Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

hvor
α Murværkets længdeudvidelseskoefficient C ◦−1
∆T Temperaturdifferens mellem formur og bagmur [C ◦ ]
r Afstand fra midtpunkt til yderste murbinder [m]
Kapitel 14. Murværk
Differensbevægelsen bruges til bestemmelse af, om murbinderne er slappe nok til at kunne bevæge sig tilstrækkeligt
samtidigt med, at de er stærke nok til at overføre vindlasten til bagmuren. Til at bestemme dette anvendes tabelopslag
i SBI-anvisning 157. [Knutsson, 1989]
Når styrken af murbinderne er bestemt, kan antallet af murbindere pr. m 2 findes vha. formel (14.6).
hvor
nt
Antal murbindere
stk
/m2 VEd Regningsmæssig vandret last N /m 2
Fd
Forudsætninger
nt ≥ VEd
Fd
Regningsmæssig styrke af murbinder N /stk
(14.6)
På baggrund af CWO Company House’s placering tæt ved Limfjorden benyttes teglsten og mørtel, der er beregnet
til aggressivt miljø grundet risikoen for, at murværket udsættes for saltmættet luft. Der vælges derfor en mursten af
typen massiv blødstrøgen teglsten, da denne type mursten er godkendt til at kunne anvendes i aggressiv miljøklasse
[Randers tegl, 2010]. Af mørtel anvendes en funktionsmørtel, FM5 [Saint-Gobain Weber A/S, 2010]. Materialepara-
metre for mursten og mørtel ses i tabel 14.2.
Tværbelastning
Tabel 14.2: Materialedata for mursten samt mørtel.
Beskrivelse Styrkeparameter
Densitet, mursten, ρ 1750 kg / m 3
Trykstyrke, mursten, fb
Trykstyrke, mørtel, fm
Vedhæftningsstyrke, mørtel fm,xk1
25 MPa
5 MPa
0,25 MPa
Iht. [EN1996-1-1, 2006] skal der placeres mindst 2 murbindere pr. m 2 . Derfor antages det, at der vil være placeret
murbindere fordelt ud over hele vægarealet med en indbyrdes afstand som vist på figur 14.5. Disse afstande er
tilpasset murmål således, at murbinderne kan placeres i fugerne. På figuren ses også udsnittet af muren, der regnes
som en simpelt understøttet bjælke.
131