Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

Teoretiske perspektiver
Kort sagt er line et mønster - verbalt og nonverbalt, som udtrykker
individets syn på en situation. Det vil sige, at line er noget, som
individet udfører, og face er noget individet påtager sig. Face og
line i samspil betyder, at individet påtager sig et face i en bestemt
situation, og line er det mønster af verbale og nonverbale handlinger,
som individet udtrykker i den sammenhæng.
By Face-work I mean to designate the actions taken
by a person to make whatever he is doing consistent
with face. (Goffman, 1967, 5)
Som set i ovenstående citat er det ved en overensstemmelse
mellem line og face, at ens face kan opretholdes - dette kaldes
facework. Ifølge Goffman vil individet gerne opretholde sit face,
idet det knytter en følelse til sit face. Individet kan ønske at hjælpe
med at opretholde andres face, idet en opretholdelse af andres face
er med til at skabe en ligevægt i relationen imellem de tilstedeværende.
Vi ved, at lærerne mødes hver uge, hvilket betyder, at de har kendskab
til hinandens personligheder m.m. Vi ved, at de er til teammødet
i kraft af, at de er lærere for 9.klasser, hvor Antons er teamleder,
og de andre tilstedeværende er klasselærere. Med denne
viden i baghoved, vil vi se, hvordan de udtrykker disse roller igennem
deres kommunikation, og hvordan deres indbyrdes forhold
synes at fremstå.
Dianas betydning for teamet
Dianas face er interessant i denne sammenhæng, da hun intuitivt
forekommer os mest dominerende. Som vi bl.a. fandt frem til i
forløbsanalysen, så virker hun til at have større indflydelse end de
42 Kommunikation i et lærerteam
andre lærere, set i lyset af, at hendes mening synes at have betydning
for Birgit og Camilla - se afsnit ”Beslutninger”. Vi undrer os
over, hvorfor Diana har mere indflydelse end de andre i teamet og
kan bestemme, hvilke emner der er vigtige, og hvilke der ikke er.
Vi mener, at det er Anton, i kraft af hans teamlederrolle, der burde
fremstå som den, der har mest indflydelse. Dette vil vi gerne se
nærmere på.
Når der ses på Diana igennem forløbsanalysen, så ser vi hende i
nogle situationer, der kan fortælle os lidt om hendes face og line. I
forløbsanalysen under afsnittet ”Synspunkt og stemning” fortæller
Camilla Diana, at Søren gerne vil tilbage til dansk.
Camillas påstand vedrørende Sørens savn af Diana, får Diana til at
reagere på en måde, der indikerer utilpashed ved situationen, hvilket
bl.a. kan ses på hendes verbale og nonverbale kommunikation
f.eks. ved hendes brug af adaptorer. Diana reagerer på en måde,
der afviger fra hendes ”normale 2 ” måde at reagere på. Ifølge Goffmans
terminologi kan Dianas reaktion skyldes, at hun er i in wrong
face 3 . In wrong face betyder i Dianas tilfælde, at hun her modtager
en information, som hun ikke kan forene med den line, som hun
ellers udfører. Dette understøtter, at hun bliver utilpas - hvilket
hænger i god tråd med Goffmans definition, der siger, at wrong
face kan resultere i overraskelse, forvirring, flovhed m.m., og deri
også utilpashed ved situationen (Goffman, 1967, 8f). Vi føler dog,
at Birgit og Anton prøver at hjælpe Diana med at opretholde face,
2 Den normale måde at reagere på, er den line, som hun normalt udtrykker, hvilket vi
kommer ind på senere i dette afsnit.
3 A person may be said to be in wrong face when information is brought forth in some way about his
social worth which cannot be integrated even with effort, into the line that is being sustained for him
(Goffman, 1967, 8).