Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 8. Laster hvor Ed Gk Qk Ed = ξKFI γG Gk + KFI γQ1 Qk,1 + KFI γQ2 ψ0,2 Qk,2 + KFI γQ3 ψ0,3 Qk,3 Regningsmæssig lastpåvirkning kN /m2 Permanent last kN /m 2 Variabel last kN /m 2 γ Partialkoefficient [-] ψ Lastkombinationsfaktor [-] KFI Faktor afhængig af konsekvensklasse [-] ξ Reduktionsfaktor for ugunstig egenlast [-] Partialkoefficienter og lastkombinationsfaktorer findes i [EN 1990 DK NA, 2007]. Der regnes i konsekvensklasse CC2, hvorved KFI = 1,0, og reduktionsfaktoren sættes til ξ = 1,0 jf. [EN 1990 DK NA, 2007]. For lastkombinationer ved ulykkesdimensioneringstilfælde anvendes ligning (8.5). Ed = Gk + Ad + ψ2,1 Qk,1 + ψ2,2 Qk,2 Den vandrette masselast kan kun regnes at optræde samtidig med den tilhørende lodrette last og er ikke regnet virkende samtidig med vindlasten. [DS/EN 1990, 2007] Når nyttelasten fra flere etager virker på søjler og vægge, kan den totale nyttelast i kategori B, kontorarealer, reduceres med en faktor, αn. Denne regnes som vist i ligning (8.6). hvor αn Reduktionsfaktor for etageantal αn = 1 + (n − 1)ψ0 n n Antal etager over det belastede element fra samme kategori Dermed fås de relevante lastkombinationer, som vist i tabel 8.4 Tabel 8.4: Lastkombinationer i BGT, hvor G = egenlast, N = nyttelast, S = snelast og V = vindlast. Beskrivelse Lastkombination Permanent last som dominerende 1,0 · 1,2 · G Nyttelast som dominerende 1,0 · 1,0 · 1,0 · G + · 1,0 · 1,5 · N + 1,0 · 1,5 · 0,3 · V + 1,0 · 1,5 · 0,3 · S Snelast som dominerende 1,0 · 1,0 · 1,0 · G + 1,0 · 1,5 · S + 1,0 · 1,5 · 0,3 · V + · 1,0 · 1,5 · 0,6 · N Vindlast som dominerende 1,0 · 1,0 · 1,0 · G + 1,0 · 1,5 · V + 1,0 · 1,5 · 0 · S + · 1,0 · 1,5 · 0,6 · N Ulykkeslast G + Ad + 0,2 · N + 0 · S 8.6.2 Anvendelsesgrænsetilstand I AGT regnes med karakteristiske laster, hvorfor partialkoefficienter for laster sættes til 1,0, med mindre andet er specificeret [EN 1990 DK NA, 2007]. Dette betyder, at den reelle værdi af eksempelvis nedbøjning eller revner 66 (8.4) (8.5) (8.6)
8.6.2. Anvendelsesgrænsetilstand for et konstruktionselement, kan bestemmes ved brug af en lastkombination i AGT. Der anvendes ligning (8.7) til bestemmelse af de karakteristiske laster for AGT. Relevante lastkombinationer ved AGT, er vist i tabel 8.5. Ed = Gk + Qk,1 + ∑ ψ0,iQk,i i>1 Tabel 8.5: Lastkombinationer i AGT, hvor G = egenlast, N = nyttelast, S = snelast og V = vindlast. Beskrivelse Lastkombination Permanent last som dominerende 1,0 · 1,0 · G Nyttelast som dominerende 1,0 · 1,0 · 1,0 · G + · 1,0 · 1,0 · N + 1,0 · 1,0 · 0,3 · V + 1,0 · 1,0 · 0,3 · S Snelast som dominerende 1,0 · 1,0 · 1,0 · G + 1,0 · 1,0 · S + 1,0 · 1,0 · 0,3 · V + · 1,0 · 1,0 · 0,6 · N Vindlast som dominerende 1,0 · 1,0 · 1,0 · G + 1,0 · 1,0 · V + 1,0 · 1,0 · 0 · S + · 1,0 · 1,0 · 0,6 · N Ulykkeslast G + Ad + 0,2 · N + 0 · S (8.7) 67
Page 3:
Titel: CWO Company House Tema: Proj
Page 7 and 8:
Indholdsfortegnelse 1 Projektbeskri
Page 11 and 12:
Kapitel 1 Projektbeskrivelse Dette
Page 13:
Del I Geoteknik 5
Page 16 and 17:
Kapitel 2. Introduktion 2.1 Geologi
Page 18 and 19:
Kapitel 2. Introduktion Tabel 2.1:
Page 20 and 21:
Kapitel 2. Introduktion 12 Kote [m]
Page 22 and 23:
Kapitel 3. Dimensionering af spunsv
Page 24 and 25: Kapitel 3. Dimensionering af spunsv
Page 40 and 41: Kapitel 4. Dimensionering af anker
Page 46 and 47: Kapitel 5. Grundvand I det følgend
Page 48 and 49: Kapitel 5. Grundvand 5.2 Strømnet
Page 50 and 51: Kapitel 5. Grundvand 5.2.3 Resultat
Page 52 and 53: Kapitel 5. Grundvand Figur 5.9: Hø
Page 55: Kapitel 6 Fundering I afsnit 2.2 er
Page 59 and 60: Kapitel 7 Introduktion Efter byggeg
Page 61 and 62: Figur 7.4: Princip for lodret lastn
Page 63: 7.3.1 Armering af skiver 7.3.1. Arm
Page 66 and 67: Kapitel 8. Laster 8.2 Snelast Den k
Page 68 and 69: Kapitel 8. Laster Vindlast fra syd/
Page 70 and 71: Kapitel 8. Laster 8.4 Egenlast Tabe
Page 72 and 73: Kapitel 8. Laster Tabel 8.3: Karakt
Page 77 and 78: Kapitel 9 Stabilitetskontrol af ski
Page 79 and 80: 9.2. Fordeling af laster Tabel 9.1:
Page 81 and 82: Figur 9.4: Nummering af vægge for
Page 83 and 84: som kan bestemmes ved Naviers forme
Page 85: 9.3.3. Resultat Antallet af armerin
Page 88 and 89: Kapitel 10. Samlinger i konstruktio
Page 101 and 102: Kapitel 11 Efterspændt betonbjælk
Page 103 and 104: Tabel 11.2: Styrkeparametre for bet
Page 105 and 106: 11.2.1 Metode 11.2.1. Metode I punk
Page 107 and 108: 11.3.1 Metode Friktionstab Friktion
Page 109 and 110: Ud fra tabellen ses det, at den min
Page 111 and 112: Samlet spændingstab 11.4.2. Foruds
Page 113 and 114: A s 11.5.1 Metode d ε = 3,5 ‰ cu
Page 115 and 116: kN og 675,0 kN i udregningerne. 11.
Page 117 and 118: 11.7 Spaltearmering 11.7. Spaltearm
Page 119 and 120: 11.8. Forskydningsarmering Det ses,
Page 121: 148 kN 246 kN 246 kN Figur 11.16: F
Page 124 and 125:
Kapitel 12. Kontrol af robusthed fo
Page 126 and 127:
Kapitel 12. Kontrol af robusthed fo
Page 129 and 130:
Kapitel 13 Betonvæg med søjleexce
Page 131 and 132:
Kapitel 13. Betonvæg med søjleexc
Page 133:
Resultat Kapitel 13. Betonvæg med
Page 136 and 137:
Kapitel 14. Murværk Metode Tværbe
Page 138 and 139:
Kapitel 14. Murværk hvor Rsd E0k e
Page 140 and 141:
Kapitel 14. Murværk 13,5 m 0,6 m 0
Page 142 and 143:
Kapitel 14. Murværk Det ses dermed
Page 145 and 146:
Kapitel 15 Konklusion Der er gennem
Page 147 and 148:
Litteratur C.W. Obel, 2010. C.W. Ob
Page 149:
Del IV Appendiks 141
Page 152 and 153:
Appendiks A1. Vindlast hvor we Udve
Page 154 and 155:
Appendiks A1. Vindlast Figur A1.6:
Page 157:
Appendiks A2 Statisk bestemthed Det
Page 160:
Appendiks A3. Grafisk stabilitetsko
show all

Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?