Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

More documents

Recommendations

Info

Kapitel 5. Grundvand 5.2 Strømnet I forbindelse med tørlægningen af byggegruben vil der være risiko for vandtilstrømning ind i byggegruben. I dette afsnit bestemmes derfor vandføringen, der strømmer ind i byggegruben, ved at optegne og anvende et strømnet. Yderligere benyttes strømnettet til at bestemme poretrykket på spunsvæggen, som indfatter byggegruben. 5.2.1 Metode Til at bestemme vandtilstrømningen af byggegruben optegnes et strømnet. Strømnettet består af et antal strømlinjer samt et antal potentiallinjer, der tegnes vinkelret på hinanden. Strømlinjerne danner strømkanaler, hvor vandføringen er den samme. Potentiallinjer, der går på tværs af strømlinjerne, repræsenterer linjer med samme forskel i trykniveau. Det tilstræbes, at strøm- og potentiallinjerne tilsammen danner krumme kvadrater, hvorfor vandføringen vil være den samme i alle kvadrater. Yderligere består strømnettet af grænsestrøm- og grænsepotentiallinjer, der er givet på forhånd ud fra grænsebetingelserne for strømnettet. En grænsepotentiallinje kan f.eks. være en laggrænse mellem et sand- og lerlag. På figur 5.5 ses eksempler på både grænsestrøm- og grænsepotentiallinjer. [Krebs Ovesen et al., 2007] Dræn Figur 5.5: Eksempel på grænsestrøm- og grænsepotentiallinjer. [Krebs Ovesen et al., 2007] Til at beregne vandføringen, q, og dermed vandtilstrømningen af byggegruben, anvendes ligning (5.2). hvor k Hydraulisk ledningsevne [ m /s] h0 Uforstyrret trykniveau [m] hs Trykniveau i byggegrube [m] nq Antallet af strømkanaler [m] nh Antal potentiallinjer [m] q = k (h0 − hs) nq Antallet af strøm- og potentiallinjer bestemmes ud fra det optegnede strømnet. Yderligere skal det fastlægges, hvor stort et vandtryk spunsvæggen udsættes for ved at bestemme poretrykket, u. Poretrykket bestemmes ved at anvende ligning (5.3) for et antal valgte punkter. 40 nh (5.2) u = γw (h j − z) (5.3)
hvor γw Vands rumvægt kN /m3 h j Trykniveau for valgte punkt [m] z Punktets geometriske højde (kote) [m] 5.2.2. Forudsætninger Trykniveauet bestemmes i et antal punkter langs spunsvæggen for hver potentiallinje ud fra ligning (5.4). hvor j Valgte potentiallinje [-] 5.2.2 Forudsætninger h j = h0 − h0 − hs nh j (5.4) Der er på figur 5.6 vist den spunsvæg, som afgrænser byggegruben, hvori GVS er sænket til kote -1,8 m. Ud fra designprofilet på figur 2.4 ses det, at GVS udenfor byggegruben er beliggende i kote 0, samt at det sandede gytjelag antages at have en hydraulisk ledningsevne på 10 −5 m /s. Spunsvæggens længde bestemmes i afsnit 3.7 til at være 4,85 m. Gytjelaget, der er leret og beliggende i kote -6,5, regnes som vandstandsende, hvorfor strømningen kun sker i de to øverste lag. Det forudsættes at strømningen har følgende grænsebetingelser jf. figur 5.6, hvor D og E antages at ligge i det uendelig fjerne: ⎧ ⎨ ABC Grænsestrømlinjer ⎩ DE ⎧ ⎨ AD Grænsepotentiallinjer ⎩ CE Figur 5.6: Forudsætninger for geometri til optegning og beregning er hhv. strømnet og vandtryk på spunsvæggen. Mål i mm. 41
Page 3: Titel: CWO Company House Tema: Proj
Page 7 and 8: Indholdsfortegnelse 1 Projektbeskri
Page 11 and 12: Kapitel 1 Projektbeskrivelse Dette
Page 13: Del I Geoteknik 5
Page 16 and 17: Kapitel 2. Introduktion 2.1 Geologi
Page 18 and 19: Kapitel 2. Introduktion Tabel 2.1:
Page 20 and 21: Kapitel 2. Introduktion 12 Kote [m]
Page 22 and 23: Kapitel 3. Dimensionering af spunsv
Page 40 and 41: Kapitel 4. Dimensionering af anker
Page 46 and 47: Kapitel 5. Grundvand I det følgend
Page 50 and 51: Kapitel 5. Grundvand 5.2.3 Resultat
Page 52 and 53: Kapitel 5. Grundvand Figur 5.9: Hø
Page 55: Kapitel 6 Fundering I afsnit 2.2 er
Page 59 and 60: Kapitel 7 Introduktion Efter byggeg
Page 61 and 62: Figur 7.4: Princip for lodret lastn
Page 63: 7.3.1 Armering af skiver 7.3.1. Arm
Page 66 and 67: Kapitel 8. Laster 8.2 Snelast Den k
Page 68 and 69: Kapitel 8. Laster Vindlast fra syd/
Page 70 and 71: Kapitel 8. Laster 8.4 Egenlast Tabe
Page 72 and 73: Kapitel 8. Laster Tabel 8.3: Karakt
Page 74 and 75: Kapitel 8. Laster hvor Ed Gk Qk Ed
Page 77 and 78: Kapitel 9 Stabilitetskontrol af ski
Page 79 and 80: 9.2. Fordeling af laster Tabel 9.1:
Page 81 and 82: Figur 9.4: Nummering af vægge for
Page 83 and 84: som kan bestemmes ved Naviers forme
Page 85: 9.3.3. Resultat Antallet af armerin
Page 88 and 89: Kapitel 10. Samlinger i konstruktio
Page 98 and 99:
Kapitel 10. Samlinger i konstruktio
Page 101 and 102:
Kapitel 11 Efterspændt betonbjælk
Page 103 and 104:
Tabel 11.2: Styrkeparametre for bet
Page 105 and 106:
11.2.1 Metode 11.2.1. Metode I punk
Page 107 and 108:
11.3.1 Metode Friktionstab Friktion
Page 109 and 110:
Ud fra tabellen ses det, at den min
Page 111 and 112:
Samlet spændingstab 11.4.2. Foruds
Page 113 and 114:
A s 11.5.1 Metode d ε = 3,5 ‰ cu
Page 115 and 116:
kN og 675,0 kN i udregningerne. 11.
Page 117 and 118:
11.7 Spaltearmering 11.7. Spaltearm
Page 119 and 120:
11.8. Forskydningsarmering Det ses,
Page 121:
148 kN 246 kN 246 kN Figur 11.16: F
Page 124 and 125:
Kapitel 12. Kontrol af robusthed fo
Page 126 and 127:
Kapitel 12. Kontrol af robusthed fo
Page 129 and 130:
Kapitel 13 Betonvæg med søjleexce
Page 131 and 132:
Kapitel 13. Betonvæg med søjleexc
Page 133:
Resultat Kapitel 13. Betonvæg med
Page 136 and 137:
Kapitel 14. Murværk Metode Tværbe
Page 138 and 139:
Kapitel 14. Murværk hvor Rsd E0k e
Page 140 and 141:
Kapitel 14. Murværk 13,5 m 0,6 m 0
Page 142 and 143:
Kapitel 14. Murværk Det ses dermed
Page 145 and 146:
Kapitel 15 Konklusion Der er gennem
Page 147 and 148:
Litteratur C.W. Obel, 2010. C.W. Ob
Page 149:
Del IV Appendiks 141
Page 152 and 153:
Appendiks A1. Vindlast hvor we Udve
Page 154 and 155:
Appendiks A1. Vindlast Figur A1.6:
Page 157:
Appendiks A2 Statisk bestemthed Det
Page 160:
Appendiks A3. Grafisk stabilitetsko
show all

Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?