Indholdsfortegnelse - Helle Gransgaard

Teoretiske perspektiver
A: De faste datoer vi har () godt så, det er vi vist
klar til, er vi ikke?
D: Jo.
A: Godt. Så er der punkt 3. forældremøde den fjortende
i fjerde. (Bilag 1, 753)
Anton laver altså ingen opsummering og klarlægger ikke beslutningerne
eller uoverensstemmelserne. Der er heller ikke nogen af
de andre, der tager ansvar, og derfor kunne dette være et udtryk
for, at alle er bange for at tage det ansvar, der ligger i at beslutte,
om de skal sige, at der er én, der ikke vil samarbejde.
I punkt tre, som handler om forældremødet, lægger Anton dog op
til at der skal tages ansvar for forskellige opgaver, og dermed er
han med til at færdiggøre beslutningsprocessen. Han starter med
at sige ”Så det er prøveform B, det er udtræksplan, det er rammen om
sidste skoledag.” (Bilag 1, 817), hvorefter de taler om prøveform B.
Det er her Diana beordrer Camilla til at fortælle om de obligatoriske
prøver. Camilla påtager sig opgaven, men er dog ikke klar
over, hvad hun skal fortælle om, hvilket ses, da hun spørger; ”Jeg
skulle lige. Jeg skulle også fortælle om de obligatoriske prøver, og hvad for
nogle?” (Bilag 1, 868). Her ses det, at Camilla ikke er klar over, hvilken
beslutning der egentlig er truffet. Dette kan skyldes, at Camilla
har kørt på frihjul (West, 2001, 53), hvilket forringer beslutningsprocessen
og dermed har ladet de andre i temaet gøre arbejdet,
fordi hun ikke har fulgt med i beslutningsprocessen. Camillas forvirring
kan dog også være tegn på at forløbet i processen ikke har
været sådan, at alle teammedlemmer er klar over hvad der bliver
talt om.
58 Kommunikation i et lærerteam
Anton samler i dette afsnit op på, hvad der skal gøres og uddelegerer
de forskellige opgaver; han giver Birgit en opgave, siger at
han har sagt til eleverne, at de skal sige noget og spørger om, de
ikke skal stå og fortælle det hele samlet til mødet. Det viser sig, at
Anton er blevet valgt som den ansvarlige for sidste skoledag. Han
har altså et ansvar i sagen, og det er måske derfor han på dette
tidspunkt rent faktisk sørger for, at beslutningsprocessen bliver
færdiggjort.
Det er Anton, der afslutter hvert punkt og som dermed afslutter
beslutningsprocessen. Dette er naturligt, da det er ham, der er
teamleder, og dermed ham, som skal styre dagsordenen på mødet.
Som nævnt i ”Indbyrdes forhold i teamet” kommer han også
igennem alle punkterne på dagsordenen, og dermed styrker han
sit face som teamleder. Både ved teamsamtalerne og i samtalen
omkring talen, afslutter han dog processen før alle er enige, og han
opsummerer ikke, hvad de har besluttet. Dette medfører, at det er
den sidste, der har talt, som bliver den afgørende faktor, hvilket vi
har set i fleste tilfælde er Diana. Dermed er Anton i de situationer,
hvor han ikke samler op og færdiggør beslutningsprocessen, med
til at opretholde Dianas mulighed for at bestemme og dermed
asymmetrien i teamet. Ved ikke at afslutte samtalerne og tage ansvar,
lægger han dermed op til, at andre kan gøre det. Som beskrevet
i ”Gruppeliv” føler Diana, at det er hende, der bør tage teten.
Dermed opretholder han muligvis sit face som teamleder med hensyn
til gennemførelsen af dagsordenen men ikke med hensyn til
alles indflydelse i teamet, som også burde være hans ansvar.