Efterspændt betonbjælke - VBN - Aalborg Universitet

Kapitel 12. Kontrol af robusthed for betonbjælke
Det vil derfor ikke være velegnet at benytte en efterspændt betonbjælke til dette. I de tværsnit, hvor der før var
træk i oversiden, vil spændarmeringen også være lagt i oversiden. Dette vil, efter understøtningen fjernes, blive en
trykzone, og spændarmeringen vil derfor virke til ugunst for bjælken og forringe bæreevnen. Det vælges i stedet at
udføre bjælken som en slapt armeret betonbjælke.
(a) (b)
Figur 12.3: (a) Skitse af momentfordeling før understøtning fjernes. (b) Skitse af momentfordeling efter
understøtning fjernes.
Bjælken dimensioneres for de to tilfælde; før og efter den midterste understøtning fjernes. Før understøtningen fjernes
vil der komme træk i oversiden af bjælken, og der skal derfor indlægges trækarmering i oversiden af bjælken. Efter
understøtningen fjernes vil der komme træk i undersiden af bjælken, og der skal derfor indlægges trækarmering i
bunden af bjælken.
Metode
Beregningsmetoden foregår principielt som beskrevet i afsnit 11.5. På figur er 12.2 er der opstillet et statisk system
for bjælken. Det ses, at linjelasten vil påvirke bjælken med et moment. Efter den midterste bjælke fjernes vil der
desuden komme et momentbidrag fra punktlasten. Et snit af bjælken med kraftpåvirkninger er vist på figur 12.4.
d
d 0
ε = 3,5 ‰
cu
ε sc
Tøjninger
x
ε s
λx
ηfck
Spændinger
Fsn
Snitkræfter
Figur 12.4: Tværsnit af bjælke, der viser tøjninger og snitkræfter.
Som i afsnit 11.5 opstilles lodret projektion. Blot medtages begge kræfter nu fra både tryk- og trækarmering. Dette
giver formel (12.1), hvorfra trykzonehøjden, x, findes som tidligere vist i formel (11.18).
hvor
116
Fc
Trykkraft fra beton [kN]
Fso Trykkraft fra armering i overside [kN]
Fsn Trækkraft fra armering i underside [kN]
0 = Fsn − Fso − Fc
Fso
M
(12.1)