder til udregning af løftning.
En sænkning af GVS til byggegrubens bund, der skal være tørlagt under opførelsen, kræver således, at egenvægten
fra de to gytjelag er større end den opdrift, der virker herpå. Hvis trykforskellen bliver for stor, vil opdriften på hvert
enkelt korn i gytjelaget blive lige så stor som dets egenvægt, og dermed bliver de effektive spændinger i jorden nul,
hvorfor der vil ske grundbrud. For at undgå dette skal ulighed (5.5) være overholdt.
hvor
i Gradient [-]
ic
Kritisk gradient [-]
h0 Uforstyrret trykniveau [m]
i = h0 − hs
d0
hs Trykniveau indenfor byggegrube [m]
d0 Jordlagstykkelse [m]
γm Mættet rumvægt af jordlag kN /m 3
γw Vands rumvægt kN /m 3
< ic = γm − γw
γw
Gradienten, i, beskriver det trykniveaufald, der sker gennem den jordlagstykkelse, d0, som modvirker den opadrettede
vandstrøm forårsaget af trykforskellen. Denne skal være mindre end den kritiske gradient, ic, der er udtrykket for,
hvornår de effektive spændinger i jorden er nul. Her bliver tillægsopdriften fra den opadrettede vandstrøm så stor, at
kontakttrykket mellem kornene i jorden forsvinder. [Krebs Ovesen et al., 2007, s. 69-70]
Hævning
Det skal ligeledes ved hævning, som ved løftning, kontrolleres for, at egenvægten af gytjelaget indenfor byggegruben
er større end opdriften forårsaget af poretrykket ved strømningen. For at undgå dette skal uligheden (5.6) være
overholdt.
hvor
44
udst,k γG,dst < σstb,k γG,stb
(5.5)
(5.6)