Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

Kapitel 10. Samlinger i konstruktionen
Metode
Figur 10.4: Støbeskel mellem kælderdæk og vægskive 6.
Jf. [DS/EN 1992, 2005] skal forskydningsspændingen i grænsefladen mellem beton støbt på forskellige tidspunkter
opfylde kravet i ligning (10.1).
hvor
vEd ≤ vRd
vEd Regningsmæssig forskydningsspænding [MPa]
vRd Regningsmæssig forskydningsbæreevne [MPa]
Den regningsmæssige forskydningsspænding bestemmes af ligning (10.2).
hvor
vEd = βVEd
zb
β Forhold mellem forskydningskraft i nyt betonareal og i trykzonen [-]
VEd Tværforskydningskraften [kN]
z Længde af støbeskel [m]
b Støbeskellets bredde [m]
(10.1)
(10.2)
Ved beregning af forskydningsspændingen, vEd, fordeles forskydningskraften over fugearealet. β beskriver den del
af fugearealet, hvor forskydningskraften, VEd, kan overføres. Ved vandret lastpåvirkning påvirkes væggen således, at
der opstår en trykzone i støbeskellet. Hvis der opstår revner i væggen, vil kontaktarealet mellem væg og dæk blive
reduceret til denne trykzone, men da væggen regnes for urevnet, som vist i kapitel 9, vil forskydningsspændingerne
kunne overføres over hele fugearealet, således β = 1.
Herefter bestemmes den regningsmæssige forskydningsbæreevne i støbeskellet af ligning (10.3).
⎧
⎨
c fctd + µσn + ρ fyd(µsin(α) + cos(α))
vRd = min
⎩ 0,5ν fcd
82
(10.3)