Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Kote<br />
[m]<br />
+1,7<br />
-1,5<br />
-6,5<br />
-16,7<br />
-17,7<br />
-21,4<br />
-25,5<br />
Fyld, sand<br />
Gytje, sandet<br />
Grus<br />
Ler/silt<br />
Sand<br />
Grus<br />
Lagfølge<br />
Gytje, leret c = 40 kN/m2<br />
u<br />
φ = 33 ° γ = 19 kN/m3<br />
pl m<br />
c = 40 kN/m2<br />
u<br />
c = 20 kN/m2<br />
u<br />
γ = 16 kN/m3<br />
m<br />
γ = 16 kN/m3<br />
m<br />
φ = 34 ° γ = 20 kN/m3<br />
pl m<br />
γ = 19 kN/m3<br />
m<br />
φ = 36 ° γ = 20 kN/m3<br />
pl m<br />
φ = 38 ° γ = 20 kN/m3<br />
pl m<br />
JOF, GVS<br />
Figur 2.3: Designprofil, der benyttes til dimensionering af spunsvægge.<br />
2.4. Valg af designprofil<br />
Til dimensioneringen af grundvandsforhold ved byggegruben anvendes et designboreprofil som vist på figur 2.4.<br />
Dette designboreprofil adskiller sig fra designprofilet på figur 2.3, da gytjelagenes hydrauliske ledningsevne er an-<br />
ført. I det sandede gytjelag, beliggende fra kote -1,5 til -6,5, sættes den hydraulisk ledningsevne, k, svarende til det<br />
øverste sandlags på k = 10 −5 m /s. Det lerede gytjelag antages at være vandstandsende, hvorfor dette lag ikke har en<br />
hydraulisk ledningsevne. Permeabiliteten for de to lag er derfor forskellige.<br />
Yderligere regnes der med GVS beliggende i kote 0, og designprofilet tager således udgangspunkt i nutidstil-<br />
standen. Dette gøres, da grundvandsforholdene undersøges under byggefasen af byggeriet, hvor det ikke forventes<br />
at GVS vil stige over kote 0. Designprofilet, som anvendes til grundvandssænkningen og tager udgangspunkt i de<br />
faktiske forhold, er vist på figur 2.4.<br />
11