Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

i det givne øjeblik. Vi kan ikke vide noget om, hvordan lærernes
kommunikation har forløbet efterfølgende.
Fænomenologien kommer til udtryk idet vi, ved vores iagttagelser
af videooptagelsen af lærermødet, udelukkende ser på vores oplevelse
af lærernes kroppe frem for deres tanker. Vi ser altså, at de
via deres kroppe er med i en meningsfuld situation 2 i verden, nemlig
lærermødet.
Når vi kommunikerer, forekommer talen som en forankret lyd, og
derved bliver individets mening på denne måde tilgængelig for
andre (Thøgersen, 2004, 188). Men når vi kommunikerer, gør vi
det, som før nævnt også kropsligt. Dette vil sige, at vores kommunikative
udtryk er forankret i egenkroppen, som giver synlighed
og betydning til disse udtryk; kroppen bliver således et udtryksrum
(Thøgersen, 2010, 110). Derfor kan vi udelukkende se på, hvordan
lærerne kommunikere visuelt og audiotivt, eftersom vi kun afkode,
hvad de siger og gør.
Ifølge Merleau-Ponty er vi dømt til at udtrykke os i kraft af de
situationer, som vi indgår i (Thøgersen, 2004, 177). Derved kan
man ikke sige, at man vil lave et skel imellem det verbale - ikkekropslige
og det nonverbale - kropslige. Når mennesket, kroppen,
udtrykker sig, opfordrer det derved den anden, de mennesker i
nærheden, til at tage stilling til denne kommunikation (Thøgersen,
2004, 187). Det vil altså sige, at når en af lærerne kommunikerer, vil
der lægges op til, at de andre lærere reagerer på dette; hvad enten
2 En meningsfuld situation vil ifølge Merleau-Ponty sige, at kroppen har situeret én i
en bestemt situation, og herudfra kan individet kun percipere et udsnit af verdenen, og
dette udsnit er altså den meningsfulde situation. (Thøgersen, 2010, 110)
de siger noget til dette eller ej, vil deres kroppe udtrykke sig på
den ene eller anden måde.
Kommunikation i et lærerteam 7
Videnskabsteori