Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

Metode
Praktisk metode
Vores praktiske metode indbefatter de overvejelser, vi har gjort os i
forhold til vores empiriindsamling. Vi beskriver og begrunder vores
valg af empiriindsamling samt de videnskabsteoretiske refleksioner
omkring disse. Der vil især fokuseres på kommunikationssituationen
og gruppens relation til den.
Videoobservation
Vores empiri vil udelukkende bestå af videooptagelser og transskription
af disse, som vi er blevet præsenteret for i kurset ”Videoobservation”
og ”Kommunikationsteori og -analyse”. Ved at
bruge videoobservation er det muligt at fastholde totaliteten af
en kommunikativ situation dvs. lyd, omgivelser, tale, gestik m.m.
Derved mener vi, at videoobservation i vores tilfælde er den bedste
måde at indsamle empiri, fordi vi bl.a. ønsker at undersøge og
forstå interaktionen ved et lærermøde - både verbalt og nonverbalt.
Som beskrevet i afsnittet om videnskabsteori forstår vi mennesket
som en helhed, hvor krop og bevidsthed ikke kan adskilles. Dette
er endnu en begrundelse for, at videoobservation er en optimal
metode i vores tilfælde, da metoden både indfanger det verbale og
det nonverbale. Videoobservation er en god måde til at tilnærme
sig en autentisk situation, hvor deltagernes præmisser er i fokus.
Vores umiddelbare empiritilgang er kvalitativ, hvilket betyder, at
vores empiri består af én videooptagelse af et lærermøde af ca. en
times varighed. Vi er interesseret i at optage den adfærd og interaktion,
der sker ved ét ugentligt teammøde. Vores kvalitative til-
12 Kommunikation i et lærerteam
gang betyder, at vi kun fokuserer på én situation, som vi optager,
hvorimod en kvantitativ tilgang kræver flere optagelser og forskellige
situationer. Da vi ikke er interesseret i at kunne fremvise statistikker
eller generaliserbar data omkring lærermøder, men i stedet
ønsker at kunne sige noget om det enkelte teammøde, og muligvis
dermed om teamet som helhed, er den kvalitative tilgang som sagt
at foretrække. Dog skal det nævnes, at vi ikke udelukkende er kvalitative,
eftersom vi ønsker, at finde et generelt mønster i lærermødet.
Vores overordnede tilgang er kvalitativ, men inden for vores
udvalgte empiri ses også en kvantitativ tilgang i form af eventuelle
tendenser og mønstre.
Inden selve videoobservationen starter, er det vigtigt at gøre sig
overvejelser omkring kameraernes placering i lokalet både i forhold
til deltagerne - men også for at sikre en god kvalitet af optagelserne.
Vi bruger to kameraer og en bordmikrofon for at opnå de
bedste billeder og den bedste lyd. Vigtigst er det, at kameraerne
ikke forstyrrer eller på anden måde ændrer ved adfærden i situationen.
Målet er, som tidligere nævnt, at skabe de mest autentiske
rammer omkring mødet for at få så uforstyrrede optagelser som
muligt. Dog er det tvivlsomt, hvorvidt det er realistisk. Videoobservation
har nogle paradokser, som er vigtige at reflektere over i
forhold til validitet og behandling af empirien. Det ene paradoks
omhandler uforstyrrede optagelser; hvorvidt det overhovedet er
muligt at skaffe helt autentisk data, når deltagerne er bevidste
om kameraerne. Et andet paradoks er at percipere situationen og
optagelserne korrekt (Alrø og Holmfeld, 2008, 73ff). Vi har taget
stilling til disse paradokser og gjort os nogle forbehold, der formentlig
vil gøre at vi undgår de to nævnte problemer. Vi opstiller
kameraudstyret før deltagerne træder ind i lokalet. På den måde