Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

More documents

Recommendations

Info

Metode den rækkefølge, de er oplistet her, men som vi finder hensigtsmæssigt for projektet. Vi vil starte med at bruge vores intuition og herudfra udvælge de klip, hvori vi føler, at der er et eller andet på færde. Intuitionen beskrives af Alrø og Dirckinck-Holmfred, som ”et øjebliks pludselig klarhed” (se ovenstående citat), og det er her, at iagttageren og analytikeren bliver nysgerrige og mærker, at der er noget på færde. Dette kan både skyldes det verbale eller det nonverbale – eller i høj grad samspillet mellem disse. Vi vil se de fænomener, som viser sig for os, og inddrage dem i vores analyse - såfremt vi mener, at der forekommer noget interessant ved disse klip. Vores tanker og krop er, ligesom Merleau-Pontys opfattelse, uadskillelige, og derfor vil vi mærke følelsen af, at der er noget på færde vha. vores kroppe. Derfor er vores intuition altså i høj grad med til at danne grundlag for analysen. Da vi optog teammødet befandt to af gruppens medlemmer sig i mødelokalet, imens gruppens resterende to personer befandt sig i et andet lokale. De to, der var til stede under mødet, skrev notater undervejs, hvor de fornemmede, der var noget på færde. Alle gruppens medlemmer så efterfølgende videooptagelsen igennem sammen for at få klarhed over de situationer, hvor vi fornemmede noget var interessant. Dette gav sig både til udtryk fysisk, ved vores mavefornemmelser - men samtidigt rent psykisk, hvilket igen er i relation til Merleau-Pontys antagelse om, at kroppen og bevidstheden ikke kan adskilles. Vi brugte altså alle vores intuition til at udvælge de sekvenser, vi fandt interessante. Vores intuition bygger på vores forforståelse, som er varierende fra person til person, som kan betyde, at vi muligvis opfatter situationerne forskel- 10 Kommunikation i et lærerteam ligt. Vi har fem klip fra videooptagelsen, hvilke vi vil analysere i kronologisk rækkefølge. Dette medfører, at vi først udarbejder en forløbsanalyse, hvor vi ser på empiriens forløb; men med hovedvægt på de fem klip. På denne måde sikrer vi os, at vi gennemgår hele empirien og får det bedst mulige indblik i denne. Vores analyse bliver på den måde hermeneutisk, da vi inddrager hele empirien og sætter den op imod de udvalgte klip; vi veksler altså imellem del og helhed. Forløbsanalysen er fundamentet for afsnittet ”Teoretiske perspektiver” og besvarelsen af vores problemformulering, hvilket er årsagen til, at denne vil fylde meget i projektet. Forløbsanalysen præsenterer løbende empirien, men også vores tolkninger, der som sagt er udgangspunktet for den videre analyse. Derved fungerer den som grundstenen for analysen, hvor vi ekspliciterer vores nysgerrighed og undren omkring teamet samt fremkommer med foreløbige tolkninger. Efter at have set empirien igennem og udvalgt de fem klip, vil vi iagttage disse klip nærmere. Vi vil beskrive iagttagelserne også kaldet den ydre sansning, sådan som de fremtræder objektivt for os. Her vil fænomenologiens princip om 1. personsperspektivet altså være gældende, da vi beskriver, hvordan fænomenerne optræder for os. Vi vil undervejs benytte os af nonverbale teoretiske begreber (i analysemodellen er det punktet, identifikation) til at forklare, hvad det er, vi iagttager hos lærerne. Disse begreber vil være med til at kunne belyse lærernes handlinger, og hvilke betydninger disse har. Ved vores iagttagelser, både de nonverbale samt de verbale, følger der en reaktion hos os. Dette kaldes ud fra modellen oplevelse. Vo
es oplevelser, kaldes ligeledes den indre sansning, da vi her mærker, hvilke følelser de givne iagttagelser frembringer. I analysen vil vi løbende bruge vores iagttagelser og oplevelser som argumentation for at kunne fortolke. Vi lader altså vores ydre og indre sansninger, i form af eksempler fra empirien, komme i spil, og på baggrund af dette vil vi kunne udvide vores forståelseshorisonter og tilegne os en større viden om lærerteamets kommunikation. Her vil hermeneutikkens princip om fortolkning i høj grad blive fremtrædende, da vi vil bruge vores iagttagelser og oplevelser til at afkode lærerteamets kommunikation. Vi påbegynder vores analyse ved at analysere det første udvalgte klip; men med vores forforståelse om de resterende klip i mente. Det vil altså sige, at hvis vi finder en situation særlig interessant, og som vi mener, der kan forekomme senere i et af de andre klip, vil vi kort beskrive dette for at give læseren en mulighed for at vide, den givne interessante situation vil blive opfølget senere. Denne fremgangsmåde vil være karakteristisk for analysen. Det sidste klip vil derfor indbefatte mange af de iagttagelser fra de fire resterende klip, og vil på den måde fungere som en sammenfatning af forløbsanalysen samt hvilke mønstre, vi mener, der forekommer. Herved bliver princippet for den hermeneutiske cirkel stærkt integreret i vores projekt, eftersom vi hele tiden vil sætte vores forforståelse op imod den nye forståelse og blive klogere på empirien. Under analyseprocessen i forløbsanalysen vil vi sandsynligvis se nogle tendenser, mønstre, hos lærere, hvilke vi vil bruge og fortolke videre på i de tre følgende afsnit; ”Teoretiske perspektiver”. I det følgende afsnit vil vi sætte flere teoretiske indfaldsvinkler i spil, og dette mener vi, vil kaste yderligere lys over lærernes interaktion. Afsnittet ”Teoretiske perspektiver” vil indbefatte teorier, som vi mener, kan hjælpe med at støtte op omkring vores tolkninger gennem forløbsanalysen. Dermed vil vi også i disse afsnit benytte os af argumentation i forhold til tidligere og nye tolkninger. Disse afsnit vil fungere som det, Alrø og Christensen kalder konklusion. Det er dog ikke en konklusion på vores problemformulering, men en underbygget konklusion af, hvad der sker i empirien. Kommunikation i et lærerteam 11 Design af projektet
Page 1 and 2: Indholdsfortegnelse Indledning 3 Me
Page 3 and 4: Indledning Når vi taler sammen, s
Page 5 and 6: Metode Videnskabsteori Fænomenolog
Page 7 and 8: i det givne øjeblik. Vi kan ikke v
Page 9: ser, der hos os vækker en undren,
Page 13 and 14: prøver vi at mindske opmærksomhed
Page 15 and 16: Analyseintroduktion Inden analysen
Page 17 and 18: Dermed er der mulighed for at metak
Page 19 and 20: Forløbsanalyse Lærerne samles i e
Page 21 and 22: derne og laver en kinografisk bevæ
Page 23 and 24: på”, ”det er måske godt lige
Page 25 and 26: imedens hun har blikretning mod Dia
Page 27 and 28: I ordene ”og det er der, hvor der
Page 29 and 30: slår efterfølgende sin knytnæve
Page 31 and 32: Camilla er den første der herefter
Page 33 and 34: ana medhold i sine overvejelser, og
Page 35 and 36: Camilla kigger på skift først på
Page 37 and 38: Birgit og roder i sin taske; herved
Page 39 and 40: Anton går efter de mange forsøg v
Page 41 and 42: Teoretiske perspektiver I vores for
Page 43 and 44: idet de griner med hende og af hend
Page 45 and 46: indvendinger, der tages op til sids
Page 47 and 48: synes, det er et problem, at Patric
Page 49 and 50: lines, kan det forklares med, at Di
Page 51 and 52: minerende, men vi ved nu, at hendes
Page 53 and 54: herefter 4 . Birgit anfægter ligef
Page 55 and 56: For eksempel er det meget almindeli
Page 57 and 58: om i teamet, hvilket bekræfter hen
Page 59 and 60: Opgør med asymmetrien Der er igenn
Page 61 and 62:
tale 6 . Denne definition passer me
Page 63 and 64:
Validitet Dette projekt befinder si
Page 65 and 66:
Konklusion For os er hovedlinjerne
Page 67 and 68:
i teamforståelsen altså ikke en s
Page 69 and 70:
Litteraturliste Primær Alrø, Hell
Page 71 and 72:
Ansvarsliste Tina Helle Rikke Cathr
Page 73:
Bilag Kommunikation i et lærerteam
show all

Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?